{"id":1042,"date":"2025-08-27T15:52:26","date_gmt":"2025-08-27T15:52:26","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=1042"},"modified":"2025-08-27T16:00:41","modified_gmt":"2025-08-27T16:00:41","slug":"hvem-maa-holde-hund-eller-kat","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2025\/08\/27\/hvem-maa-holde-hund-eller-kat\/","title":{"rendered":"Hvem m\u00e5 holde hund eller kat?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Sommeraften p\u00e5 Skagen – Marie Kr\u00f8yer med familiens hund malet af hendes mand P.S. Kr\u00f8yer Sommeraften i Skagen, Kunstnerkonen med Hund p\u00e5 Stranden, 1892<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Printvenlig version nederst<\/sub><\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Alt for mange mennesker er frataget retten til at have hund eller kat<\/h2>\n\n\n\n

Mennesket har igennem \u00e5rtusinder udviklet sig i t\u00e6t sameksistens med husdyr og naturens vilde fauna. Man kan roligt vove den p\u00e5stand, at de mennesker, der har haft bedst f\u00f8ling med dyrene i deres hverdag, har haft et evolution\u00e6rt fortrin, hvad der igen leder hen til den betragtning at mennesket er udviklet i symbiose med sine husdyr. Det er en udvikling, der i Danmark har taget en brat afslutning omkring 1950erne.<\/p>\n\n\n\n

Dyr har dog forst\u00e5eligt nok forsat for rigtig mange mennesker en positiv virkning p\u00e5 livskvalitet, helbred og sundhed. Mange videnskabelige arbejder dokumentere de positive sundheds\u00adm\u00e6ssige f\u00f8lger af f.eks. hundehold. Hertil kommer at almen erfaring har overbevist mange om, at fugle, katte, heste og andre dyr kan l\u00f8fte et menneske m\u00e6rkbart ud af ensomhed. Enhver kan leve sig ind i, at der er stor forskel p\u00e5 at tale med sin undulat eller tale med v\u00e6ggene i ens bolig.<\/p>\n\n\n\n

Hertil kommer, at dyr skaber f\u00e6llesskaber. Mest udtalt er det for hunde. Flere daglige ture og kontakt til andre hunde er en n\u00f8dvendighed. De fleste hunde kan, n\u00e5r de behandles rigtigt, v\u00e6re kontaktskabende. <\/p>\n\n\n\n

Mennesker med hund glider ind i et s\u00e6rligt lokalt f\u00e6llesskab, hvor samtaleemnet er defineret; hunde.  Der er derfor tale om, at en hund vil kunne betyde den afg\u00f8rende forskel mellem trivsel og mistrivsel for mennesker i en livssituation, hvor ensomhed og inaktivitet er n\u00e6rliggende.<\/p>\n\n\n\n

\n

En personlig erfaring: I forbindelse med mit arbejde med reng\u00f8ring efter serviceloven i private hjem kom jeg hos en nydelig \u00e6ldre d\u00e5rligt g\u00e5ende dame. Hun var tydeligvis fuldst\u00e6ndig \u00e5ndsfrisk og hjemmet var en ren og velholdt lejlighed i den attraktive del af boligmassen. Under den samtale, der naturligt udspandt sig mens jeg gjorde rent, kom det frem, at hendes st\u00f8rste problem var ensomhed; en problemstilling der bestemt ikke er enest\u00e5ende. Vi talte om hendes \u00f8nske om en kat, og om hvordan beboerforeningen har besluttet, at kattehold ikke var tilladt. Det var heller ikke tilladt at l\u00e6gge foder ud p\u00e5 et fuglebr\u00e6t p\u00e5 den i \u00f8vrigt dejlige altan, som lejligheden var udstyret med. Det var som n\u00e6vnt en mentalt velfungerende dame, og det eneste udtryk for hvor stort et savn hun levede med i det daglige, var det lille kn\u00e6k p\u00e5 stemmen, da hun talte om muligheden for at have en kat. En ganske lille slingren p\u00e5 stemmeb\u00e5ndet, der signalerede at f\u00f8lelserne inde bagved var en privat sag. Jeg n\u00e6vner dette eksempel fordi, det overbeviste mig om, at afvejningen af hensyn ikke altid er i orden selvom, der st\u00e5r et flertal bagved. Nogen m\u00e5 sikre en form for mindretalsbeskyttelse i s\u00e5dan en sag. <\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

B\u00f8rn, ikke mindst b\u00f8rn i mistrivsel med og uden diagnose, oplever et stort l\u00f8ft i livskvaliteten ved dagligt samv\u00e6r med dyr. Naturligvis skal dette samv\u00e6r v\u00e6re for\u00e6ldrestyret og baseret p\u00e5 stor forst\u00e5else for, hvilke forventninger og forpligtelser der kan l\u00e6gges ud til det individuelle barn. Det er et omr\u00e5de, hvor en mulighed for p\u00e6dagogisk og etologisk st\u00f8tte vil kunne foregribe, at udfordrede familier f\u00e5r d\u00e5rlige erfaringer.<\/p>\n\n\n\n

Dyrehold og i s\u00e6rdeleshed hundehold er ikke problemfrit. De seneste \u00e6ndringer i hundeloven er da ogs\u00e5 udtryk for at regulatoriske stramninger kan v\u00e6re p\u00e5 sin plads og f\u00f8re til de \u00f8nskede adf\u00e6rdstilpasninger. Bidske hunde og andre former for problematisk dyrehold b\u00f8r naturligvis ikke have mulighed for at udfolde sig p\u00e5 bekostning af almindelig fredelig sameksistens. Indf\u00f8rsel af et \u201dhunde\u00adk\u00f8rekort\u201d kunne derfor v\u00e6re en god mulighed for at forebygge mistrivsel og utilpasset adf\u00e6rd hos dyrene.<\/p>\n\n\n\n

Omkring 900.000 danskere holdt enten kat eller hund i \u00e5r 2000 og tallet er stigende[i]<\/a>. Desv\u00e6rre er det dog s\u00e5dan, at det ikke er tilladt at holde k\u00e6ledyr i st\u00f8rstedelen af den almene boligmasse. Og udviklingen g\u00e5r i retning af at f\u00e6rre og f\u00e6rre lejeboliger tillader k\u00e6ledyr. <\/p>\n\n\n\n

Mere end 50% af lejeboligmarkedet er lukket for hunde- og katteejere. Lejernes Landsorganisation anf\u00f8rer, at det mere er reglen end undtagelsen, at katte og hundehold ikke er tilladt. Taler man med f eks spaniere, s\u00e5 fatter de ikke, at andre end beboeren kan bestemme hvilke dyr de \u00f8nsker at holde. <\/p>\n\n\n\n

Udover Europa er man meget mere inkluderende i forhold til hunde- og katteejere. Danmark viser sig faktisk ved n\u00e6rmere eftersyn ikke at v\u00e6re et dyrevenligt land. Noget vores produktionsdyr ogs\u00e5 er bekendt med.<\/p>\n\n\n\n

Det sundhedsfremmende aspekt inddrages ikke i afvejningen af hensyn, n\u00e5r beboerdemokratiske beslut\u00adninger om mulighed for k\u00e6ledyrehold tr\u00e6f\u00adfes.<\/mark><\/strong><\/p><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n

Siden 1996 har k\u00e6ledyrehold v\u00e6ret et fast punkt som udlejer skal tage aktivt stilling til og her har det vist sig at udlejer er tilb\u00f8jelig til at v\u00e6lge et forbud. Tidligere var det s\u00e5dan, at udlejeren selv skulle skrive det ind i kontrakten. Lejernes Landsorganisation er af den opfattelse, at beslutningen skal tr\u00e6ffes af lejerne. <\/p>\n\n\n\n

I andelsboliger og ejerlejligheder afg\u00f8res sp\u00f8rgsm\u00e5let af beboerne. Det ser her ud til at v\u00e6re gennemg\u00e5ende, at beslutningen tr\u00e6ffes ud fra en v\u00e6gtning af hvor meget genenerne betyder for beboerne. <\/p>\n\n\n\n

Det sundhedsfremmende aspekt inddrages med andre ord ikke i beslutningsgrundlaget, selvom dette helt indlysende b\u00f8r v\u00e6gtes tungt b\u00e5de ud fra individuelle hensyn, men ogs\u00e5 ud fra en folkesundhedsbetragtning. <\/p>\n\n\n\n

En naturlig tilgang til sagen vil v\u00e6re, at g\u00f8re retten til k\u00e6ledyrehold til udgangspunktet.<\/p><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n

Samtidigt kan man pege p\u00e5, at det er et utidigt indgreb i den personlige frihed, at et s\u00e5 basalt behov som valg af livsstil ikke v\u00e6gtes h\u00f8jere. <\/p>\n\n\n\n

Endelig er det en problemstilling med voldsom social slagside i og med, man med flere midler til r\u00e5dighed har flere muligheder for at v\u00e6lge bolig i overensstemmelse med ens fundamentale v\u00e6rdier og livsstil.<\/p>\n\n\n\n

En naturlig tilgang til sagen vil v\u00e6re, at g\u00f8re retten til k\u00e6ledyrehold til udgangspunktet. Lejeloven giver de forn\u00f8dne redskaber til at bortvise lejere med problemskabende dyr. <\/p>\n\n\n\n

Denne tilgang vil ogs\u00e5 l\u00f8se en r\u00e6kke tilgr\u00e6nsende problemstillinger omkring rettigheder til servicehunde og sociale st\u00f8tte hunde med mere. Disse hunde er i nogen grad attraktive fordi der er andre rettigheder knyttet til dem i forhold til ejerens bolig. <\/p>\n\n\n\n

 <\/p>\n\n\n\n