{"id":413,"date":"2022-08-16T09:58:59","date_gmt":"2022-08-16T09:58:59","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=413"},"modified":"2026-02-16T15:34:20","modified_gmt":"2026-02-16T15:34:20","slug":"kemiproducenters-medicinske-spor-i-nazityskland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2022\/08\/16\/kemiproducenters-medicinske-spor-i-nazityskland\/","title":{"rendered":"Kemiproducenters medicinske spor i Nazityskland"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Det tyske kemi- og l\u00e6gemiddelflagskib I G Farbens hoveds\u00e6de i Frankfurt blev i 1945 omdannet til Headquaters of the Supreme Allied Command<\/a>.. (se IG Farben – Wikipedia<\/a>) <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kemisk industri satte sine tydelige spor i b\u00e5de den politiske og l\u00e6gevidenskabelige udvikling gennem \u00e5rene op til og under anden verdenskrig<\/h2>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Det er almen viden, at den kemiske industri i dag udg\u00f8r en verdensomsp\u00e6ndende \u00f8konomi, som ingen politiker ville dr\u00f8mme om, at udfordre uden den st\u00f8rste forsigtighed. Det er m\u00e5ske mindre kendt, at det allerede i begyndelsen af forrige \u00e5rhundrede forholdt sig s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n

Tyskland er, og har l\u00e6nge v\u00e6ret, kendt for sine store virksomheder indenfor kemi og l\u00e6gemidler, og \u00f8nsker man at studere kemi, s\u00e5 er det et af de f\u00e5 gebeter, hvor man m\u00e5ske med fordel kan l\u00e6re tysk frem for engelsk.  <\/p>\n\n\n\n

Selv i mellemkrigs\u00e5rene under Weimarrepublikken og under de kriseramte tredivere skabte kemiindustrien store pengem\u00e6ngder. S\u00e6rligt I G Farben var eksponent for branchen. Det var en sammenslutning af virksomheder stiftet i 1925 omfattende kemiproducenterne BASF og AGFA samt l\u00e6gemiddelproducenterne Bayer og Hoechst med flere. Sammenslutningen var den fjerde st\u00f8rste spiller p\u00e5 det globale marked, kun overg\u00e5et af General Motors, U.S. Steel og Standard Oil.<\/p>\n\n\n\n

I G Farben indledte i 1939 samarbejde med Rockefeller og dannede en \u201ddrug trust\u201d, der kom til at r\u00e5de over enorme formuer, hvad der igen, gennem forskellige fonde og sponsorskaber, satte dem i stand til at gribe endnu st\u00e6rkere styrende ind i den medicinske og l\u00e6gevidenskabelige udvikling og p\u00e5virke det v\u00e6rdim\u00e6ssige basis, som faget kom til at arbejde ud fra i \u00e5rene, der kom frem til Nazitysklands sammenbrud i 1945.<\/p>\n\n\n\n

Kejser Vilhelm Institutterne er et eksempel p\u00e5 forskningscentre, hvor fondsmidler fremmede racistiske og eugeniske v\u00e6rdier og studier. Man var helt i tr\u00e5d med de Nazistiske doktriner og det kan tage sig vanskeligt ud, at se hvem der var drivende i udviklingen; partiet eller den farmako-kemiske industri.<\/p>\n\n\n\n

Den t\u00e6tte forbindelse mellem Nazipartiet og I G Farben gav sig et tankev\u00e6kkende udtryk, da partiet modtog 400.000 Reichmark fra I G Farben den 27. januar 1933; alts\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt hvor flammerne fra Rigsdagsbranden endnu ikke var blevet til gl\u00f8der i asken.<\/p>\n\n\n\n

Den drug trust som var opst\u00e5et umiddelbart op til krigens udbrud, s\u00e5 store muligheder i det ekspanderende marked som krigen \u00e5bnede i de besatte lande. Aftalen med nazisterne var, at de lokale medicin- og kemivirksomheder skulle overtages og l\u00e6gges ind under tyske virksomheders ejerskab.<\/p>\n\n\n\n

De kemiske og farmaceutiske selskaber var s\u00e5ledes dybt involveret i krigens \u00f8konomi, et forhold der yderligere understreges af den udbredte anvendelse af tvangsarbejdere i deres produktion. Men deres produkter blev ogs\u00e5 i en dybere forstand en tragisk del af forl\u00f8bet. Insektgiften Zyklon B var et produkt fra I G Farben, hvis anvendelse i nazismens udryddelseslejre aldrig vil blive glemt.<\/p>\n\n\n\n

Den civile tyske befolkning blev ogs\u00e5 konfronteret med farmakologiens misfostre. Stoffet methamfetamin blev markedsf\u00f8rt som et mirakelmiddel under navnet Pervitin. Det kunne k\u00f8bes af alle f eks i chokolade, s\u00e5 b\u00f8rnene kunne f\u00e5 en bid med.   <\/p>\n\n\n\n

Den kynisme der pr\u00e6gede kemi- og l\u00e6gebranchen i de \u00e5r blev gennem fondsst\u00f8tte af de \u00f8nskede videnskabelige projekter v\u00e6sentlig for udviklingen af den totale dehumanisering, der kom til at udspille sig kolliminerende i de ubegribeligt afstumpede humanfors\u00f8g, som dele af den tyske l\u00e6gestand gjorde sig skyldig i under krigen.<\/p>\n\n\n\n

Det kom til et retsligt opg\u00f8r med selskabernes ledelser under krigens afslutning. N\u00fcrnberg var ogs\u00e5 ramme for disse processer. Det kan undre, at dommene, der faldt, var s\u00e5 milde som tilf\u00e6ldet var.<\/p>\n\n\n\n

Kilder:<\/p>\n\n\n\n

Det \u00e6rgrer mig, at jeg kun kan freml\u00e6gge s\u00e5 relativ spinkel dokumentation. H\u00e5ber dog, at det vil inspirere til yderligere granskning og m\u00e5ske endda en eller anden vil finde inspiration til en opdateret afhandling om emnet og den risiko, der ligger i at g\u00f8re forskningen helt afh\u00e6ngig af fonde uden at stille skarpt p\u00e5 motiver og v\u00e6rdigrundlag.<\/p>\n\n\n\n

https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/I.G._Farben<\/a><\/p>\n\n\n\n

https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Kaiser_Wilhelm_Institute_of_Anthropology,_Human_Heredity,_and_Eugenics<\/a><\/p>\n\n\n\n

https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Kaiser_Wilhelm_Institute_of_Anthropology,_Human_Heredity,_and_Eugenics<\/a><\/p>\n\n\n\n

https:\/\/ugeskriftet.dk\/nyhed\/da-tysklands-laeger-blev-nazister<\/a><\/p>\n\n\n\n

https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Rigsdagsbranden<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n
Crystal meth i fyldte chokolader: I Nazityskland var narkotika hverdagskost<\/a><\/blockquote>