![\"\"](\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/image-1.png\")
<\/h2>\n\n\n\n
Drachmanns var taget til Skagen p\u00e5 sommerferie i 1882. Emmy, Holgers hustru, har beskrevet m\u00f8det med Skagens kunstnerkoloni med stor begejstring i sine erindringer. B\u00f8rn var der, og der var almen trivsel. Det tegnede godt.<\/p>\n\n\n\n
Henad august tog Holger til Norge for at deltage i fejringen af Bj\u00f8rnsons jubil\u00e6um, Norges store kultur\u00adperson\u00adlighed.<\/p>\n\n\n\n
Det blev et festligt lag deroppe. Datidens kendisser flokkedes og etiketten blev, vurderet ud fra efterladte breve og medieomtale, ret l\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n
Amalie M\u00fcller, senere Skram, var blandt g\u00e6sterne deroppe. Det var her, hun m\u00f8dte Erik Skram, Holger Drachmanns skolekammerat. Den Erik hun senere giftede sig med. Det blev et \u00e6gteskab som satte sit m\u00e6rke i samtidens offentlighed og nordisk kulturhistorie.<\/p>\n\n\n\n
Amalie kom til at se sig udfordret af at skulle forene sine kunstneriske ambitioner med rollen som hustru og mor i det sene 1800tals borgerskab. Resultatet blev, at hun til sidst lod sig indl\u00e6gge hos en af samtidens kendte psykiatere professor Knud Pontoppidan, bror til Henrik Pontoppidan Nobelpristager og forfatter til romanen Lykke Per<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Opholdet p\u00e5 Pontoppidans afdeling beskrev hun senere i romanerne Professor Hieronimus (1895) og P\u00e5 Sct. J\u00f8rgen (1895). Hun var ikke den eneste, der f\u00f8lte sig ringe behandlet p\u00e5 Pontoppidans afdeling, s\u00e5 romanerne ramte h\u00e5rdt ned i en \u00f8mt\u00e5lelig diskussion i offentligheden[1]<\/a>. En diskussion, der for Pontoppidans vedkommende antagelig gav anledning til hans skift af speciale. I 1901 blev han professor i retsmedicin ved K\u00f8benhavns Universitet. Det skal for nuancernes skyld n\u00e6vnes, at der er andre stemmer, som omtaler Pontoppidans virke som psykiater mere positivt.<\/p>\n\n\n\n Det blev dog et forl\u00f8b, der understregede den magtstilling, som kulturlivet og de trykte medier have tilk\u00e6mpet sig i de \u00e5r. Miseren tydeliggjorde det niveau af gensidighed som kulturlivet og de videnskabelige milj\u00f8er, her psykiatrien<\/a>, levede med og til en vis grad blomstrede af gennem epoken<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Men stemningen ved Bj\u00f8rnsons jubil\u00e6um i 1882 havde v\u00e6ret mere k\u00e5d og l\u00f8ssluppen end som s\u00e5. Erik Skram besv\u00e6rede sig s\u00e5ledes i et senere brev til Amalie over, at hun havde ladet Holger Drachmann tage hendes st\u00f8vler af[2]<\/a>. \u201d Og husk s\u00e5 p\u00e5 vort f\u00f8rste M\u00f8de, da Drachm. kn\u00e6lede og tog St\u00f8vlerne af Dig – skam Dig!<\/em>\u201d. Aner man ikke en hvis lun overb\u00e6renhed bag ordene?<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Drachmann kom imidlertid til at skabe en del mere furore end som s\u00e5 ved det gilde. Han lod sig nemlig, ikke overraskende, gribe af atmosf\u00e6ren og nedf\u00e6ldede et lejlighedsdigt, der skulle komme til at skabe et jordsk\u00e6lv hjemme i Danmark. Digtet var egentlig kun t\u00e6nkt at skulle l\u00e6ses op ved lejligheden og s\u00e5 bare g\u00e5 i stille glemsel derefter, men sk\u00e6bnen ville det anderledes. Nogen fik opsnappet digtet i sin fulde ordlyd og spredt det for alle vinde.<\/p>\n\n\n\n B\u00e5de i K\u00f8benhavn og p\u00e5 Skagen f\u00f3r man i harnisk. Drachmann var her g\u00e5et langt over stregen i forhold til den linje, som den moderne del af kulturlivet sluttede op om i det samtidige politisk-kulturelle sp\u00e6ndingsm\u00f8nster. Digtets indledning havde v\u00e6ret spiselig; \u201d Lad mig, mens endnu Stedets Aand besj\u00e6ler min Hu saa m\u00e6gtig som i dette Nu<\/em>\u201d, men det var ikke blevet derved. Stridens \u00e6ble blev digtets andet vers:<\/p>\n\n\n\n \u201dDet skulde synes s\u00e6rt \u2014 is\u00e6r det sidste,<\/em><\/p>\n\n\n\n og navnlig for det danske Kontingent,<\/em><\/p>\n\n\n\n men dersom noget kan Gemyttet friste<\/em><\/p>\n\n\n\n til sligt \u2014 saa har Patentet du fortjent;<\/em><\/p>\n\n\n\n vi kom hertil halvt kritisk \u2014 j\u00f8disk \u2014 franske,<\/em><\/p>\n\n\n\n halvt pessimistiske, halvt Troens Folk:<\/em><\/p>\n\n\n\n du har erobret for os selv os ganske \u2014<\/em><\/p>\n\n\n\n ved Manden, som er dine Tankers Tolk.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Emmy Drachmann[3]<\/a> opholdt sig i Skagen, hvor P. S. Kr\u00f8yer malede hendes og Holgers s\u00f8n. Nyheden om Holgers skandaleombruste digt n\u00e5ede hende og den \u00f8vrige kunstnerkoloni s\u00e5 hurtigt som telegrammer og dagblade kunne finde vej. <\/p>\n\n\n\n Emmy skriver senere f\u00f8lgende i sine erindringer: \u201dEfter Hjemkomsten var Idyllen paa Skagen egentlig brudt for Drachmanns Vedkommende. Hele Vennekredsen, ogsaa Malerne deroppe, tilh\u00f8rte det frisindede Venstreparti, og i mer eller mindre st\u00e6rke Ord bebrejdede man ham hans offentlige Udfald imod dette. Samtidig bragte Posten Brev paa Brev fra Vennerne i K\u00f8benhavn. Alle vilde de have Gaadens L\u00f8sning. Georg Brandes skrev et harmdirrende Brev fuldt af bitre Bebrejdelser, og med en bestemt Fordring om Forklaring paa Holgers Optr\u00e6den og hans Mening med Ordene \u201ekritisk \u2014 j\u00f8disk \u2014fransk\u201c.<\/em><\/p>\n\n\n\n Det kom til et brud mellem Drachmann og Georg Brandes. Mange rakte ud for at formidle en forsoning. Emmy selv ops\u00f8gte Georg Brandes, men uden resultat. Emmy var svoren Brandestilh\u00e6nger, mens hendes s\u00f8ster Polly var tilh\u00e6nger af H\u00f8jre og Estrup, manden der sammen med kongen styrede Danmark med h\u00e5rd h\u00e5nd. Der l\u00e5 en gammel strids\u00f8kse begravet her, som jeg h\u00e5ber, at f\u00e5 lejlighed til at vende tilbage til.<\/p>\n\n\n\n En f\u00f8lge af bruddet blev, at Drachmann l\u00f8b risiko for at blive ekskluderet fra at f\u00e5 udgivet sine ting. S\u00e5 galt gik det dog ikke for ham. Det skyldtes i h\u00f8j grad hans st\u00e6rke folkelige forankring, at der stadig var et marked af en st\u00f8rrelse, som ikke kunne ligge uopdyrket hen p\u00e5 trods af, at han var kommet i \u201dbad standing\u201d ved parnasset. <\/p>\n\n\n\n Det var imidlertid ikke bare et alvorligt kultursammenst\u00f8d, der nu udspillede sig, det var ogs\u00e5 et gammelt og meget varmt venskab, der led under de modstridende interesser. M\u00e5ske det kort kan ridses op som et mods\u00e6tningsforhold mellem en mere finkulturel, europ\u00e6isk linje, omtalt som kritisk- j\u00f8disk \u2013 fransk i digtet og en mere folkeligt forankret nordisk linje. Desuden var Drachmann romantiker af natur og varm fortaler for f\u00f8lelsernes ret til at blive taget med p\u00e5 r\u00e5d. <\/p>\n\n\n\n Men der blev naturligvis rejst sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad Drachmann mente med de konkrete ord i digtet. Helt specifikt gik diskussionen p\u00e5 om linjen kunne opfattes som filistr\u00f8s, som man udtrykte det dengang.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Var Drachmann da blevet antisemit? Emma, som m\u00e5ske kendte ham bedst i denne periode, bedyrer at det ikke var tilf\u00e6ldet. Men sagen var ikke desto mindre, at det ulykkelige brud mellem de to gamle kampf\u00e6ller Georg Brandes og Drachmann blev en \u00e5relang tilstand der pr\u00e6gede de toneangivende lag af dansk kulturliv i en konfliktfyldt epoke, hvor den gamle jordbesiddende klasse k\u00e6mpede for sin magtposition overfor den nye klasse af industrialister, der vandt frem over hele Europa.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Drachmanns venner og familie var ikke indstillet p\u00e5, at afbryde deres kontakt med Georg Brandes. Faktisk er der publiceret en mindre brevveksling mellem Holgers far Andreas Georg og Georg Brandes fra 1889[4]<\/a>. Den viser at de havde et meget positivt forhold, og er gensidigt optaget af hinandens karriere og synspunkter. Andreas sl\u00e5r fast, at han tror p\u00e5 statens fuldst\u00e6ndige overtagelse af rollen som arbejdsgiver (alt for staten, staten for alle), mens Brandes skriver; \u201d Jeg for min Del venter mig de afgj\u00f8rende Forbedringer og Fremskridt udelukkende af de enkelte store Mennesker, de virkeligt store, mener jeg, som endnu vil f\u00f8des.<\/em>\u201d Noget der falder i god tr\u00e5d med hans interesse for Nietzsche, som han introducerede for de danske l\u00e6sere. Her er alts\u00e5 tegnet tre linjer op, godsejerne med Estrup, som Drachmann ser sig stillet sammen med i denne periode, socialisterne hvis faner hans far stiller op under og modernisterne som Georg Brandes tegner.<\/p>\n\n\n\n Konfliktforholdet varer frem til efter\u00e5ret 1891, hvor Georg Brandes fejrer sit 25\u00e5rs jubil\u00e6um. Drachmann benytter atter engang lejligheden til at \u00e6ndre dansk kulturhistories gang med et enkelt digt, det var efterh\u00e5nden hans varem\u00e6rke; epokeg\u00f8rende lyrik.<\/p>\n\n\n\n \u201dMin Haand \u2013 nej intet Haandslag!<\/em><\/p>\n\n\n\n og ingen Fakkel b\u00e6r’ jeg,<\/em><\/p>\n\n\n\n og intet Drapa bringer<\/em><\/p>\n\n\n\n i Spidsen for din H\u00e6r jeg.<\/em><\/p>\n\n\n\n Men Str\u00e6ngen vil jeg r\u00f8re<\/em><\/p>\n\n\n\n af Vemod skal den tone;<\/em><\/p>\n\n\n\n kanske just denne Stemme<\/em><\/p>\n\n\n\n din Jubel-Fest vil krone[5]<\/strong><\/a>;\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Det var linjerne, der \u00e5bnede hans hyldest til den gamle kampf\u00e6lle. Digtet blev bragt i Illustreret Tidende\u201d<\/em> p\u00e5 dagen for festlighederne.<\/p>\n\n\n\n Digtet blev fulgt op af et brev fra Georg Brandes til Drachmann den 3. november, hvor han udtrykker sig s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n \u201dKj\u00e6re Drachmann! Jeg takker dig for dine smukke Vers og deres gode Mening. Der er ikke Nag i min Sj\u00e6l, og skj\u00f8ndt du ret udtrykkeligt selv erkl\u00e6rer, du ikke giver mig Haanden og at Forsoning er for silde, vil jeg ikke tage dette altfor bogstaveligt, hellere i Tanken dv\u00e6le ved hvad der er bl\u00f8dt f\u00f8lt og sagt med Varme i Digtet. Men gaadefuld er du for mig.\u201d[6]<\/strong><\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n Et sted har jeg l\u00e6st, jeg husker ikke hvor, at de to ungdomsvenner m\u00f8dtes i forbindelse med Drachmanns fars bortgang sommeren 1892 og trykkede h\u00e6nder ved den gamles \u00e5bne grav. N\u00e6sten p\u00e5 dagen ti \u00e5r efter det sk\u00e6ls\u00e6ttende digt ved Bj\u00f8rnsons jubil\u00e6um. Det var det \u00e5r, 1892, hvor Amalie Skram udgav romanen Forr\u00e5dt.<\/p>\n\n\n\n De ti \u00e5rs brud med Georg Brandes var faktuelle og h\u00e6vet over enhver diskussion, selvom der har v\u00e6ret forskellige opfattelser af hvordan tidslinjen taget sig ud. Peter Nansen, gift med den navnkundige Betty Nansen, har givet en l\u00e6sev\u00e6rdig opsummering af hvordan tingene har taget sig ud fra Politikens Hus[7]<\/a>. Her praktiserede man et tidligt eksempel p\u00e5 cancel culture<\/em> overfor Drachmann fra dag et. Man kom dog senere til at \u00e6ndre kurs. Drachmann kom til orde i Politiken til sidst, ligesom han og Georg Brandes forsonedes, som vi ved.<\/p>\n\n\n\n Afslutningsvis kan det n\u00e6vnes, at Drachmann var indstillet til Nobelprisen i 1907[8]<\/a>. Han blev dog forbig\u00e5et ved den lejlighed, det samme blev Selma Lagerl\u00f6f. I stedet gik prisen til Kipling, hvis maskuline og imperiale kvaliteter var fremh\u00e6vet i indstillingen, og s\u00e5 var det angiveligt Englands \u201dtur\u201d. Drachmann gik bort februar 1908, 61 \u00e5r gammel.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/image.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/image.png\")
![\"\"](\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/image-1.jpeg\")