{"id":366,"date":"2022-07-05T10:53:22","date_gmt":"2022-07-05T10:53:22","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=366"},"modified":"2022-07-06T06:19:27","modified_gmt":"2022-07-06T06:19:27","slug":"manglende-fokus-paa-miljoeaarsager","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2022\/07\/05\/manglende-fokus-paa-miljoeaarsager\/","title":{"rendered":"Manglende fokus p\u00e5 milj\u00f8\u00e5rsager"},"content":{"rendered":"\n

Rapporter og unders\u00f8gelser omhandlende milj\u00f8fremmet kemi som \u00e5rsagsforklaringer p\u00e5 mistrivsel og forringede pr\u00e6stationer f\u00e5r ikke den berettigede opm\u00e6rksomhed.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Vi er alle fyldt med bly og hormonforstyrrende stoffer. Det koster p\u00e5 vores IQ. De nye generationer burde pr\u00e6stere bedre nu, da bly er udfaset, men vi ser fortsat ringere pr\u00e6stationer og d\u00e5rligere trivsel. S\u00e6rligt drenge klarer sig uddannelsesm\u00e6ssigt d\u00e5rligere og er i mistrivsel, hvad der henleder opm\u00e6rksomheden p\u00e5 de hormonforstyrrende stoffer, og her er de hormonforstyrrende phtalater s\u00e6rligt bekymrende. Billedet er fra Rapport: Uf\u00f8dte og sm\u00e5 b\u00f8rn udsat for store m\u00e6ngder bly og hormonforstyrrende stoffer | Ingeni\u00f8ren<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Politikens forside var fornyeligt viet endnu en unders\u00f8gelse, der viste at mandlige studerende pr\u00e6sterer ringere sammenlignet med de kvindelige. I den forbindelse kan man henlede opm\u00e6rksomheden p\u00e5 forskningsresultater fra et svensk projekt (SELMA) og et amerikansk (TIDES). <\/a>Begges konklusioner peger p\u00e5 at uds\u00e6ttelse for de hormonforstyrrende stoffer phtalater<\/em> i fosterstadiet kan give en forsinket sproglig udvikling hos drenge, imens piger ikke p\u00e5virkes i samme grad. Det skal tilf\u00f8jes, at sproglig udvikling er en fin mark\u00f8r for den senere intellektuelle udvikling.  <\/p>\n\n\n\n

Nu er de k\u00f8nsspecifikke fund dog omdiskuterede, idet senere unders\u00f8gelser ikke har kunnet reproducere tallene, men det frikender imidlertid ikke phtalaterne, som har en lang liste af u\u00f8nskede virkninger p\u00e5 mennesker og dyr.<\/p>\n\n\n\n

Listen om<\/a>fatter robust evidens for en sammenh\u00e6ng med lavere s\u00e6dkvalitet, forstyrret neuroudvikling og risiko for astma hos b\u00f8rn og moderat til robust evidens for indvirkning p\u00e5 anogenital afstand hos drenge (et m\u00e5leudtryk for den hormonforstyrrende effekt). Man identificerede moderat evidens for en sammenh\u00e6ng mellem phthalater\/metabolitter og lav f\u00f8dselsv\u00e6gt, endometriose, nedsat testosteron, ADHD, type 2-diabetes og bryst-\/livmoderkr\u00e6ft. Der er beviser for andre u\u00f8nskede effekter, herunder f\u00f8tale k\u00f8nshormoner, for tidlig f\u00f8dsel, lavere antral follikeltal, reduceret \u00f8strodiol, autisme, fedme, skjoldbruskkirtelfunktion og h\u00f8reforstyrrelser.<\/p>\n\n\n\n

Regulerende myndigheders opm\u00e6rksomhed henledes p\u00e5, at gr\u00e6nsev\u00e6rdierne b\u00f8r s\u00e6nkes yderligere og det forhold at cocktail effekter <\/a>kan resultere i overraskende forst\u00e6rkede helbredsp\u00e5virkninger.<\/p>\n\n\n\n

Det rigtig triste er, at phtalaterne forekommer n\u00e6sten overalt i et moderne samfund, s\u00e5 selv om de nu er underlagt regulering er problemet ikke l\u00f8st af den grund. Problemet er identificeret for sent og man har v\u00e6ret for l\u00e6nge om at skride til handling. <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske vil denne noget nedsl\u00e5ende viden kunne lede frem til afd\u00e6kning af en medvirkende \u00e5rsag til at unge m\u00e6nd glider bagud i uddannelseskapl\u00f8bet. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Rapporter og unders\u00f8gelser omhandlende milj\u00f8fremmet kemi som \u00e5rsagsforklaringer p\u00e5 mistrivsel og forringede pr\u00e6stationer f\u00e5r ikke den berettigede opm\u00e6rksomhed. Politikens forside var fornyeligt viet endnu en unders\u00f8gelse, der viste at mandlige studerende pr\u00e6sterer ringere sammenlignet med de kvindelige. I den forbindelse kan man henlede opm\u00e6rksomheden p\u00e5 forskningsresultater fra et svensk projekt (SELMA) og et amerikansk (TIDES).… L\u00e6s mere Manglende fokus p\u00e5 milj\u00f8\u00e5rsager<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-366","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/366","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=366"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/366\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":378,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/366\/revisions\/378"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=366"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=366"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=366"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}