{"id":379,"date":"2022-07-10T15:53:13","date_gmt":"2022-07-10T15:53:13","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=379"},"modified":"2022-07-12T05:20:21","modified_gmt":"2022-07-12T05:20:21","slug":"drenge-iq-og-miljoekemi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2022\/07\/10\/drenge-iq-og-miljoekemi\/","title":{"rendered":"Drenge, IQ og milj\u00f8kemi"},"content":{"rendered":"\n

Endnu en unders\u00f8gelse med kikkerten for det blinde \u00f8je<\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Det er gammel viden, at drenges helbred bliver skadet af de milj\u00f8gifte vores verden er fuld af. Det nye er, at drenges ringere trivsel og pr\u00e6stationer i skole og uddannelsessystemet ogs\u00e5 kan relateres til den kemiske forurening. Billedet er fra Danske drenge kan blive syge af moderm\u00e6lk | BT Sygdomme – www.bt.dk<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Drenges ringere trivsel og faglige pr\u00e6stationer i skole og uddannelsessystemet har l\u00e6nge v\u00e6ret erkendt og diskuteret i offentligheden.<\/p>\n\n\n\n

Senest har undervisningsministeriet nedsat en ekspertgruppe<\/a>, der skal unders\u00f8ge, hvordan faglige forskelle mellem drenge og piger kan mindskes.<\/p>\n\n\n\n

Det er tankev\u00e6kkende, at man ikke v\u00e6gter at afs\u00f8ge hele feltet af \u00e5rsagsmuligheder, inden man kaster sig over probleml\u00f8sningen. Men s\u00e5dan er der s\u00e5 meget.<\/p>\n\n\n\n

Der er dog, bevidst eller ubevidst, taget stilling til at en r\u00e6kke \u00e5rsagsforhold ikke beh\u00f8ver at komme i fokus. Det fremg\u00e5r tydeligt af listen over udvalgte eksperter, som ikke omfatter biologiske eksperter endsige specialister, der kan vurdere om forhold i elevernes biologiske grundvilk\u00e5r kan v\u00e6re en del af \u00e5rsagen til dette gab mellem k\u00f8nnenes pr\u00e6stationer.<\/p>\n\n\n\n

Man har med andre ord allerede i opgavens formulering udelukket at faktorer som biologisk milj\u00f8 kan afd\u00e6kkes som havende indflydelse p\u00e5 problemet.<\/p>\n\n\n\n

Nu er det imidlertid s\u00e5dan, at vi l\u00e6nge har vidst at kemisk forurening kan skade b\u00f8rns intellektuelle udvikling. Bly og en lang r\u00e6kke andre stoffer har denne triste effekt. S\u00e6rligt under graviditeten kan skaderne p\u00e5 fostrets hjerne blive betydningsfulde, hvis moren har for h\u00f8je koncentrationer af milj\u00f8gifte i blodet.<\/p>\n\n\n\n

De seneste \u00e5r har en r\u00e6kke unders\u00f8gelser ogs\u00e5 afd\u00e6kket mulighed for, at den skadelige effekt p\u00e5 barnets intellektuelle udvikling kan v\u00e6re k\u00f8nnet<\/a>. Det har nemlig vist sig, at hormonforstyrrende stoffer m\u00e5ske kan v\u00e6re mere skadelig for drenges<\/a> mentale udvikling.<\/a> Den svenske SELMA <\/a>serie af unders\u00f8gelser rummer eksempel herp\u00e5. Jeg har s\u00f8gt at f\u00e5 et l\u00e6serindl\u00e6g om dette forhold optaget i politikken, men de har valgt ikke at bringe det.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Se ogs\u00e5:<\/mark><\/h3>\n\n\n\n

K\u00f8nnet neurotoksisk effekt af dioxin g\u00e5r h\u00e5rdest ud over drenge:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

<\/strong>Perinatal dioxin exposure and neurodevelopment of 2-year-old Vietnamese children in the most contaminated area from Agent Orange in Vietnam – PubMed (nih.gov)<\/a><\/p>\n\n\n\n

Impacts of Perinatal Dioxin Exposure on Motor Coordination and Higher Cognitive Development in Vietnamese Preschool Children: A Five-Year Follow-Up – PubMed (nih.gov)<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Endnu en unders\u00f8gelse med kikkerten for det blinde \u00f8je Drenges ringere trivsel og faglige pr\u00e6stationer i skole og uddannelsessystemet har l\u00e6nge v\u00e6ret erkendt og diskuteret i offentligheden. Senest har undervisningsministeriet nedsat en ekspertgruppe, der skal unders\u00f8ge, hvordan faglige forskelle mellem drenge og piger kan mindskes. Det er tankev\u00e6kkende, at man ikke v\u00e6gter at afs\u00f8ge hele… L\u00e6s mere Drenge, IQ og milj\u00f8kemi<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-379","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/379","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=379"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/379\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":392,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/379\/revisions\/392"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=379"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=379"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=379"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}