{"id":427,"date":"2022-09-13T20:29:18","date_gmt":"2022-09-13T20:29:18","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=427"},"modified":"2022-09-14T06:05:53","modified_gmt":"2022-09-14T06:05:53","slug":"uetiske-syfilisforsoeg","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2022\/09\/13\/uetiske-syfilisforsoeg\/","title":{"rendered":"Uetiske syfilisfors\u00f8g"},"content":{"rendered":"\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Tuskegee humanfors\u00f8gene med ubehandlet syfilis<\/h2>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/300px-Congenital_syphilis_is_preventable_LCCN98516419.jpeg\" alt=\"\" class=\"wp-image-428\" width=\"303\" height=\"458\" srcset=\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/300px-Congenital_syphilis_is_preventable_LCCN98516419.jpeg 300w, https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/300px-Congenital_syphilis_is_preventable_LCCN98516419-199x300.jpeg 199w\" sizes=\"auto, (max-width: 303px) 100vw, 303px\" \/><figcaption>Man vidste godt hvordan medf\u00f8dt syfilis undg\u00e5s<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Syfilis har v\u00e6ret beskrevet i Europa i henved femhundrede \u00e5r. Det h\u00e6vdes, at sygdommen blev hentet hjem fra den nye verden, Amerika, som Colombus opdagede i 1492. Man noterede sig, at sygdommen bredte sig p\u00e5 tidens badstuer, hvor man angiveligt ud over selve badet muntrede sig livligt med aktiviteter k\u00f8nnene imellem. Det f\u00f8rte til, at badstuerne blev lukket ned, og hygiejne som s\u00e5dan blev nedprioriteret.<\/p>\n\n\n\n<p>Man havde igennem tiderne behandlet spedalskhed med kviks\u00f8lv, og da l\u00e6gerne fandt visse lighedstr\u00e6k mellem syfilis og spedalskhed blev det en indarbejdet kur, som man tilb\u00f8d patienter igennem flere \u00e5rhundreder.<\/p>\n\n\n\n<p>Sygdommen er livslang uden behandling, men med kviks\u00f8lv kunne man holde den stangen i nogen grad. Det var sandsynligvis med nogle alvorlige omkostninger i form af bivirkninger, kviks\u00f8lv er nemlig giftigt for centralnervesystemet og kan fremkalde sindssygelignende tilstande. Det var dog n\u00e6ppe noget problem al den stund, man tilskrev symptomerne den bagvedliggende syfilis. Den legendariske filosof Nietzsche endte sit liv i denne tilstand. Fuldst\u00e6ndig ber\u00f8vet sine fremragende \u00e5ndsevner hensl\u00e6bte han if\u00f8lge overleveringen sine sidste \u00e5r i et galehus, hvor man mod betaling kunne se ham. &nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Nietzsche d\u00f8de i \u00e5r nittenhunderede, fem \u00e5r f\u00f8r at mikroskopisten Fritz Schaudinn p\u00e5viste den bakterie, der for\u00e5rsager sygdommen; <em>Treponema pallidum<\/em>. Man havde dog endnu et halvt \u00e5rhundrede foran sig f\u00f8r en effektiv behandling blev introduceret.<\/p>\n\n\n\n<p>En uendelig r\u00e6kke af unders\u00f8gelser har udspillet sig gennem syfilissens historie. S\u00e5ledes havde man eksempelvis i Oslo unders\u00f8gt en patientgruppe retrospektivt; alts\u00e5 unders\u00f8gt patienternes sygehistorie i \u00e5rene frem til de henvendte sig med deres symptomer.<\/p>\n\n\n\n<p>I USA valgte man den omvendte metode; prospektiv unders\u00f8gelse; man fulgte alts\u00e5 smittede patienter fremadrettet uden at tilbyde dem reel behandling. I trediverne, hvor unders\u00f8gelsen startede, r\u00e5dede man over forskellige medicinske behandlinger, som dog ikke var videre effektive.<\/p>\n\n\n\n<p>Ikke desto mindre gav man patienterne placebo, snydemedicin, for at sikre mulighed for at kunne studere ubehandlet syfilis over et l\u00e6ngere spand af \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p>Fors\u00f8get forgik p\u00e5 Tuskegee Universitet Alabama. Der blev indskrevet 600 afro-amerikanske m\u00e6nd, hvoraf 399 havde latent syfilis, 201 var raske og udgjorde kontrolgruppen. Man startede med at informere om at fors\u00f8get ville vare i 6 m\u00e5neder, men det kom til at str\u00e6kke sig fra 1932 til 1972, hvor en whistleblower l\u00e6kkede informationer til offentligheden.<\/p>\n\n\n\n<p>Fors\u00f8get blev stoppet. P\u00e5 det tidspunkt var 28 d\u00f8de af syfilis, 100 af komplikationer, 40 af patienternes \u00e6gtef\u00e6ller var smittede og 19 b\u00f8rn blev f\u00f8dt med kongenit syfilis.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er et s\u00e6rligt gr\u00e6nseoverskridende aspekt, at man fra 1947 og frem hver eneste dag havde haft mulighed for at afbryde fors\u00f8get og p\u00e5begynde effektiv behandling med penicillin.<\/p>\n\n\n\n<p>Bill Clinton karakteriserede i 1997 fors\u00f8gene som skamfulde og racistiske, og han fortsatte med ordene:<\/p>\n\n\n\n<p><em>&#8220;What was done cannot be undone, but we can end the silence,&#8221; (\u2026) &#8220;We can stop turning our heads away. We can look at you in the eye, and finally say, on behalf of the American people, what the United States government did was shameful and I am sorry.&#8221;<\/em><em><\/em><\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"https:\/\/www.amacad.org\/publication\/syphilis-nature-nietzsches-madness\">https:\/\/www.amacad.org\/publication\/syphilis-nature-nietzsches-madness<\/a><\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Tuskegee_Syphilis_Study\">https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Tuskegee_Syphilis_Study<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Tuskegee humanfors\u00f8gene med ubehandlet syfilis Syfilis har v\u00e6ret beskrevet i Europa i henved femhundrede \u00e5r. Det h\u00e6vdes, at sygdommen blev hentet hjem fra den nye verden, Amerika, som Colombus opdagede i 1492. Man noterede sig, at sygdommen bredte sig p\u00e5 tidens badstuer, hvor man angiveligt ud over selve badet muntrede sig livligt med aktiviteter k\u00f8nnene&hellip; <a class=\"more-link\" href=\"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2022\/09\/13\/uetiske-syfilisforsoeg\/\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Uetiske syfilisfors\u00f8g<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-427","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/427","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=427"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/427\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":433,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/427\/revisions\/433"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=427"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=427"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=427"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}