{"id":196,"date":"2022-04-05T09:44:28","date_gmt":"2022-04-05T09:44:28","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=196"},"modified":"2022-04-05T19:30:43","modified_gmt":"2022-04-05T19:30:43","slug":"forsoeg-paa-mennesker-i","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2022\/04\/05\/forsoeg-paa-mennesker-i\/","title":{"rendered":"Fors\u00f8g p\u00e5 mennesker I"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
L\u00e6gekunstens far Hippokrates fra Kos med staven omrullet af \u00c6skulapsnogen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Grundl\u00e6ggelsen af den europ\u00e6iske medicinske tradition tilskrives den gr\u00e6ske l\u00e6ge Hippokrates<\/a> ( ca 460 – 370), der arbejdede p\u00e5 l\u00e6gegudens tempel Asklepion<\/em>  p\u00e5 \u00f8en Kos. Allerede det gamle \u00c6gypten rummede imidlertid en stolt l\u00e6gelig tradition, hvad der blandt andet har sat sig spor i en mangfoldighed af papyrusruller. Men Hippokrates adskiller sig fra sine forg\u00e6ngere ved at tilf\u00f8je traditionen en empirisk dimension og flyttede derved fokus delvis fra et guddommeligt forklaringsbillede til en mere virkelighedsforankret sygdomsforst\u00e5else.   <\/p>\n\n\n\n

Det naturlige objekt for en empirisk sygdomsforst\u00e5else bliver jo i h\u00f8jere grad den patient man st\u00e5r overfor, og i en verden der, som det klassiske Hellas, r\u00e5der over en hel samfundsklasses, slavernes, liv og velf\u00e6rd var det \u00e5benbart n\u00e6rliggende, at unders\u00f8ge, hvordan disse slaver var indrettet. Man arbejdede med andre ord, tilsyneladende uden anf\u00e6gtelser, med menneskefors\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n

Humanvivisektioner, levende opsk\u00e6ring af mennesker, blev s\u00e5ledes en del af den l\u00e6gevidenskabelige metode i den klassiske verden. Der foreligger da ogs\u00e5 beskrivelser af, hvordan man eksempelvis, med eller uden direkte terapeutisk sigte, har fjernet brystbenet p\u00e5 en slave og iagttaget det bankende hjerte derinde.<\/p>\n\n\n\n

Beskrivelserne, dokumentationen, for mange af den slags \u201dunders\u00f8gelser\u201d har antageligt ligget i kopier rundt omkring, og m\u00e5ske s\u00e6rligt mange har ligget p\u00e5 biblioteket i Alexandria<\/a>, der var den klassiske verdens centrale vidensbank. St\u00f8rstedelen af de mellem 400.000 og 700.000 papyrusruller som biblioteket menes at have rummet, er imidlertid g\u00e5et tabt under den voldsomme brand, som C\u00e6sar i f\u00f8lge Plutarch har ansvaret for opstod i forbindelse med nogle krigshandlinger i \u00e5rene omkring 47 f kr.  Et ufatteligt tab af viden; ogs\u00e5 dyre k\u00f8bt empirisk viden. <\/p>\n\n\n\n

Beretning om slavens blottede bankende hjerte er essentiel, fordi den viser, at man i den klassiske verden havde indsigt i hjertes funktion og v\u00e6sen, en indsigt der, ligesom datidens erkendelse af, at jorden er rund, blev m\u00f8rkelagt i middelalderens verdensbillede.<\/p>\n\n\n\n

Denne m\u00f8rkel\u00e6gning af hjertets fysiologiske rolle varer frem til 1628, hvor William Harvey<\/a> i sit v\u00e6rk \u201dExercitatio Anatomica de Motu Cordis et Sanguinis in Animalibus\u201d vover den p\u00e5stand, at kredsl\u00f8bet tjener til at f\u00f8re blodet rundt i legemet, og hjertet er pumpen. Det skal her til Harveys forsvar understreges, at han udelukkende arbejde med dyrefors\u00f8g. Bestialske fors\u00f8g, vil vi mene i dag, men dog ikke humanfors\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Leonardo da Vinci (1452-1519) afbilleder i 1490 en fejlagtig opfattelse af hjerte og kredsl\u00f8b <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Denne forskel i den antikke og den post middelalderlige tilgang til fors\u00f8gsetikken, vil jeg mene ikke er kommet af sig selv. Mange forledes til at sp\u00f8rge, hvad dog alle disse mellemliggende \u00e5rhundreder i empirisk videnskabeligt m\u00f8rke skulle tjene til? Jeg har et bud p\u00e5 et svar til dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. Mit bud er, at denne tid er g\u00e5et til en etisk modning.<\/p>\n\n\n\n

Talrige klerikale filosoffer har igennem det omhandlede \u00e5rtusinde udviklet og formuleret en etik, der har modereret den ekstreme kynisme som tidligere har v\u00e6ret \u201ddet naturlige\u201d. Jeg er bevidst om, at mange vil rejse rimelige indvendinger og henvise til hekseprocesserne og den retslige grusomhed som tiden efter middelalderen ogs\u00e5 har v\u00e6ret pr\u00e6get af. Mit point er dog, at kimen til humanisme var lagt, og at dens fremspiring netop kan afl\u00e6ses af denne s\u00e6dernes mildnen, som overgangen fra humanfors\u00f8g til dyrefors\u00f8g udgjorde.  <\/p>\n\n\n\n

Men selvom tiderne mildnes, s\u00e5 forekommer der dybt ulykkelige og forkastelige tilbageslag. Midten af det tyvende \u00e5rhundrede var en grum p\u00e5mindelse om, hvor tyndt et lag fernis den erhvervede humanisme udgjorde, og hvor uendelig hensynsl\u00f8st vi mennesker kan optr\u00e6de, n\u00e5r sk\u00e6bnen bringer os ud i ekstremer. Jeg skal vende tilbage til nogle modbydelige eksempler p\u00e5 humanfors\u00f8g fra denne periode. Fors\u00f8g om hvilke man med bitterhed m\u00e5 konstatere, at de ikke alene var infame i deres udgangspunkt; deres videnskabelige kvalitet var ogs\u00e5 s\u00f8rgeligt ringe.<\/p>\n\n\n\n

Naturligvis er vi endnu i dag afh\u00e6ngige af data fra humanfors\u00f8g. Men vi hylder det synspunkt, at den enkelte kan ofre sig for de mange og stille fuldt informeret op for at medvirke i fors\u00f8g under n\u00f8je fastlagte fors\u00f8gsbetingelser. Vi ofrer ikke den enkelte for de mange.<\/p>\n\n\n\n

Vidste du i \u00f8vrigt, at der i slutningen af denne m\u00e5ned er afsluttende projektkonference for et fors\u00f8g, hvor et udsnit af EU\u2019s befolkning unders\u00f8ges for en r\u00e6kke kemiske stoffer? Fors\u00f8get hedder HBM4EU<\/a> (Human Biomonitorering 4 EU).<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Forts\u00e6ttes\u2026..<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Grundl\u00e6ggelsen af den europ\u00e6iske medicinske tradition tilskrives den gr\u00e6ske l\u00e6ge Hippokrates ( ca 460 – 370), der arbejdede p\u00e5 l\u00e6gegudens tempel Asklepion  p\u00e5 \u00f8en Kos. Allerede det gamle \u00c6gypten rummede imidlertid en stolt l\u00e6gelig tradition, hvad der blandt andet har sat sig spor i en mangfoldighed af papyrusruller. Men Hippokrates adskiller sig fra sine forg\u00e6ngere… L\u00e6s mere Fors\u00f8g p\u00e5 mennesker I<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-196","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/196","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=196"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/196\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":207,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/196\/revisions\/207"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=196"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=196"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=196"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}