{"id":1079,"date":"2025-10-29T18:53:39","date_gmt":"2025-10-29T18:53:39","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=1079"},"modified":"2025-10-29T18:58:09","modified_gmt":"2025-10-29T18:58:09","slug":"infektionssygdomme-har-kostet-flere-soldaters-liv-end-krudt-og-kugler-gennem-historien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2025\/10\/29\/infektionssygdomme-har-kostet-flere-soldaters-liv-end-krudt-og-kugler-gennem-historien\/","title":{"rendered":"Infektionssygdomme har kostet flere soldaters liv end krudt og kugler gennem historien"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Napoleons tilbagetog fra Moskva 1812 var kold og ledsaget af epidemier mellem soldaterne. Epidemier, der formentlig kostede flere liv end krudt, kugler og sne. Billede fra https:\/\/www.nature.com\/articles\/d41586-025-03487-6<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Printvenlig version nederst<\/sub><\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Plettyfus kostede mange soldater livet under Napoleons tilbagetog fra Moskva i 1812<\/h2>\n\n\n\n

Historien har igen og igen vist, at krige og epidemier g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd. Under den amerikanske borgerkrig h\u00e6rgede m\u00e6slinger de milit\u00e6re forl\u00e6gninger. Under f\u00f8rste verdenskrig mistede mange soldater livet som f\u00f8lge af den Spanske Syge. Under anden verdenskrig h\u00e6rgede dysenteri og tyfus soldaterne under slaget om Stalingrad.<\/p>\n\n\n\n

En helt nye artikel i Nature dokumenterer gennem DNA analyser, at Napoleons soldater d\u00f8de i massevis som f\u00f8lge af plettyfus og skyttegravsfeber under tilbagetoget fra Moskva i 1812[i]<\/a>. Noget vi i \u00f8vrigt l\u00e6nge har v\u00e6ret opm\u00e6rksomme p\u00e5. Sygdommene skyldes to mikroorganismer, henholdvis Rickettsia prowazekii <\/em>og Bartonella quintana<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Der kan ikke v\u00e6re tvivl om, at Napoleons feltl\u00e6ge[ii]<\/a> har v\u00e6ret intenst optaget af at f\u00e5 kontrol over disse to kilder til tab af soldater. Larrey var udover at v\u00e6re en fremragende kirurg og passioneret optaget af at bek\u00e6mpe epidemiske sygdomme. Begge discipliner har v\u00e6ret helt centrale i arbejdet som feltl\u00e6ge. Larrey var manden der indf\u00f8rte pavillonsystemet i hospitalsbyggeriet, han fik p\u00e5 den m\u00e5de reduceret smitterisikoen. Han har ved enkelte lejligheder optr\u00e5dt som kirurg i det civile liv, der foreligger skriftlige f\u00f8rsteh\u00e5ndsberetninger om hvordan, han bortopererede brystet p\u00e5 en kvinde med cancer. Hun overlevede og beskrev begivenheden selv. Desuden er Larrey n\u00e6vnt i Leo Tolstoys roman Krig og Fred, hvor en s\u00e5ret hovedperson, eb russer, efter slaget ved Austerlitz kommer under behandling hos ham.<\/p>\n\n\n\n

Larrey har formentlig v\u00e6ret manden, der har lagt de overordnede retningslinjer for forebyggelse og bek\u00e6mpelse af plettyfus og skyttegravsfeber. Hans anbefalinger l\u00f8d blandt andet p\u00e5 kogning af t\u00f8jet, gasning (fumigation), ventilation, isolation og renlighed.<\/p>\n\n\n\n

Han anbefaler s\u00e5ledes: \u201d “Man skal koge linned og soldaternes kl\u00e6der eller uds\u00e6tte dem for syrebaseret gasning for at \u00f8del\u00e6gge miasmerne og de insekter, der overf\u00f8rer dem.”  (Memoirs of Military Surgery, bind 3)\u201d.  Lazaretterne skal regelm\u00e6ssigt luftes ud, de syge skal adskilles fra de raske. Fumigation foregik med vinaigre, urter og mineralske syrer.<\/p>\n\n\n\n

Retningslinjerne for den generelle profylakse har v\u00e6ret vanskelige at efterleve i det iskolde snehelvede, som det legendariske tilbagetog foregik i. De l\u00f8d p\u00e5 hvile, ordentlig ern\u00e6ring, varme og regelm\u00e6ssige inspektioner af tropperne.<\/p>\n\n\n\n

Af de 600.000 mand Napoleon f\u00f8rte med sig til Moskva i 1812 kom mellem 10.000 og 30.000 hjem igen.         <\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[i]<\/a> https:\/\/www.nature.com\/articles\/d41586-025-03487-6<\/a><\/p>\n\n\n\n

[ii]<\/a> https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Dominique_Jean_Larrey<\/a><\/p>\n\n\n\n