{"id":100,"date":"2022-01-14T06:05:16","date_gmt":"2022-01-14T06:05:16","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=100"},"modified":"2025-07-05T08:01:50","modified_gmt":"2025-07-05T08:01:50","slug":"kan-miljoeministeriet-virkelig-redde-verden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2022\/01\/14\/kan-miljoeministeriet-virkelig-redde-verden\/","title":{"rendered":"Kan milj\u00f8ministeriet virkelig redde verden?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
M\u00f8dre skal vide at deres m\u00e6lk ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Printvenlig pdf version nederst<\/sup><\/em><\/p>\n\n\n\n

Tidligere og nuv\u00e6rende milj\u00f8ministre Jens Kampmann og Lea Vermelin skrev i Politiken 5. november en kronik under overskriften \u201dJo, vi kan faktisk godt redde verden\u201d.  Aktuelle milj\u00f8sager som PFOS-forureningerne og giftlagrene ved Grindsted efterlader dog l\u00e6seren med ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende f\u00f8lgerne af den tiltagende kemiske forurening. Tallene viser eksempelvis, at hver tredje f\u00e5r cancer, 20% har kontaktallergier, lige s\u00e5 mange oplever fertilitetsproblemer, hvert tiende barn er resultat af fertilitetsbehandling. Hertil kommer at de svangerskaber, der forl\u00f8ber efter naturens orden, er under intens indflydelse af menneskeskabte stoffer, hvis toksiske effekter ingen kender. Moderens blod, som fostret ern\u00e6res fra over moderkagen, indeholder stoffer naturen ikke har haft tid til at udvikle beskyttelse overfor. Derfor overf\u00f8res stofferne til fostret og p\u00e5virker det sp\u00e6de ekstremt f\u00f8lsomme nervesystem. Bagefter ern\u00e6res den nyf\u00f8dte med moderm\u00e6lk, der p\u00e5viseligt er fyldt med milj\u00f8fremmede stoffer i en blanding, hvis virkning ingen kender. Kan vi forestille os et dybere bedrag? Den n\u00e6ring fostret modtager gennem navlestrengen og barnets mors m\u00e6lk viser sig at v\u00e6re sundhedsskadelig?  Den aktuelle PFOS-sag rummer dokumenterede ulykkelige eksempler p\u00e5 dette, og det er kun isbjergets top.<\/p>\n\n\n\n

Foranlediget af PFOS-sagen vil jeg s\u00f8ge at skitsere det system, der skulle samle op p\u00e5 denne og andre risici og forklare, hvorfor det stort set fungerer som at standse et vandfald med en tesi. En problemstilling, der aff\u00f8der en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l?  For hvorn\u00e5r bliver det producenten, der skal dokumentere et stofs uskadelighed?  Hvorn\u00e5r f\u00e5r sundhedsmyndighederne adgang til samtlige data som en producent ligger inde med? Hvorn\u00e5r kan vi igen med rimelig trov\u00e6rdighed sige, at den m\u00e6lk m\u00f8dre ammer deres nyf\u00f8dte med ikke indeholder skadelig kemi? Hvorn\u00e5r bliver menneskets kemiske ukr\u00e6nkelighed sl\u00e5et fast i menneskerettighederne?<\/p>\n\n\n\n

Men lad os starte med et par eksempler med delvis happy end. I 1962 udgav biologen Rachel Carson bogen The Silent Spring, om hvordan den menneskeskabte milj\u00f8gift DDT, var \u00e5rsag til at fuglelivet rundtom i verden begyndte at d\u00f8 ud. S\u00e6rlig galt stod det til med rovfuglene. Carsons bog f\u00f8rte til voldsomme reaktioner fra befolkning, producenter og ansvarlige. Diskussionerne endte med, at der opstod en r\u00e6kke milj\u00f8myndigheder verden rundt. Blandt andet blev verdens f\u00f8rste milj\u00f8ministerium \u00e5bnet i Danmark med Jens Kampmann som minister. DDT blev faset ud, og nu en menneskealder efter kan vi gl\u00e6de os over naturens gradvise restitution. T\u00e6nk p\u00e5 det, n\u00e5r du ser en rovfugl i naturen.<\/p>\n\n\n\n

Eksemplet med DDT er s\u00e5 ikonisk, at det kan undre, man ikke allerede p\u00e5 det tidspunkt uddrog l\u00e6reren, om hvordan s\u00e5danne processer forl\u00f8ber og drog konsekvenserne. Men s\u00e5 nemt skal det ikke v\u00e6re. Et andet eksempel er brugen af bly i benzin. Allerede i 1920, hvor bly (tetraetylbly, TEL<\/a>) blev introduceret som et middel, der modvirker motorbanken i biler, startede en offentlig diskussion om de sundheds\u00adm\u00e6ssige konsekvenser. En diskussion, der i Danmark f\u00f8rst fandt sin afslutning da bly i 1994 blev droppet fra benzinen, i den \u00f8vrige verden indtraf dette i 1998. Eksemplet med bly rummer alle de klassiske handlem\u00f8nstre og har tillige grundlagt et princip under forl\u00f8bet, der skulle f\u00e5 enorm r\u00e6kkevidde for os alle. L\u00e6gen Robert A. Kehoe, der var talsmand for industrien. fastslog at der m\u00e5 og skal v\u00e6re beviser p\u00e5 bordet f\u00f8r den p\u00e5begyndte praksis med tils\u00e6tning af bly standses. Det er her, at princippet om den \u201domvendte bevisbyrde\u201d bliver kn\u00e6sat. Alts\u00e5 at et stof betragtes som ikke sundhedsskadeligt indtil det modsatte er bevist, og at det stort set er ofret, der skal l\u00f8fte bevisbyrden.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det s\u00e5 endelig accepteres, at et stof er sundhedsskadeligt og fases ud, s\u00e5 erstattes det almindeligvis af et andet, hvis virkninger er ukendte. Og det er s\u00e5 groft set med dette udgangspunkt, at nye kemikalier i hundredtusindvis siden da er skyllet ud over det globale marked. Det h\u00f8rer s\u00e5 med til fort\u00e6llingen om bly, at det giver hjerneskader og at unders\u00f8gelser af skoleb\u00f8rn i mange forskellige omr\u00e5der har dokumenteret at det f\u00f8rte til fald i IQ (intelligenskvotienten). Det er s\u00e6rlig trist at t\u00e6nke p\u00e5 fordi samme effekt p\u00e5 motorer kunne have v\u00e6ret opn\u00e5et med metanol, men patentrettigheder og markedsbetragtninger favoriserede bly.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor kan det tage halvfjerds \u00e5r at f\u00e5 stoppet en praksis, som man fra begyndelsen af frygtede rummede en sundhedsrisiko. Ja, svaret er, at rigtig mange mennesker har set deres levevej truet, n\u00e5r r\u00f8ster har peget p\u00e5 faktuelt foreliggende risici. Vi kan derfor med st\u00f8rre eller mindre tydelighed genfinde handlem\u00f8nstrene i de fleste af den slags sager. Man kunne n\u00e6vne brugen af kviks\u00f8lv i tandfyldninger, hvor gentagne \u201damalgamkrige\u201d har udspillet sig siden stoffets introduktion i 1800tallets slutning, Thalidomid, l\u00e6gemidlet der f\u00f8rte til alvorlige misdannelser, og som et h\u00f8jaktuelt eksempel flourstofferne (PFAS, PFOS m fl), der bruges overalt pga. deres b\u00e5de fedt og vandafvisende egenskaber.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er det s\u00e5 der udspiller sig, n\u00e5r de f\u00f8rste har bl\u00e6st i fl\u00f8jten og p\u00e5peget at anvendelsen af et givet kemikalie er en sundhedsrisiko?<\/p>\n\n\n\n

Lad os t\u00e6nke os at en fuldst\u00e6ndig ny ukendt stofgruppe markedsf\u00f8res til erstatning for det skandaleaktuelle PFOS. Vi kan kalde den PFA2.0. PFA2.0 viser sig pga. kraftige fedt- og vandafvisende egenskaber at v\u00e6re en rigtig god erstatning for PFOS. I EU er kemikalier underlagt regulering gennem REACH forordningen og Det Europ\u00e6iske Kemikalie Agentur, (ECHA) st\u00e5r for administrationen. Der er netop f\u00f8rt 4000 stoffer p\u00e5 forbudslisten, herunder nogle farvestoffer der bruges til tatovering. Disse stoffer er mindre problematiske, fordi enhver kan v\u00e6lge dem fra, n\u00e5r bare der er advaret om sundhedsrisici. Og husk, der er mere end 100.000 kemikalier derude. P\u00e5 ECHA\u2019s hjemmeside kan erhvervslivet finde retningslinjerne for registrering af ikke forbudte stoffer. Her fremg\u00e5r det at nye kemikalier ikke skal registreres, hvis importen \/ produktionen er under 1 ton pr. \u00e5r. Hvis eftersp\u00f8rgslen er st\u00f8rre, kan man sprede det ud p\u00e5 flere virksomheder\/import\u00f8rer. S\u00e5 efter en \u00e5rr\u00e6kke vil vores eksempel, PFA2.0, kunne findes overalt i milj\u00f8et; i t\u00f8jet, i emballagen, k\u00f8kkenredskaber, i drikkevandet, i luften, i moderm\u00e6lken<\/a>, fostrets fedt og hjerne.<\/p>\n\n\n\n

Nu viser det sig imidlertid, at faren ved stoffet ved de indledende tests er blevet alvorligt undervurderet, fordi der ikke var gennemf\u00f8rt tilstr\u00e6kkelige unders\u00f8gelser. Derfor er gr\u00e6nsev\u00e6rdierne sat alt for h\u00f8j. Vi forestiller os, at PFA2.0 viser sig at v\u00e6re hormonforstyrrende, immunforstyrrende og neurotoksisk (giftigt for hjerne og nervev\u00e6v) n\u00e5r en given gr\u00e6nse er overskredet. Vi er med andre ord optimister og regner med at det ikke er kr\u00e6ftfremkaldende.<\/p>\n\n\n\n

Nu begynder vi s\u00e5 efterh\u00e5nden at kunne observere et forandret tilstandsbillede i befolkningen. Der ses stigende hyppighed af infertilitet, misdannede k\u00f8nsorganer, endometriose, for tidlig pubertet, \u00e6ndret adf\u00e6rdsm\u00f8nster, svarende til en forskydning af den tidlige k\u00f8nshormonp\u00e5virkning i befolkningen, astma-allergier og autoimmune sygdomme bliver hyppigere, og lidelser, der relaterer til centralnervesystemet, stiger i frekvens, samtidigt med at nye tilstande st\u00f8der til. Nedsat stresst\u00e6rskel, autisme, ADHD, MCS, ALS, demens, OCD, ondartet fedme, livstruende anorexi, kronisk tr\u00e6thed, mfl. Samtidigt afsl\u00f8rer unders\u00f8gelser at PFA2.0 ikke bare passerer over i fostret under svangerskabet, men at det opkoncentreres i fostrets fedt og hjerne og p\u00e5virker essentielle receptorer, der styrer hjernens k\u00f8nnede udvikling. <\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00e5 nu antage, at en bred vifte af patienter gradvis hen over \u00e5rene ops\u00f8ger egen l\u00e6ge med forskellige klager afh\u00e6ngigt af deres genetiske konstitution, hvor meget PFA2.0 de har v\u00e6ret udsat for og hvor meget kemi de i \u00f8vrigt har v\u00e6ret p\u00e5virket af. Her bliver patienten m\u00f8dt af en fagmand, der i sin uddannelse har haft to timer i toksikologisk metode, to timer i vandforurening og to timer i reproduktions\u00adtoksikologi. Vi taler undervisningstimer; ingen klinik. N\u00e5r nu patienten kommer og klager over sine symptomer, m\u00e5 vi se i \u00f8jnene at l\u00e6gen ikke har en hunds chance for at fange \u00e5rsagen. Alene m\u00e6ngden af ikke unders\u00f8gte kemikalier skal regnes i sekscifrede tal. Hertil kommer et astronomisk antal af kombinationseksponeringer, som ingen har styr p\u00e5. Vores l\u00e6ger er velinformerede omkring bakterier og virus som sygdoms\u00e5rsager, men de ved n\u00e6sten ingenting om kemikaliers sygdomsfremkaldende egenskaber. Kan det skyldes, at kemikalieindustrien og den farmaceutiske produktion bogstavelig talt ligger d\u00f8r om d\u00f8r, og at den farmaceutiske industris tankegang influerer for meget p\u00e5 l\u00e6geud\u00addannelsen? <\/p>\n\n\n\n

Men lad os for eksemplets skyld antage, at en dygtig l\u00e6ge skulle f\u00e5 mistanke til PFA2.0. Vedkommende vil ikke finde et rapporteringssystem som ved bivirkninger. Et g\u00e6t kunne derfor v\u00e6re at denne l\u00e6ge fors\u00f8ger at formidle sin mistanke gennem Ugeskrift for L\u00e6ger. S\u00e5 rejses krav om dyre, tidskr\u00e6vende videnskabelige unders\u00f8gelser, og vi ved jo fra eksemplet med bly, at der kan g\u00e5 en levealder f\u00f8r den videnskabelige diskussion, munder ud i den n\u00f8dvendige handling. Imens dette udspiller sig, vil den ene patient f\u00f8lge den anden rundt i sundhedssystemet til en h\u00e6rskare af frugtesl\u00f8se unders\u00f8gelser. Vi ser nu et sundhedssystem, der dr\u00e6nes, og patienter, der, i bedste fald oplever sig vildledte, i v\u00e6rste fald forh\u00e5nede ved fejlagtigt at blive visiteret videre til et psykiatrisk system, som i forvejen er under nedsmeltning.  Her kunne der f eks v\u00e6re tale om kronisk tr\u00e6thed syndrom, multikemisk syndrom (MCS) eller spiseforstyrrelser for\u00e5rsaget af kemikaliernes endokrine effekter. Men PFA2.0 p\u00e5virker jo udviklingen af fostrets hjerne og efter som \u00e5rerne g\u00e5r begynder skole og undervisningssystem at rapporterer om et dyk i pr\u00e6stationerne, ringere regne- og l\u00e6sef\u00e6rdigheder, forringet sproganalyse, mindre arbejdshukommelse, d\u00e5rligere trivsel, nedsatte sociale kompetencer, svigtende affektkontrol, drengene g\u00e5r det lidt ringere end pigerne svarende til at PFA2.0 har k\u00f8nnet effekt. S\u00e5 det er ikke overraskende at IQ-m\u00e5lingerne ved sessionen f\u00f8rst falder og derefter stagnerer p\u00e5 et lavere niveau.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r s\u00e5 den videnskabelige proces begynder at rulle, har det i mange tilf\u00e6lde vist sig, at producenten allerede ligger med alarmerende rapporter i skufferne, som offentligheden ikke skal h\u00f8re om. Sagerne om tobak og thalidomid er eksempler p\u00e5 denne praksis. Men producenterne har ogs\u00e5 regelrette forskningsprojekter og har store \u00f8konomiske resurser til r\u00e5dighed. Den kemiske industri er en af Europas st\u00f8rste \u00f8konomier. Og med penge nok kan man erfaringsm\u00e6ssigt eksempelvis k\u00f8be l\u00e6gers anbefaling af tobaksrygning og sodavand p\u00e5 b\u00f8rnenes morgenbord. Det er nemlig s\u00e5dan at rapporter og fakta kan ligne en handelsvare, der kan k\u00f8bes, n\u00e5r man ikke vil betale for offentlig fri forskning og hypotesedannelse. P\u00e5 den m\u00e5de, kan den ensomme kritiske forsker blive t\u00e6ppebombet med modrapporter og faglig mist\u00e6nkeligg\u00f8relse. Desuden har man mange eksempler p\u00e5 personlig tilsmudsning af kritiske fagfolk. Som udenforst\u00e5ende, kan man imidlertid rolig anl\u00e6gge den betragtning, at personlig tilsvining er et udtryk for at ofret har en st\u00e6rk sag. Det var dog alt sammen til at leve med, hvis nu bare at PFA2.0 var det eneste problematiske kemikalie, men der er et sekscifret antal andre at forholde sig til og et astronomisk antal kombinationseffekter.<\/p>\n\n\n\n

Men hvad med det politiske lag, det administrative, de lokale kemikaliebrugere? Reguleringen ligger i EU. Her har man besluttet, at brugen af fors\u00f8gsdyr skal reduceres. Der er s\u00e5 i stedet \u00e5bnet for, at befolkningen kan monitoreres. Erstatter man ikke bare dyrefors\u00f8g med t\u00e5gede humanfors\u00f8g? Jamen danske politikere da, hvordan stiller de sig? Lad mig give et eksempel. En film fulgte en gravid kvindes blodpr\u00f8ver og gennemgik det toksikologiske risikoscenarier p\u00e5 en let forst\u00e5elig m\u00e5de. Den blev omkring 2010 forevist i Posthusteatrets sk\u00f8nne biografsal mindre en 5 minutters gang fra Christiansborg. Der blev derfor, efter hvad jeg fik oplyst, sendt fribilletter til mange folketingsmedlemmer. Angiveligt dukkede der mindre end en h\u00e5ndfuld op. Filmens titel er \u201dUnderkastelsen\u201d, litteraturinteresserede vil m\u00e5ske associere til Michel Houellebecqs roman af samme navn.<\/p>\n\n\n\n

Jamen s\u00e5 det administrative lag, hvordan med ministerier og styrelser? Ministrene; kan de v\u00e6re et svagt led i k\u00e6den? Ja, desv\u00e6rre. Vi har set, hvordan ministre, ingen n\u00e6vnt ingen glemt, kan p\u00e5virke rapportskrivning og g\u00e5 \u00e6rinder for erhvervslivet, for p\u00e5 et kritisk tidspunkt at f\u00e5 tilbudt en loppetjans i det erhvervsliv, de tidligere har st\u00e5et med ansvaret for at holde \u00f8je med. Ministeriet da? Det har udtrykt sig i kronikken, der er udgangspunkt for dette indl\u00e6g. Men milj\u00f8styrelsen? Her er man stadig udflytningsramt, hvad der betyder, at en stor del af \u00e5rtiers oparbejdede ekspertise er forsvundet. Desuden er mange medarbejdere flyttet fra den faglige milj\u00f8styrelse til mere politiske stillinger i ministeriet. Endelig er man naturligvis overbebyrdet og underbemandede. Og slutteligt m\u00e5 vi g\u00f8re os klart, at der ikke er en eneste l\u00e6ge ansat i milj\u00f8styrelsen. Der er h\u00f8jt uddannede folk med en lang r\u00e6kke andre anerkendelsesv\u00e6rdige faglige kvaliteter, men deres akademiske moderm\u00e6lk er ikke human sygdomsforst\u00e5else, og det er med forlov, den tidlige indl\u00e6ring af det humanbiologiske gebet, der giver den hurtige intuitive begribelse af, hvor noget kan g\u00e5 ravruskende galt.<\/p>\n\n\n\n

Men hvad s\u00e5 med kemikaliebrugerne, for eksempel de, der spr\u00f8jter vore marker? De ved vel hvad de g\u00f8r og holder sikker afstand til grundvandsdepoterne? Ogs\u00e5 her er der, som alle andre steder helte og skurke. De sidste henter forbudte spr\u00f8jtemidler i udlandet og overholder ikke retningslinjerne. Det samlede billede, der tegner sig, er med andre ord et kontrolsystem, der er som at stoppe et vandfald med en tesi. Og skulle det endelig lykkes at fange et enkelt kemikalie, s\u00e5 er der stor sandsynlighed for, at der nu er g\u00e5et s\u00e5 mange \u00e5r, at selskaberne bag produktionen af PFA2.0, som var den t\u00e6nkte problemstofgruppe, er afviklet og kun oprydningen er tilbage. Og s\u00e5 er produktionen af PFA3.0 igangsat som erstatning.<\/p>\n\n\n\n

Som noget positivt er der nu fokus p\u00e5 PFAS og drikkevandet. Det er gl\u00e6deligt. Kravet om rent drikkevand er nu mainstream. Det n\u00e6ste, vi skal g\u00e5 efter, kunne v\u00e6re et krav om at gravide skal vide, at deres b\u00f8rn ikke uds\u00e6ttes for skadelige stoffer under svangerskabet og at deres m\u00e6lk ikke overf\u00f8rer u\u00f8nsket kemi til deres nyf\u00f8dte. M\u00e5ske vi alligevel kan redde verden. Men der er behov for en tv\u00e6rfaglig analyse af status og en trov\u00e6rdig handlingsplan. Som n\u00e6vnt betragtes et stof som sikkert indtil det modsatte er bevist. Men behovet er, at bevisbyrden vendes s\u00e5ledes, at alle kemiske stoffer, der ikke er tilladt, er forbudt. Det har i mange \u00e5r v\u00e6ret tilf\u00e6ldet for eksempelvis f\u00f8devaretils\u00e6tningsstoffer. Denne tilgang giver en langt h\u00f8jere grad af sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n

Printvenlig pdf version:<\/p>\n\n\n\n