![\"\"](\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/image.jpeg\")
Printvenlig version nederst<\/sub><\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n Neurodiversitet er en betegnelse for hjernens forskelligheder. Begrebet d\u00e6kker b\u00e5de neurotypiske og neurodivergente fremtr\u00e6delsesformer. Eksempler p\u00e5 neurodivergens omfatter ordblindhed, OCD, autisme, ADHD og Tourettes syndrom. S\u00e6rligt autisme og ADHD har opm\u00e6rksomhed i disse \u00e5r, hvad der i h\u00f8j grad m\u00e5 tilskrives den hastige v\u00e6kst i tilstandenes forekomst.<\/p>\n\n\n\n Netop den voldsomme v\u00e6kst i hyppigheden af autisme og ADHD har f\u00f8rt til en bred diskus\u00adsion af \u00e5rsagerne i b\u00e5de offentligheden og faglige fora. Der peges eksempelvis p\u00e5 den \u00f8gede opm\u00e6rksomhed p\u00e5 tilstandene, p\u00e5 at de diagnostiske kriterier er er \u00e6ndret, s\u00e5 flere bliver omfattet af diagnoserne, p\u00e5 at diagnoserne i samfund som det danske er forbundet med lettere adgang til hj\u00e6lp, p\u00e5 stigende udfordringer i de sociale interaktionsm\u00f8nstre og for stort sk\u00e6rmforbrug. Der er p\u00e5 den baggrund udviklet en h\u00f8j grad af meningsdannelse knyttet til diagnoserne, noget der kan virke lidt malplaceret, da man gerne ser, at diagnoser er v\u00e6rdifri, objektive og reproducerbare.<\/p>\n\n\n\n En dansk unders\u00f8gelse viste at hyppigheden af ADHD og autisme diagnoser varierer st\u00e6rkt indenfor landets egene gr\u00e6nser og konkluderede at den store variation kunne skyldes forskelle i hvorn\u00e5r der s\u00f8ges behandling, henvisningspraksis og diagnostiske procedurer[1]<\/a>. Ugeskrift for l\u00e6ger har beskrevet hvordan diagnosen ADHD i h\u00f8j grad stilles p\u00e5 basis af funktionelle kriterier[2]<\/a>.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Det er m\u00e5ske meget naturligt, at der p\u00e5 den baggrund opst\u00e5r en opfattelse i den brede befolkning af, at det er et emne, der er velegnet til almindelig debat, ligesom indretning af byrummet eller hvad der er kunst. Som et seneste sideskud p\u00e5 denne diskurs har landets B\u00f8rne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (MT) f\u00f8lt sig tilskyndet til at introducere en ny diagnose nemlig: PDO st\u00e5ende for Pisse D\u00e5rlig Opdragelse[3]<\/a>. M\u00e6rker man her et let isl\u00e6t af MT\u2019s faglige baggrund som murer? Ikke at der er noget galt med det, andet end det er m\u00e5ske ikke den rette platform at udtrykke sig professionelt om neurodivergens udfra. <\/p>\n\n\n\n Det er i hvert fald indiskutabelt, at MT vejrer politisk morgenluft i forhold til den st\u00e5ende diskussion om Folkeskolens uform\u00e5enhed i forhold til at skabe den forj\u00e6ttede inklusion og indfri de opstillede undervisningsm\u00e5l. Men er det i orden at karikere en stadig stigende gruppe menneskers problemfyldte livsvilk\u00e5r, med det m\u00e5l at fral\u00e6gge sig et politisk ansvar for inklusion, undervisningsudbytte og relevant hensyn\u00adtagen? <\/p>\n\n\n\n Jeg ved ikke hvilken gruppe denne PDO-betegnelse skal h\u00e6ftes p\u00e5. Jeg kender den ikke, men vil ikke bestride at MT har kendskab til en s\u00e5dan gruppe. <\/p>\n\n\n\n Man kan kun opfordre til, at der kastes resurser ind p\u00e5 at udvikle metoder, der kan give mere objektive og reproducerbare tilgange til tingene.<\/p><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n Mit fokus er p\u00e5 den voksende gruppe af neuro\u00addivergente b\u00f8rn og voksne som institutioner, skoler og arbejdsmarked stadig ikke rigtig rummer. Med de briller p\u00e5, melder sp\u00f8rgsm\u00e5let sig om hvilke tiltag MT har i tankerne[4]<\/a> i forhold til gruppen af PDO ramte? Og hvem omfattes af PDO-diagnosen?<\/p>\n\n\n\n Det er en rigtig kedelig problematik at have s\u00e5 uklare diagnostiske muligheder p\u00e5 et s\u00e5 omfattende og kritisk omr\u00e5de. Man kan kun opfordre til, at der kastes resurser ind p\u00e5 at udvikle metoder, der kan give mere objektive og reproducerbare tilgange til tingene. <\/p>\n\n\n\n N\u00e5r talen er om ADHD kunne det m\u00e5ske v\u00e6re en mulighed at bruge psykometriske m\u00e5lemetoder til kortl\u00e6gning af opm\u00e6rksomheden? I forhold til autisme har m\u00e5linger af \u00f8jenbev\u00e6gelser under betragtning af en sk\u00e6rm vist sig at rumme muligheder for tidligt, at danne sig et indtryk af en mulig autisme. <\/p>\n\n\n\n Det ville v\u00e6re en stor landvinding for dem, der m\u00e5tte leve med neurodiversitet og en kolossal lettelse for alle parter, at kunne slippe for at m\u00f8de mere eller mindre kvalificerede bud p\u00e5 berigelser af en debat, der ret beset burde v\u00e6re en intern faglig diskussion.<\/p>\n\n\n\n Som en supplerende oplysning kan det tilf\u00f8jes, at man ved at s\u00f8ge p\u00e5 den medicinske database Pubmed med ordene \u201dpollution\u201d og \u201dneurodevelopment\u201d f\u00e5r omkring 1600 hits, hvoraf mange vil g\u00f8re en klogere p\u00e5 at \u00e5rsagerne til nogle former for neurodiversitet ligger i den stigende forurening vi lever med. Det er imidlertid en lang og tornet sti, at f\u00e5 l\u00f8st det problem. Hvor meget lettere er det ikke, at l\u00e6gge ansvaret p\u00e5 for\u00e6ldrene og kalde problemet for PDO? <\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/image-1.jpeg\")