{"id":349,"date":"2022-06-24T11:53:15","date_gmt":"2022-06-24T11:53:15","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=349"},"modified":"2022-06-24T11:56:14","modified_gmt":"2022-06-24T11:56:14","slug":"rekviem-for-modernismen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2022\/06\/24\/rekviem-for-modernismen\/","title":{"rendered":"Rekviem for Modernismen"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Kritikeren Georg Brandes forbindes om nogen med modernismens gennembrud i Danmark, Men hans perspektiv var europ\u00e6isk, hvad der ogs\u00e5 kom tydeligt frem i hans fore\u00adl\u00e6s\u00adnings\u00adr\u00e6kke Hovedstr\u00f8mninger i det 19de Arhundredes Litteratur<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Danmark har traditionelt forbundet den moderne verdens ankomst med Georg Brandes\u00b4 fore\u00adl\u00e6s\u00adnings\u00adr\u00e6kke Hovedstr\u00f8mninger i det 19de Arhundredes Litteratur<\/em>. F\u00f8rste forel\u00e6sning fandt sted 3. november 1871 p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet. Det kom ikke uvarslet, allerede 21. november 1869 skrev Brandes f\u00f8lgende i Illustreret Tidende.\u201d Der er og har allerede l\u00e6nge v\u00e6ret en Pause i Danmarks poetiske Produktion. En Litteraturperiode ligger afsluttet bag os. En ny og rigere vil forhaabenlig om kortere eller l\u00e6ngere Tid indtr\u00e6de<\/em>.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Begivenheden blev budbringer for et totalt skift i vores levevilk\u00e5r. Forandringens vinde bl\u00e6ste over Europa. Store befolknings\u00adstr\u00f8mme gik fra land\u00addis\u00adtrikterne ind mod byernes fabrikker. Det arbejdende prole\u00adtariat begyndte at organiserer sig og klassekampen manifesterede sig her i store konfrontationer som Slaget p\u00e5 F\u00e6lleden og murer\u00adstrej\u00adken. Den \u00f8konomiske magt gled fra jordbesidderne til byens fremvoksende klasse af industria\u00adlis\u00adter, der blomstrede op som f\u00f8lge af tidens teknologiske landvindinger. <\/p>\n\n\n\n

Videnskaben, ikke mindst l\u00e6gevidenskaben, gjorde skels\u00e6ttende landvindinger. Vaccinationerne sparkede megar\u00f8v. Allerede 1797 kom Edward Jenner med vaccination mod kopper, og ved 1800tal\u00adlets slutning v\u00e6lter miraklerne ind ad d\u00f8rene. <\/p>\n\n\n\n

Den l\u00e6gelige autoritet voksede i takt med landvindingerne\u00ad. Med s\u00e5 store, og reproducerbare mirakler kan enhver opn\u00e5 gudestatus. Og det var netop hvad der skete. Flere og flere tilslutter sig den nye religion; videnskaben. Men netop gennem guddommeligg\u00f8relsen f\u00e5r menneskelige fejl og mangler spillerum.<\/p>\n\n\n\n

Det hvidkitlede aristokrati frems\u00e6tter teorier, der ikke kan st\u00e5 for eftertidens detektortest. En af de farverige er tesen om at onani giver rygmarvst\u00e6ring. Man m\u00e5 forst\u00e5, at det her lagde tunge pligter p\u00e5 det \u00e6gteskabelige og gav prostitution gode indtjenings\u00admulig\u00adheder plus en status, der svarer til, hvad vi nu kalder kritisk infrastruktur.<\/p>\n\n\n\n

Mere kontroversiel var teorien om sl\u00e6gternes forfald. En af dens fremmeste repr\u00e6sentanter i Danmark var psykiateren Frederik Frits Lange, der i sin karrieres zenit udgav en afhandling om emnet. \u201dSl\u00e6gter\u201d hed den. Den gennemgik hvordan de store sl\u00e6gter, der dengang ud\u00adgjorde cremen af landets jordbesiddere, i virkeligheden var depraverede og ford\u00e6rvede i deres adelige hoveder. Alle til hobe; lige fraset enkelte genier, der hang som frugter i deres pilr\u00e5dne stamtr\u00e6ers kroner. Degene\u00adrerede, det var hvad, de var, p\u00e6deraster og b\u00e6rere af un\u00e6vnelige laster.<\/p>\n\n\n\n

Forfatter og journalist Hermann Bang, der var af Hvidesl\u00e6gten, gamle kongemagere, betragtede sig selv, sit ophav og sin homoseksualitet i lyset af teorien. I debutromanen H\u00e5bl\u00f8se Sl\u00e6gter gav den purunge forfatter en klokkeklar beskrivelse af faderens bipolare lidelse og tidens opfattelse af den. Her kan man blandt andet l\u00e6se, hvordan man behandlede depres\u00adsioner med cham\u00adpagnekure. Bangs onkel var overl\u00e6ge p\u00e5 Oringe, s\u00e5 han vidste hvad det drejede sig om.<\/p>\n\n\n\n

Og digteren Gustav Wied tog fat hvor Bang slap. I romanen Sl\u00e6gten lagde han ikke fingrene imellem. Han kendte forholdene fra sin egen svigerfamilie. De var syge i roen; adel, konge\u00adhuse, hele banden, man havde jo l\u00e6nge vidst det. Men nu havde det en videnskabelig forklaring. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Industrialisternes magtovertagelse blev faciliteret af fake videnskab og et beredvilligt kulturliv, der udbredte den fejlopfattelse, at den gamle herskende klasse af magthavende sl\u00e6gter var degeneret, som f\u00f8lge af en postuleret naturlov om sl\u00e6gternes undergang. Tiden kom til at vise, at indalv kunne v\u00e6re en risiko, men sl\u00e6gterne er i sig selv ikke bundet til undergang. Ikke desto mindre flyttede den besidelselsesl\u00f8se land-almue end til byerne for at blive proletariat i stedet. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Indu\u00adstria\u00adlisterne blev selvsagt finkulturelle lovsyngere af litteraturen, man sponsorerede rundh\u00e5ndet, mens man godtede sig og skubbede p\u00e5 for at overtage den politiske magt, nu de allerede havde pengemagten. P\u00e5 den m\u00e5de blev fake videnskab et centralt element i modernismens gen\u00adnembrud og borger\u00adskabets magtovertagelse. F\u00e6nomenet havde europ\u00e6isk omfang. <\/p>\n\n\n\n

I Wien tog neurologen Freud sig af borgerskabets kvinders neuroser. Hvad der tidligere udspillede sig i skriftestolene, flyttede til analytikerens briks. Samtidigt skiftede al skyld og skam adresse, det hele viste sig nemlig at v\u00e6re for\u00e6ldrenes skyld. Oh en bombe under familien. Og sl\u00e6gten var der, som vi ved, allerede lukket og slukket for. <\/p>\n\n\n\n

Ipsen, den norske dramatiker, anviste l\u00f8sningen. I hans drama Et Dukkehjem valgte hovedkarakteren Nora at tage sin arv og forlade b\u00f8rn og mand. Forlad alt, realiser dig selv og bliv moderne!  <\/p>\n\n\n\n

I sit digt Sakuntala varslede Drachmann, som jeg har beskrevet i min bog af samme navn,<\/a> modernismens opg\u00f8r med romantikkens syn p\u00e5 k\u00e6rligheden og naturen.<\/p>\n\n\n\n

Men moderniteten t\u00f8vede ingenlunde, det ene tekno\u00adlogiske gennembrud jagtede det andet. L\u00f8fterne var forj\u00e6ttende.  S\u00e5 naturligvis skiftede stigende andele af tidens intel\u00adligent\u00adsia Vor Herre ud med viden og teknologi. Det var i sandhed et \u201denten eller\u201d. Vi kommer fra abekatte viste det sig, og det var det. <\/p>\n\n\n\n

Afsmitningen mellem videnskab og kunst var s\u00e5 intens, at man stedvis m\u00e5 tale om flydende gr\u00e6nser. Pontoppidan droppede sit ingeni\u00f8rstudie og blev nobel\u00adprisbel\u00f8nnet forfatter. I. P. Jacobsen udtrykker tendensen tydeligt med sit forfatterskab og hans overs\u00e6ttelse af Darwins Arternes Oprindelse. Her f\u00e5r vores identitet en tur i t\u00f8rretum\u00adbleren. Vi er, viste det sig jo, ikke indsat af Gud til at herske over dyr og natur, vi er dyr i evolution\u00e6r konkurrence med alt og alle uden ansvar for andet end egen og artens overlevelse. <\/p>\n\n\n\n

Og proletariatet lagde sig p\u00e5 maven for videnskaben. Marxismen var viden\u00adskab; ikke moralfilosofi. Fremtiden var f\u00f8lgelig lysere end den nogensinde vil blive det igen.<\/p>\n\n\n\n

Men modernismen hastede uforf\u00e6rdet videre og gik i k\u00f8det p\u00e5 basale eksistens\u00adpr\u00e6misser. Livet, d\u00f8den, familien, sl\u00e6gtens videref\u00f8relse, hjemstavnens, landets og i sidste ende verdens fortsatte best\u00e5en. F\u00f8dslen er nu, ligesom d\u00f8den, hospitaliseret og distanceret fra vores daglige oplevelsesfelt. Ikke kun fordi de er gemt v\u00e6k, men ogs\u00e5 fordi det, for den enkelte, er langt sj\u00e6ldnere begivenheder. <\/p>\n\n\n\n

Den pr\u00e6moderne verdens h\u00f8je b\u00f8rned\u00f8delighed bet\u00f8d, at d\u00f8den som tab og forklaringsproblem, kom meget tidligt ind i opv\u00e6ksten, ikke mindst i de lavere social\u00adklasser. Det var nemlig boligforhold, kost og hygiejne, der bet\u00f8d noget her. S\u00e5 tilv\u00e6relsens flygtighed stod tidligt klart for den opvoksende generation med de sp\u00f8rgsm\u00e5l til mening og efterliv som det m\u00e5tte rodf\u00e6ste sig med. <\/p>\n\n\n\n

Men ogs\u00e5 det cirkul\u00e6re biologiske system, vi havde fundet plads ind i indtil modernismens fremkomst, forsvinder. Fra at v\u00e6re dagligt omgivet af og af\u00adh\u00e6n\u00adgige af dyr, er vi i dag n\u00e5et frem til, at mange aldrig er i kontakt med dyr. Landbrugets dyrehold var et grundvilk\u00e5r for st\u00f8rstedelen af befolkningen, men ogs\u00e5 i byernes gader var dyr et dagligt indslag. Hestetrukne droscher, m\u00e6lkevogne, natm\u00e6ndenes lortevogne, og de kongeliges kareter. Hvor man end vendte sig hen stak en hest hovedet frem, Og der var k\u00f8er, tro mig, p\u00e5 b\u00e5de f\u00f8rste og anden sal havde man kohold. Der var K\u00f8dbyen og Halmtorvet! Lugten af by var en anden. Og de gik amok, n\u00e5r noget stak dem. Hestene l\u00f8b l\u00f8bsk, eller sparkede, okserne blev vanvittige p\u00e5 vej til slagtning; stangede og kvaste folk. Hingste og tyre var v\u00e6rst, og s\u00e5 var de p\u00e5 spring, hver gang en ko eller hoppe var parat. Enhver tumpe mente at kunne se, at der var forskel. <\/p>\n\n\n\n

I dag fort\u00e6ller eksperter os, at k\u00f8nnet er en social konstruktion. Og v\u00e6r vis; denne fremmedg\u00f8relse overfor dyr er foruds\u00e6tning for det industrialiserede dyrehold, vi i dag st\u00f8tter med vores forbrugsm\u00f8nster.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 nu st\u00e5r vi der! Samtidigt med at danske forlag klager over dalende salg af litteraturens klassikere er de f\u00f8rste genediterede mennesker kommet til verden i Kina. P\u00e5 et st\u00e6rkt angribeligt grundlag; b\u00e5de videnskabeligt og etisk. Vi har aldrig vidst mere om hvordan et menneske er skruet sammen. Om f\u00f8je \u00e5r kan vi med CRISPR teknik klippe og klistre i DNA koder, der er renskrevet med kunstig intelligens. Og samtidigt reflekterer vi mindre og mindre over hvorfor vi er her i det hele taget. <\/p>\n\n\n\n

Man kan sp\u00f8rge om vi er n\u00e5et frem til modernismens udl\u00f8bsdato? Om klimaet er det, der vil genforene os med vores lidenhed, respekten for naturen og h\u00e5bet om at k\u00e6rligheden vinder i den sidste ende?<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Danmark har traditionelt forbundet den moderne verdens ankomst med Georg Brandes\u00b4 fore\u00adl\u00e6s\u00adnings\u00adr\u00e6kke Hovedstr\u00f8mninger i det 19de Arhundredes Litteratur. F\u00f8rste forel\u00e6sning fandt sted 3. november 1871 p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet. Det kom ikke uvarslet, allerede 21. november 1869 skrev Brandes f\u00f8lgende i Illustreret Tidende.\u201d Der er og har allerede l\u00e6nge v\u00e6ret en Pause i Danmarks poetiske Produktion.… L\u00e6s mere Rekviem for Modernismen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-349","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/349","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=349"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/349\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":356,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/349\/revisions\/356"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=349"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=349"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=349"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}