{"id":1094,"date":"2025-11-24T17:05:45","date_gmt":"2025-11-24T17:05:45","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=1094"},"modified":"2025-11-24T17:53:44","modified_gmt":"2025-11-24T17:53:44","slug":"stress-kunst-og-katarsis","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2025\/11\/24\/stress-kunst-og-katarsis\/","title":{"rendered":"Stress kunst og katarsis"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Katharsis af Jos\u00e9 Clemente Orozco 1934  https:\/\/www.viajabonito.mx\/mexico\/pinturas-de-bellas-artes\/<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Printvenlig version nederst<\/sub><\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Manet, Van Gogh and Gauguin kan s\u00e6nke stresshormonniveauet hos betragteren<\/h4>\n\n\n\n

En nyligt publiceret unders\u00f8gelse fra Kings College London[i]<\/a> beskriver, hvordan m\u00f8det med v\u00e6rker af kunstnere som Manet, Van Gogh and Gauguin har kunnet s\u00e6nke stressniveauet p\u00e5 betragterne, m\u00e5lt ud fra deres kortisolniveau.<\/p>\n\n\n\n

Halvtreds personer i alderen 18-40 fik m\u00e5lt deres hjertefrekvens og hudtemperatur, mens de betragtede v\u00e6rker af bl.a. Manet, Van Gogh og Gauguin. Et hold betragtede originale v\u00e6rker i galleri milj\u00f8, mens et andet betragtede kopier i non-galleri omgivelser.<\/p>\n\n\n\n

Kortisolniveauet faldt med 22% i gruppen der betragtede originale v\u00e6rker, mens den anden gruppe oplevede fald p\u00e5 8%. Gruppen, der observerede v\u00e6rker i galleriomgivelser, udviste desuden en mere dynamisk hjertefrekvens, hvad der blev taget som udtryk for emotionelt engagement.<\/p>\n\n\n\n

Pro-inflammatoriske cytokiner (ILF-6 og THF-alfa) faldt med 28 \u2013 30% for dem som betragtede originale v\u00e6rker, mens ingen reduktion blev observeret for den anden gruppe. De her pro-inflammatoriske cytokiner er linket til stress og rigtig mange kroniske sygdomme f eks hjertesygdomme, diabetes og angst.<\/p>\n\n\n\n

Denne unders\u00f8gelse er imidlertid ikke den f\u00f8rste der tager emnet op. En unders\u00f8gelse fra 2021 publiceret i British Medical Journal[ii]<\/a> samler og gennemg\u00e5r en r\u00e6kke tidligere arbejder og konkluderer, at der er lovende fund, som peger i retning af at stress kan reduceres gennem m\u00f8det med kunst.  <\/p>\n\n\n\n

Men der er dybere historiske r\u00f8dder og tidligere betragtninger over hvad m\u00f8det mellem mennesket og kunst g\u00f8r ved os. Aristoteles brugte begrebet katarsis<\/em>, renselse kan man sige, til at beskrive hvad eksempelvis m\u00f8det med de store gr\u00e6ske tragedier g\u00f8r ved os. <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske du kender den der f\u00f8lelse, n\u00e5r du har rejst fra et biografs\u00e6de og g\u00e5r ud fra en stor koncertoplevelse; en f\u00f8lelse af at sj\u00e6lens briller er blevet pudset. Verden tr\u00e6der skarpere frem, evighedens lys falder pludseligt p\u00e5 den hverdag man g\u00e5r og bakser med, livets kompas falder p\u00e5 plads.<\/p>\n\n\n\n

Naturligvis bliver katarsis<\/em> et begreb, der finder sin plads i den tidlige moderne psykoterapi. Freud og Jung besk\u00e6ftiger sig begge med dets betydning. Trist nok er katarsis<\/em> begrebet ikke et man st\u00f8der s\u00e5 ofte p\u00e5 i den nutidige diskurs; men det kan jo komme. Ikke mindst p\u00e5 baggrund af denne seneste unders\u00f8gelse fra Kings College London.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[i]<\/a> https:\/\/www.kcl.ac.uk\/news\/the-positive-impact-of-art-on-the-body<\/a><\/p>\n\n\n\n

[ii]<\/a> https:\/\/bmjopen.bmj.com\/content\/bmjopen\/11\/6\/e043549.full.pdf<\/a><\/p>\n\n\n\n