{"id":486,"date":"2022-12-31T13:04:59","date_gmt":"2022-12-31T13:04:59","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=486"},"modified":"2023-04-21T11:16:46","modified_gmt":"2023-04-21T11:16:46","slug":"psykiatri-og-kultur-og-det-moderne-gennembrud","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2022\/12\/31\/psykiatri-og-kultur-og-det-moderne-gennembrud\/","title":{"rendered":"Psykiatri, kultur og Det moderne gennembrud"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Psykiater og kunstner Frederik Fritz Lange
Fritz Lange (gravsted.dk)<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

P.S. Kr\u00f8yers og Holger Drachmanns sj\u00e6les\u00f8rger<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

        .<\/p>\n\n\n\n

\n

Et sl\u00f8r har hvilet s\u00e5 trist og gr\u00e5t<\/p>\n\n\n\n

        over min smertende pande –<\/p>\n\n\n\n

        som det, der vifter i d\u00f8dsvinds-Blaf<\/p>\n\n\n\n

        langs Lethes mumlende Vande<\/p>\n\n\n\n

        Hvad, Lethe?  Jeg smiler ad skyggernes flod<\/p>\n\n\n\n

        og s\u00f8rgeflors viftende klude:<\/p>\n\n\n\n

        der svulmer en Livsb\u00f8lge gennem mit Sind-<\/p>\n\n\n\n

        i Dag er jeg f\u00f8rste gang ude<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

.<\/p>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende vers skrev Drachmann i 1903 under et ophold hos over\u00adl\u00e6ge Frederik Lange p\u00e5 Middelfart Sindsygeanstalt. Det stod i Po\u00adlitiken 3. oktober samme \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

April 1992 fandt jeg p\u00e5 Medicinsk Historisk Museum i K\u00f8benhavn en akvarel signeret P. S. Kr\u00f8yer. Den portr\u00e6tterede var Dr. Frederik Lange.<\/p>\n\n\n\n

Ansporet af dette, har jeg v\u00e6ret gennem forskellige arkiver, hvor jeg har fundet adskillige breve fra Dr. Langes h\u00e5nd. De viser, sammen med det \u00f8vrige materiale, jeg har v\u00e6ret igennem, en mand med mange ual\u00adminde\u00adlige talenter, sp\u00e6ndende fra for\u00adfattervirk\u00adsomhed til praktisk l\u00e6geger\u00adning, som psykiater.<\/p>\n\n\n\n

Han var optaget af tidens str\u00f8mninger, hvad der afspejler sig b\u00e5de i hans dramatiske arbejder, hvoraf nogle har v\u00e6ret opf\u00f8rt p\u00e5 det kongelige teater, og i hans l\u00e6reb\u00f8ger, hvor han indg\u00e5ende besk\u00e6ftiger sig med de sl\u00e6gtsteorier, der var s\u00e5 betydningsfulde for epoken.<\/p>\n\n\n\n

Lange var involveret i kredsen omkring Georg Brandes, og er p\u00e5 den m\u00e5de p\u00e5virket af, og har p\u00e5virket, de str\u00f8mninger Brandes senere samlede under betegnelsen “Det moderne gennembrud.”<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil gerne i det f\u00f8lgende, betragte et materiale, der blandt andet kan illustrere, hvordan et endnu tidligere syn p\u00e5 kunst og den skabende proces, gradvis moduleres over i et andet, med en for\u00adskydning af nogle etablerede v\u00e6rdier til f\u00f8lge. 2)<\/p>\n\n\n\n

Brydningen ligger mellem romantikkens genidyrkelse, der be\u00adtrag\u00adter kunstneren som begavet med en kontakt til en h\u00f8jere ver\u00adden, over\u00adfor hvilket det materialistiske verdensbillede g\u00f8r opr\u00f8r. 15) M\u00e5ske bedst udtryk i sentensen “Geniet som neurose”. Den til\u00adl\u00e6gges Mo\u00adreau og er citeret af Lange i hans sidste bog “Sl\u00e6g\u00adter”.<\/p>\n\n\n\n

I sit arbejde med dette omr\u00e5de, udviklede Frederik Lange en teori, der trods det, at den i dag kan tilbagevises, dog al\u00adligevel har be\u00adr\u00f8ring til terapeutiske metoder, der stadig finder anvendel\u00adse.<\/p>\n\n\n\n

Gennem sit kliniske virke og gennem sin private bekendtskabs\u00adkreds kom han i ber\u00f8ring med flere af tidens st\u00f8rste danske kunstnere.<\/p>\n\n\n\n

.<\/p>\n\n\n\n

Historisk Baggrund<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Igennem slutningen af det 18. \u00e5rhundrede udviklede det materia\u00adlistiske, rationelle verdensbillede sig fra et v\u00e6re et opr\u00f8rsk indfald i en avantgardistisk kreds til at blive en over\u00adordnet \u00e5nds\u00adretning, der ikke kun domi\u00adnerede indenfor naturviden\u00adska\u00adberne, men bredte sig igennem samfundsteorierne, litteraturen og den \u00f8vrige kunst, for at n\u00e5 frem til at blive den herskende opfattelse helt op til vor tid.<\/p>\n\n\n\n

En voldsom industriali\u00adsering og urbanisering pr\u00e6gede samfun\u00addet ved \u00e5rhundredskiftet, mens nye teorier og ideer revolutionerede tidens menneskers be\u00advidsthedsliv og tanke\u00adverden.<\/p>\n\n\n\n

I Danmark betegner begivenheder som slaget p\u00e5 F\u00e6lleden, Georg Brandes\u2019 forel\u00e6sninger, I.P. Jacobsens novelle “Mogens” og Holger Drachmanns digt “Engelske Socialister”, at et gen\u00adnembrud var en re\u00ada\u00adlitet.<\/p>\n\n\n\n

Parallelt hermed finder der store banebrydende landvindinger sted indenfor l\u00e6gekunsten. Mikroorganismerne opdages, karbol indf\u00f8res i kampen mod infektionerne, og som en s\u00e6rlig del af l\u00e6geviden\u00adska\u00adben, vinder et nyt syn p\u00e5 psykiske lidelser for alvor frem i denne epoke.<\/p>\n\n\n\n

Disse store forandringer i datidens menneskers opfattelse af dem selv og den verden, de levede i, kan ikke betragtes som enkeltst\u00e5\u00adende h\u00e6ndelser, men m\u00e5 ses som udtryk for en gensidig vekselvirk\u00adning, mellem forskellige b\u00e6rende lag og retninger indenfor dati\u00addens videnskabelige, \u00e5ndelige og politiske liv.<\/p>\n\n\n\n

.<\/p>\n\n\n\n

Psykiatriens Pla\u00adcering<\/u><\/strong>.<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

I Danmark underg\u00e5r forsorgen for sj\u00e6leligt syge medborgere, en for\u00adandring under Frederik d. 6. ved attenhundredetallets be\u00adgyn\u00addel\u00adse.<\/p>\n\n\n\n

Frederik d. 6. havde i en \u00e5rr\u00e6kke haft sv\u00e6r sindslidelse t\u00e6t inde p\u00e5 livet, idet hans fader Christian d. 7. var sindssyg. Et faktum der for \u00f8vrigt ber\u00f8res i en kort brevveksling mellem Lange og dennes kollega Dr. Christiansen, der i slutningen af 1906 udgav en bog over emnet. 28)<\/p>\n\n\n\n

Det har n\u00e6ppe ligget Frederik d. 6. fjernt, at betragte sindsli\u00addelser under en medicinsk indfaldsvinkel, al den stund hofl\u00e6gen Struense stod for retningslinjerne i b\u00e5de behandlingen af kongen og kronprinsens opdragelse.<\/p>\n\n\n\n

Der var over hele Europa en spirende erkendelse af nye sam\u00admen\u00adh\u00e6nge p\u00e5 omr\u00e5det. N\u00f8dvendigheden af en mere human m\u00e5de at behandle de sj\u00e6leligt syge p\u00e5, begyndte at vinde accept. Psykiateren Pinels indflydelse bet\u00f8d, at tilv\u00e6relsen for de “gale” blev mindre ut\u00e5lelig end hid\u00adtil.<\/p>\n\n\n\n

Det har derfor sin forklaring, b\u00e5de i tidens udvikling af nye ide\u00ader p\u00e5 omr\u00e5det og i en velvillig monark, at Sankt Hans Hospita\u00adlet bliver opf\u00f8rt ved Roskilde omkring begyndelsen af det 18. \u00e5r\u00adhund\u00adrede.<\/p>\n\n\n\n

I lyset af tidens naturvidenskabelige teorier opstod mange teser, der i dag kan tage sig noget besynderlige ud. Hvad der dog ikke frakender dem v\u00e6sentlig medicinsk- og kulturhistorisk betydning.<\/p>\n\n\n\n

1857 fremsatte psykiateren B. A. Morel (1809-1873) en fornyende teori. Den introduceredes i et v\u00e6rk med titlen “Trait\u00e8 des dege\u00adnerescences physiques, intellectuelles et morales de l`espe\u00adce humain”. Emnet var de store sl\u00e6gters forfald, gennem indgifthed, en foreteelse som Morel h\u00e6vdede f\u00f8rte til forbryderisk adf\u00e6rd, sj\u00e6lelig sygdom og vanskabte legemer. Der har n\u00e6ppe v\u00e6ret noget kongehus eller nogen fyrstefamilie, der ikke har f\u00f8lt grunden vakle under sig.<\/p>\n\n\n\n

Degenerationsteserne sattes af Lombroso i 1876 med “L’uomo de\u00adlinquente” i relation til den degenerationsramtes fysiske ydre. Man talte om stigmata. Synlige st\u00f8rre eller mindre mis\u00addannelser, man mente indicerede begyndende degeneration.<\/p>\n\n\n\n

I 1871-1874 oversatte I. P. Jacobsen Darwins v\u00e6rker “Arternes Op\u00adrindelse” og “Menneskets afstamning”. V\u00e6rker hvis indhold vi stadig accepterer, men hvis rammer vi i dag igen m\u00e5 tage op til fornyet debat.<\/p>\n\n\n\n

Tilsyneladende up\u00e5agtet af eftertiden, forsvarede reservel\u00e6ge ved \u00d8stifternes Sindsygeanstalt Frederik Fritz Lange sin disputats ov\u00ader emnet “arvelighed” i \u00e5ret 1883. 15)<\/p>\n\n\n\n

.<\/p>\n\n\n\n

Frederik Fritz Lange<\/u><\/strong> <\/p>\n\n\n\n

10-11-1842 til 30-12-1907   28)<\/p>\n\n\n\n

Den p\u00e5 det tidspunkt 41 \u00e5r gamle Frederik Lange var s\u00f8n af rektor ved den L\u00e6rde skole i Vordingborg. Hans to br\u00f8dre bar navnene Jul\u00adius og Carl.<\/p>\n\n\n\n

Familien boede ikke langt fra Udby, hvor N. F. S. Grundtvig for \u00f8vrigt i en periode havde arbejdet som kapellan hos sin far. Selv var familien Lange dog ingenlunde uden digteriske \u00e5rer al den stund br\u00f8drenes morbror var Frederik Paludan-M\u00fcller, der i 1843 var ud\u00adkommet med versromanen Adam Homo. Frederik Lange skulle som sin ken\u00addte onkel ogs\u00e5 komme til at ar\u00adbejde med sk\u00f8nlitter\u00e6re em\u00adner.<\/p>\n\n\n\n

1861 dimitterede Frederik Lange som privat student.  Efter sin embedseksamen arbejdede han en overgang som milit\u00e6rl\u00e6ge, for siden at f\u00e5 ans\u00e6ttelse ved Oringe. 1887 blev han ansat som overl\u00e6ge ved den nyopf\u00f8rte sindsy\u00adgeanstalt ved Middel\u00adfart. For\u00adinden havde han v\u00e6ret p\u00e5 en studi\u00ade\u00adrej\u00adse, hvor han havde indh\u00f8stet en r\u00e6kke af tid\u00adens nyeste er\u00adfar\u00adin\u00adger vedr\u00f8rende indretninger af s\u00e5danne institu\u00adti\u00ad\u00adoner. Forun\u00addrings\u00adv\u00e6kkende nok, blev han dog ikke konsul\u00adteret som vejleder under ind\u00adretningen af anstalten ved Middel\u00adfart, hvad der efter Hjal\u00admer Helwegs udsagn frakender Lange for ansvar i for\u00adbin\u00addelse med den s\u00f8rgelige omst\u00e6ndighed, at Middelfart ikke mange \u00e5r efter sin op\u00adf\u00f8relse m\u00e5tte afvise kroniske patienter p\u00e5 grund af overbe\u00adl\u00e6g\u00adning. Stedet havde forpl\u00adigtelse til sammen med anstalter\u00adne i \u00c5rhus og Vordingborg at optage kroniske patienter efter et f\u00e6lles regu\u00adlativ fra 1888. 4)<\/p>\n\n\n\n

Lange arbejdede p\u00e5 anstalten til sin d\u00f8d, og betegnes samstem\u00admende af kilderne som et varmt engageret menneske, og en dygtig be\u00adskriv\u00ader\u00ad af patientsk\u00e6b\u00adner, som han i korte leven\u00adde signale\u00admen\u00adter har gi\u00ad\u00advet videre til eftertiden. Navnlig i hans sidste bog “Sl\u00e6g\u00adter”. Professor D. E. \u00adJacobsen fremh\u00e6ver dem som “Sande pragtstykker af Sygejournaler nedskrevne som gribende Livssk\u00e6bner.” 28) Jeg har     valgt to breve til p\u00e5r\u00f8rende af patienter, som eksempler p\u00e5 dette.<\/p>\n\n\n\n

Det teoretiske grundlag Lange arbejder med udsondrer to store ho\u00adved\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00adgrupper af lidelser. En der betragtedes som arvelige sindsyg\u00addomme og en anden man antog var degenerationstilstande. 10) Man m\u00e5 her g\u00f8re sig klart, at begreberne ikke i de \u00e5r d\u00e6kkede ganske det samme som i dag, hvad vi skal komme tilbage til.<\/p>\n\n\n\n

I relation til den gruppe, der betragtedes som degenerations \u00adtil\u00adstande, introducerede Lange i en af sine l\u00e6reb\u00f8ger en beskri\u00advel\u00adse af, hvad han kaldte “psykiatriske radikaler”, der kan tage sig ud som en tiln\u00e6rmelse til neurosel\u00e6reren. (Freud var samtidig med Lange, hvad der ogs\u00e5 afspejles i at Lange arbejdede med hypnose som terapiform.) 10)<\/p>\n\n\n\n

I hans sidste l\u00e6rebog “Sl\u00e6gter” fra 1904, g\u00f8r han i detaljer rede for sit syn p\u00e5 de store sl\u00e6gters degeneration. Teorien betegner hele tidsepokens syn p\u00e5 sl\u00e6gsbegrebet. Man m\u00e5 her v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at samfundet samtidigt var under oml\u00e6gning, fra et system af indflydelsesrige sl\u00e6gters interne og gensidige sikring af hinandens stilling, til et samfund, hvor staten i stig\u00adende grad skulle komme til at st\u00e5 som garant for social tryghed. Man kan sige at velf\u00e6rdsstaten var i sin vorden. Og at sl\u00e6gt\u00ads\u00adteor\u00adierne var med til at bane vejen for den. Opfattelsen af sl\u00e6g\u00adt\u00ad\u00aderne som en enhed, der undergik et henfald efter en given tid af\u00adspejle\u00addes, som man kan forvente, da ogs\u00e5 i tidens litteratur. Bedst ken\u00addt er vel Herman Bang, der i romanen “H\u00e5bl\u00f8se Sl\u00e6gter” be\u00adskriver sit personlige m\u00f8de med degenera\u00adtionsl\u00e6ren, s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 virkelig\u00adheden, som han indenfor tidens sn\u00e6rende moral har kunnet. Lange stod alts\u00e5 ikke alene med sine sl\u00e6gtsteorier, omend han dog i nogen udstr\u00e6kning savnede genklang for sine ideer om det under\u00adliggende biokemiske grundlag.<\/p>\n\n\n\n

Udgangspunktet var, at betragte hver enkelt sl\u00e6gt som en leve\u00adnde enhed, der gennemg\u00e5r en v\u00e6kst, en blomstring og et hen\u00adfald. Lan\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00adge beskriver de tre faser. Den midterste betegnes ved, at hjer\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00adnen her er fuldt udviklet. I denne periode er hjernen, efter hans op\u00adfat\u00adte\u00adlse ” i stand til alt hvad der overhovedet ligger indenfor mulig\u00adhedernes gr\u00e6nse.” I dette lag opst\u00e5r “ener\u00adne”, der kun af efter\u00adtiden kan bed\u00f8mmes i deres fulde omfang. 16)<\/p>\n\n\n\n

Som det underste lag ses sl\u00e6gter i fremv\u00e6kst, og som det \u00f8verste lag finder vi sl\u00e6gterne i degeneration.<\/p>\n\n\n\n

Betragtningen ses afspejlet i poesien ogs\u00e5. Eksempelvis i linien “sl\u00e6gt skal f\u00f8lge sl\u00e6gters gang” skrevet af B.S.Ingemann 1850.(Al\u00adts\u00e5 7 \u00e5r f\u00f8r Morel’s bog.) Og vi finder den i den dialektiske lyrik, hos S\u00f8ren Kierkegaard i Frygt og B\u00e6ven, der er nogle \u00e5rtier tidligere. ( se afsluttende citat) Endelig kan den spores tilbage til Iliaden sjette sang vers 146, hvor f\u00f8lgende passus forekommer: ” Ligesom tr\u00e6ernes Blade, saale\u00addes er Menneskenes Sl\u00e6gter; Bladene str\u00f8es af Bl\u00e6sten paa Jord, men n\u00e5r skovene gr\u00f8nnes, skyde der friske paa Grenene frem ved vaarens igenkomst, saaledes Menneske\u00adnes Sl\u00e6gter; en f\u00f8des, en anden for\u00adsvinder.” (fra Wilsters over\u00ads\u00e6ttelse.)
<\/p>\n\n\n\n

Indenfor sl\u00e6gtens ramme udvikles hjernen hos dennes indivi\u00adder. Efter Langes opfattelse med det for \u00f8je;”at h\u00e6vde sin egen in\u00addividuali\u00adtetsmagt, at st\u00e5 frit mellem sine omgivelser, og at lede dem derhen, hvor han f\u00f8ler, der er sikrest og bedst at v\u00e6re, at binde dem ved love hvorunder han tror, de kan leve bedst og lykkeligst.” Man m\u00e6rker tydeligt den Darwinis\u00adtiske indflydelse.<\/p>\n\n\n\n

I det endelige lag, degenerationslaget, vil man kunne finde s\u00e6rpr\u00e6gede sensible individer, det er de, der udg\u00f8r kernen i Frederik Langes syn p\u00e5 kunstneren.<\/p>\n\n\n\n

.<\/p>\n\n\n\n

Geniets patologi.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Lange giver, senest i “Sl\u00e6gter” et n\u00f8jagtigere signalement af det degenerative individ: “den indtil det sygelige fintm\u00e6rke\u00adnde impres\u00adsionabilitet den spejlbilledlignende skarphed i opfattelsen og hukommelsen og den evig b\u00f8lgende, stemnings\u00adbev\u00e6gende sensibili\u00adtet, der hindrer det i at finde hvile og gennem overvejelse og reflexi\u00adon at vinde frem til en fast og kontinuerlig personligheds\u00adud\u00advik\u00adling.”<\/p>\n\n\n\n

Signalementet uddybes med et eksempel fra romanen “Lyst” af Gab\u00adriel d ‘Annunzio, der typisk for tidens stil, som den afspejle\u00adde sig i udviklingsromanen, skildrer en hovedperson, der gradvis, skridt for skridt, g\u00e5r mod sin egen undergang. Et offer for egen impulsivitet og sanselighed. Romanens vendepunkt ligger i det lille ord “nunc”. Hovedper\u00adsonens bundethed til nuet afspejles i dette begreb. Sk\u00e6bnen er uaf\u00advendelig, i berusende sk\u00f8nhed og lidenskab bukker det dege\u00adnerative individ under. – I sandhed dekadence s\u00e5 det er til at forst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Lange var som n\u00e6vnt temmelig ensom med sin teori om degeneratio\u00adnens \u00e6tiologi. Han mente, at ophobning af urinsyre gav anledning til f\u00e6nomenet. Hans broder Carl Lange, der i 1886 udkom med:”Om Periodiske Depressionstilstande og deres Patoge\u00adnese”, hvor et af de tidligste billeder af den endogene depression er tegnet,[1]<\/a> har strejfet hypotesen, og skal gennem denne v\u00e6re blevet f\u00f8rt ind p\u00e5 nogle betragtninger over anven\u00addeligheden af litium i terapeutisk \u00f8jemed. Men udover dette var samtiden forbeholden, over de dele af Langes arbejder.<\/p>\n\n\n\n

Man havde dog gennem en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke unders\u00f8gt urinen fra tid til anden p\u00e5 patienter med forskellige lidelser, for om muligt ad denne vej at hente fingerpeg om lidelsens beskaffenhed. S\u00f8ren Kier\u00ad\u00adkegaard var for eksempel umiddelbart f\u00f8r sin d\u00f8d i 1855 blevet un\u00adders\u00f8gt p\u00e5 den m\u00e5de ved Fredrikshospitalet i K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

Lange foranstaltede egne st\u00f8rre og mindre statistiske unders\u00f8gel\u00adser. S\u00e5ledes publicerede han i 1885 en unders\u00f8gelse i hospitalstidende, der omfattede 1000 personer. 5) Han belyste i denne de psyki\u00adatriske lidelsers debut\u00ad\u00adforhold med henblik p\u00e5 alder og k\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

I “Sl\u00e6gter” fremlagde han en, dog talm\u00e6ssigt betydeligt spar\u00adsom\u00admere unders\u00f8gelse med det m\u00e5l, at belyse en eventuel sammenh\u00e6ng mellem forekomst af stigmata, artritis urica og degenerationstil\u00adstande.<\/p>\n\n\n\n

.
<\/p>\n\n\n\n

Terapi<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Lange opdelte sin behandling i to typer, alt efter hvilken ind\u00adfaldsvej til patienten, det drejede sig om. Han g\u00f8r p\u00e5 denne m\u00e5de rede for en psykisk og en somatisk terapi. I den indledende fase, fremh\u00e6ver Lange de psykiske faktorer som v\u00e6sentlige. Mens de, n\u00e5r sygdommen er i akut opblussen, er af underordnet betydning. Idet hans opfattelse er, at patien\u00adten i denne fase befinder sig i en tilstand, hvor der “er sl\u00e5et bom for de veje ad hvilken den (vir\u00adke\u00adligheden) skulle tr\u00e6nge ind i den syges bevidsthedsliv”, som Lan\u00adge selv udtrykker det. Men i de indledende faser lader \u00e6ndrin\u00adger i patientens milj\u00f8 sig anvende terapeutisk med held. Her peges som eksempel p\u00e5, at det ofte kan v\u00e6re forbundet med positive resul\u00adtater at fjerne en deprimeret skyldplaget patient fra sit hjem, uanset at denne m\u00e5tte f\u00f8le det som umid\u00addelbart ulideligt.<\/p>\n\n\n\n

         Lange var den eneste af landets dav\u00e6rende overl\u00e6ger, der fors\u00f8gte familiepleje. (22)<\/p>\n\n\n\n

Som de tre mest betydningsfulde psykiske faktorer peger Lange p\u00e5 ro, arbejde og frihed. Behovet for hvile er i Langes \u00f8jne fundamentalt for helbredelse. Han paralleliserer til en pneumo\u00adniramt lunge, der ogs\u00e5 m\u00e5 have hvile for at restitueres.<\/p>\n\n\n\n

I forl\u00e6ngelse heraf g\u00f8r han g\u00e6ldende, at hvad der for den ene patient er hvile og fred, meget vel for den anden kan v\u00e6re et infernum. Hvor den ene patient finder fred i en fjern ende af anstaltens have, finder den anden indre ro p\u00e5 en larmende hospi\u00adtalsgang mellem de andre indlagte. For nogen patienter kan isola\u00adtion i enecelle v\u00e6re en lettelse, anf\u00f8res der.<\/p>\n\n\n\n

Generelt gik man i de \u00e5r bort fra celleisolering, idet man gik over til de s\u00e5kaldte vagtafdelinger. Men s\u00e5kaldte cellepatienter, der antagelig har frembudt alle tegn p\u00e5 sensorisk deprivation, kunne stadig findes rundtom p\u00e5 vore anstalter s\u00e5 sent som i 1915. 4)<\/p>\n\n\n\n

Efter at patienten har opn\u00e5et rimelig grad af restitution, kan der s\u00e5 \u00e5bnes for adgang til frihed og arbejde. Der administre\u00adres med et v\u00e5gent \u00f8je til i hvilken grad patienten bedres eller igen f\u00e5r det d\u00e5rligere.<\/p>\n\n\n\n

I et kort afsnit beskrives tvangsstolen, hvori patienter fra tid til anden kunne befinde sig i m\u00e5neder. Der var adgang til at f\u00f8re b\u00e6kken til og fra patienten, uden at stolen \u00e5bnedes.<\/p>\n\n\n\n

Lange fastslog at metoden ikke h\u00f8rte hjemme i samtidens psyk\u00adiatri. Som et alternativ foreslog han en tr\u00f8je med \u00e6rmer, der var lukke\u00adde, s\u00e5 skadelige manipulationer forhindredes. Her t\u00e6nkte han ogs\u00e5 p\u00e5 masturbation.<\/p>\n\n\n\n

Ern\u00e6ringen betragtedes som v\u00e6sentlig. Manier ledsagedes, antog man af et stort stofforbrug, og forvirringstilstande ans\u00e5s for at have sam\u00admen\u00adh\u00e6ng med an\u00e6mi, hvorfor der behandledes med jern, album\u00adin\u00admal\u00adtose og skotsk havregr\u00f8d. Her p\u00e5peges det for\u00adsigtigt, at sondemad kan v\u00e6re p\u00e5kr\u00e6vet.<\/p>\n\n\n\n

Prolongerede bade ans\u00e5 man for virkningsfulde. Man regnede her med bade ved 28 grader af 6-10 timers varighed.
<\/p>\n\n\n\n

Langes pharmacop\u00e9 omfatter stoffer som opium, kloralhydrat, sulfonal, hyoscinet, amylen og (forbl\u00f8ffende nok) digitalis. Omtalen af opium viser kendskab til toleransdannelse, addiction og idiosynkrasier, omend det kun er det sidste begreb Lange selv an\u00advender. Han advarer mod at introducere stoffet overfor depri\u00admerede og peger p\u00e5, at det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt at ledsage med et laxan\u00adtium. Stoffet administreredes blandt andet ved injektion. Slutte\u00adlig n\u00e6vner han under sin omtale af opium, at han har iagtta\u00adget, at det nok passiviserer maniske patienter, men den indre proces stan\u00add\u00ad\u00adses ikke.<\/p>\n\n\n\n

Kloral anvendtes som hypnoticum, b\u00e5de p\u00e5 amid og hydratform. Amylen blev brugt p\u00e5 grund af dets bed\u00f8vende egenskaber. Lange advarer mod brug af bromkalium, b\u00e5de i forbindelse med melank\u00adoli og ved forvirringstilstande, idet midlet fremkalder en slappelses\u00adtilstand, der kan v\u00e6re af ligefrem \u00e6ngstende art. Som han selv ud\u00adtrykker det.<\/p>\n\n\n\n

Sulfonyl tog man i brug ved maniakalsk uro. Om digitalis skri\u00adv\u00ader Lange:” Et gammelt middel, der tidligere har nydt en betydelig anseelse overfor manien, er digitalis,men, baade anvendt alene el\u00ad\u00adler i forbindelse med opium, saale\u00addes som man ogsaa har brugt det, synes det f\u00f8rst at udfolde sin i adskil\u00adlige tilf\u00e6lde ube\u00adstridelige virkning, naar det er anvendt i saa stor m\u00e6ngde, at forgiftnings\u00adsymptomerne sam\u00adtidigt indtr\u00e6de i form af kvalme, opkastning og en st\u00e6rk almindelig afslappelse; hel\u00adler\u00adikke er midlet farefrit, idet der i sjeldne tilf\u00e6lde kan fore\u00adkomme pludselige kollapstilstande med d\u00f8delig udgang.”<\/p>\n\n\n\n

Som en detalje g\u00f8r Lange opm\u00e6rksom p\u00e5, at han ikke er tilh\u00e6nger af alkohol i behandlingen, selvom det “ofte er anbefalet imod for\u00adskellige Sindsygedomsformer” og han forts\u00e6tter:” Som l\u00e6gemiddel er den absolut undv\u00e6rligt.” 10) Her kan det tilf\u00f8jes, at Hermann Bang i Haabl\u00f8se Sl\u00e6gter beskriver, hvordan en deprimeret f\u00e5r ordineret champagne af l\u00e6gen.  <\/p>\n\n\n\n

.<\/p>\n\n\n\n

Lange som Kunstner<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Lange var ikke blot levende interesseret i kunst. Han har ved flere lejligheder selv virket som skabende kunstner. Hans navn s\u00e6ttes i forbindelse med mindst tre dramaer, hvoraf et par har v\u00e6ret opf\u00f8rt p\u00e5 det kongelige teater i K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

Georg Brandes beretter i sin nekrolog over Lange, hvordan denne som ung havde kontaktet ham, for at f\u00e5 hans bistand til at f\u00e5 et stykke antaget ved landsscenen. 2) Efter nogle forviklinger kom der et stykke fra Langes h\u00e5nd op p\u00e5 teatret, endda med s\u00e5 for\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00adnemme navne som Johanne Louise Heiberg og Vilhelm Wiehe, i roller\u00adne som henholdsvis instrukt\u00f8r og hovedakt\u00f8r. Det ene af stykkerne opf\u00f8rtes i f\u00f8lge Brandes under pseudonym.<\/p>\n\n\n\n

 Et enkelt af hans stykker er det lykkedes mig at opspore. Det drejer sig om en lille komedie, der b\u00e6rer navnet “Unge Koner” 12). Det skulle, efter hvad der forlyder, ikke helt v\u00e6re faldet i den dengang aldrende fru Heibergs smag. Det om\u00adhandler et ungt veninde\u00adpar; gift med henholdsvis en chokoladefa\u00adbrikant og en koncert\u00adpi\u00adan\u00adist i geniklassen. Stykkets kerne ligger i den rolle kunst\u00adnerens kone spiller for den skabende genus.  Sagt kort, s\u00e5 be\u00advirker de skuffelser, som den unge kone forvolder geniet, at denne artistisk vokser, s\u00e5 hans udtryk n\u00e5r det sublime.<\/p>\n\n\n\n

Tanken var ikke tiden fremmed, flere af vore hjemlige forfattere var inde p\u00e5 lignende betragtninger, men tydeligst kommer f\u00e6nomenet nok frem, hvis man betragter Strindbergs liv og hans forhold til sin kone Sigrid von Essen, og hvordan det afspejles i hans for\u00adfat\u00adterskab. Ganske som realismen stilm\u00e6ssigt fore\u00adskri\u00adver.<\/p>\n\n\n\n

Langes f\u00f8rste stykke ved det kongelige hed ” Helene” og betegnedes af Sven Lange som realistisk af stilart. Fru Heiberg kunne lide det og Brandes beskrev det som humant i sin \u00e5nd, men s\u00e6rt og stridt. Det vandt dog publikum. 2)<\/p>\n\n\n\n

Ved siden af at skrive teaterstykker arbejdede Lange en peri\u00adode som teateranmelder ved “F\u00e6drelandet”. Ligesom han arbejdede med at un\u00adder\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ads\u00f8ge andre digteres liv og produktion. Et v\u00e6rk om morbro\u00adderen Paludan-M\u00fcller foreligger fra hans h\u00e5nd, og han gik med overvejel\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00adser om skrive et om Ibsen: “Den store digter set med Sindsygel\u00e6gens \u00f8jne.”<\/p>\n\n\n\n

Dette syn p\u00e5 kunstnere kommenterer Georg Brandes s\u00e5ledes:” Men han v\u00e6nnede sig efterhaanden til at forklare enhver sj\u00e6lelig Besynderlighed som Sindsyge, s\u00e6rlig da, naar den fandtes hos Forfattere og Kunstnere. Man n\u00e6nner ikke at n\u00e6vne, hvor mange afd\u00f8ede Forfattere han ansaae for halvgale, og det gaar nu aldeles ikke an at berette, hvem af de levende han betragtede som forrykt. Det var ikke de mindst fremtr\u00e6dende eller anse\u00adete.” 2)<\/p>\n\n\n\n

Den K\u00f8benhavnske psykiater Knud Pontoppidan (Kendt fra Amalie Skrams\u00b4 Professor Hieronimus), bror til Henrik Pon\u00adtoppidan udtrykte sig s\u00e5ledes: “Hvor Lange er danner der sig kul\u00adturcentre om ham.”  22)<\/p>\n\n\n\n

Som vi har set udgjorde kunst og kunstnere, b\u00e5de i teori og praksis et omr\u00e5de der havde Langes s\u00e6rlige bev\u00e5genhed. M\u00e5ske var det denne interesse der, f\u00f8rte ham sammen med Skagensmale\u00adrene og gruppen omkring dem.<\/p>\n\n\n\n

,<\/p>\n\n\n\n

Skagen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Skagen var blevet “opdaget” af H. C. Andersen nogle \u00e5rtier tidlige\u00adre. Han var kommet dertil selvsamme aften som Anna Anker blev f\u00f8dt p\u00e5 Br\u00f8ndums hotel, hvor digteren ogs\u00e5 overnattede.<\/p>\n\n\n\n

Han beskrev stedet og vejen dertil i sine skrifter. -Senere duk\u00adke\u00adde Michael Anker op som en af de f\u00f8rste, og de to; Anna og Micha\u00adel, kom til at danne kernen i, hvad man kaldte Skagenkolo\u00adnien. Omkring attenhunderedefirserne dukkede P. S. Kr\u00f8yer og Dig\u00adteren Holger Drachmann op p\u00e5 grenen. Drachmann var en anerkendt marine\u00admaler ved siden af hans forfattervirksomhed. Og der var mange flere, der fandt deres motiver mellem fiskerne og de lave hytter og huse i de \u00e5r. Lyset deroppe er vidt besunget og bearbej\u00addet p\u00e5 l\u00e6rredet.<\/p>\n\n\n\n

Det fort\u00e6lles, at Lange har haft sommerhus deroppe,- givet er, at han har kendt flere af koloniens indbyggere. Det fremg\u00e5r af brevene, der er efterladt. Ligesom kunstnere har fundet motivkreds og inspiration gennem religi\u00f8se og kirkelige kilder, var det naturligt for den rationa\u00adlistisk, materialistisk inspirerede maler og digter, at s\u00f8ge dialogen med politikere, naturvidenskabsm\u00e6nd og l\u00e6ger. Herunder ogs\u00e5 psykiateren, der i den moderne verden repr\u00e6sen\u00adte\u00adrede den historiske forl\u00e6ngelse af de gejstlige, som tidligere store skaben\u00adde mennesker havde s\u00f8gt til, i kriser de m\u00e5tte gennemleve. Kriser, der ogs\u00e5 m\u00e5 betragtes i lyset af, hvor gennemgribende indflydelse nogle af disse mennesker har haft, ikke blot i deres samtid, men langt ind i eftertiden.<\/p>\n\n\n\n

P. S. Kr\u00f8yer var, efter hvad overleveringen i familien lyder p\u00e5, ramt af dementia paralytica i sine senere \u00e5r. En lidelse, der i de \u00e5r var endog s\u00e6rdeles udbredt. Behandlingen af syfilis har, siden den f\u00f8rst optr\u00e5dte i Europa omkring \u00e5r 1500, altid omfattet kvik\u00ads\u00f8lv indtil antibiotikaen vandt frem. L\u00e6reb\u00f8ger fra forrige \u00e5r\u00adhundredes slutning beskriver stomatit som en bivirkning. Dette ud\u00adtrykker noget om, hvor meget kviks\u00f8lv patien\u00adterne har v\u00e6ret i kon\u00adtakt med. Det rejser s\u00e5 samtidigt sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvormange af da\u00adtidens diagnosticerede dementia\u00adparalyticapatienter, der har v\u00e6ret ofre for de psykiske f\u00f8lger af kviks\u00f8lvforgiftning, -mer\u00adcuralisme.<\/p>\n\n\n\n

Kr\u00f8yer var i en periode patient hos Lange p\u00e5 Middelfart, og han har, som det fremg\u00e5r af indledningen og et portr\u00e6t jeg fandt portr\u00e6t\u00adteret Lange under et bes\u00f8g p\u00e5 Skagen i 1900.<\/p>\n\n\n\n

1903 opholdt Kr\u00f8yer sig p\u00e5 Middelfart, samtidig med Holger Drach\u00admann. Sven Lange skriver kort: “Drachmann og Kr\u00f8yer boede der \u00adn\u00e6r\u00admest som venner af Overl\u00e6gen, men m\u00e5tte underordne sig kuren, hvad der maaske sommetider faldt lidt vanskeligt for den Ene.”<\/p>\n\n\n\n

Den p\u00e5g\u00e6ldende indl\u00e6ggelse var for Drachmanns vedkommende an\u00adta\u00adge\u00adlig for\u00e5rsaget, af at hans p\u00e5 det tidspunkt noget vak\u00adlende hel\u00adbred, var blevet yderligere belastet af en r\u00e6kke tvistigheder p\u00e5 det familiem\u00e6ssige og professionelle omr\u00e5de. Hans \u00f8konomi var i en miserabel forfatning, som den gerne er for skrivende mennesker, og modvinden omkring ham var p\u00e5 det tidspunkt generel i de tonean\u00adgi\u00adv\u00adende kredse. Bedre var det n\u00e6ppe blevet, da hans forlag skar ned p\u00e5 den faste m\u00e5nedlige ydelse og samtidigt opsagde en aftale om, at betale p\u00e5 en livs\u00adforsikring for Drachmann. Historien blev kun mere ulyk\u00adkelig af, at Drachmann, der var glad for at give, havde overdraget rettig\u00adhederne til samme forsikring til en, han var dybt forbundet til.<\/p>\n\n\n\n

Drachmanns konstitution var m\u00e6rket af en sygdom i hans ungdom, hvor han under et ophold i Italien var blevet ramt af en ma\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00adve\u00ad\u00adinfektion under en choleraepidemi. Senere st\u00f8dte der lun\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00adge\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00adbet\u00e6n\u00addel\u00adse til. Hans breve viser, at der under hjemrejsen ogs\u00e5 dukke\u00adde psykiske komplikationer op. 25)<\/p>\n\n\n\n

Det samlede resultat blev, at Drachmann i september 1903 valgte, at rejse til Middelfart, et enkelt brev til hans nyerhvervede kone sendt under rejsen, viser at han har v\u00e6ret n\u00e6rv\u00e6rende og opm\u00e6rksom p\u00e5 hende.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 h\u00f8rer brevene op,- fra ham. Mens brev p\u00e5 brev fra hende for\u00adt\u00e6ller os, at Lange har givet Drachmann skriveforbud, ganske som det fremg\u00e5r af hans l\u00e6reb\u00f8ger, at man b\u00f8r. Hvile, den f\u00f8rste psykiske terapeutiske foranstaltning var aktiveret.<\/p>\n\n\n\n

Men Lange har kendt Drachmann under huden. Et kort brev fra \u00e5ret f\u00f8r viser, at der ogs\u00e5 havde v\u00e6ret samtaler om sm\u00e5skavanker som Drachmann d\u00f8jede med. Lange havde sendt en recept med ledsagen\u00adde retningslinier for at f\u00e5 skub i sagerne.<\/p>\n\n\n\n

I 1903 viser Lange med nedenst\u00e5ende brev, at han trods afstanden de to imel\u00adlem, dog har antennerne ude og er opm\u00e6rksom p\u00e5 Drachmanns situa\u00adtion.<\/p>\n\n\n\n

Middelfart 7-6-1903<\/p>\n\n\n\n

Jeg skal ikke besv\u00e6re Dem med noget langt Brev; men jeg l\u00e6nges efter at h\u00f8re, hvordan De har det. Jeg har jo nok p\u00e5 Afstand fulgt baade den h\u00f8je Cipollo og den vrede Tordengud *; men jeg kunde dog ogsaa lide at h\u00f8re et almindeligt borgerligt Ord fra Dem selv.— Maven, dette vigtige Organ, hvordan har den det?<\/p>\n\n\n\n

Skal De ikke… en Br\u00f8ndkur igen iaar? Det holder man jo gerne for sundt og fornuftigt.- Aaret derpaa.<\/p>\n\n\n\n

Og fru Soffi – hvordan lever hun? Ikke en lille Cigaret? Jeg haaber, nej.<\/p>\n\n\n\n

     Med venlige Hilsner Deres Hengivende Fr. Lange<\/p>\n\n\n\n

* hentydning til Drachmanns \u00e6gteskablige situation<\/p>\n\n\n\n

Men Lange g\u00e5r dybere ind i sin patients hverdag, idet han sender et brev til Drachmanns forl\u00e6ggers kone, der er en mange\u00e5rig be\u00adkendt af Drachmann. Ad denne vej, s\u00f8ger han at bringe en udsoning i stand. Brevet er dateret 6-9-1903 altsaa umiddelbart efter ind\u00adl\u00e6ggelsen.<\/p>\n\n\n\n

Man fornemmer gennem l\u00e6sningen af de involveredes brev\u00adveks\u00adlinger, at der udspiller sig en del bag kulisserne ogs\u00e5. Prim\u00e6rt omkring Drachmanns \u00f8konomi.<\/p>\n\n\n\n

Som det fremg\u00e5r af det indledende digt var Drachmann ude fra an\u00adstalten i oktober. Efter hvad jeg har erfaret var S\u00f8ren, som P. S. Kr\u00f8yer kaldtes, med, der var blevet sp\u00e6ndt for og turen gik til Middelfart by. Det har n\u00e6ppe v\u00e6ret kedeligt.<\/p>\n\n\n\n

.<\/p>\n\n\n\n

Lange og Patienten<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tidens diagnostik af sindslidelser var n\u00e5et til et stade, hvor de egentlige sindssygdomme blev afgr\u00e6nset fra andre enheder. Omkring behandlingen af de ikke sindssyge patienter udtrykker Lange, idet han henviser til et citat af professor Steenberg:<\/p>\n\n\n\n

“Jeg optager dem, naar de beh\u00f8ver det, og jeg beholder dem, saa l\u00e6nge de tr\u00e6nger til det.” Lange forts\u00e6tter: “Dette  er natur\u00adligvis ikke noget endegyldigt Svar; man maa haabe, at kommende Tider maa evne at uddybe og pr\u00e6cisere Sagen langt n\u00f8jagtigere; men dette vil kun v\u00e6re muligt, ved at vi bestan\u00addigt have disse Til\u00adv\u00e6relser for \u00d8je og ikke vise dem fra os som noget os uvedkommen\u00adde, der kan sejle sin egen S\u00f8. Indtil den Tid vil det i ethvert Tilf\u00e6lde v\u00e6re varsomst og besindigst at f\u00f8lge den gamle Vej – thi som Forfatteren siger:””lad os handle varligt med vore Medmenne\u00adsker,””- Det Modsatte vilde let blive inhumant- dog, om Humanitet kan der disputeres: Men det vilde ogsaa v\u00e6re ulogisk, og det er v\u00e6re.”<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 medicinsk historisk museum i K\u00f8benhavn ligger der mellem flere breve, to sm\u00e5 billetter til et for\u00e6ldrepar ang\u00e5ende deres syge datter. Deres lakoniske indhold viser Frederik Lange i kontakt med sine patienters p\u00e5r\u00f8rende, og viser samtidigt, hvor kort man kan give udtryk for dyb menneskelig indlevelse.<\/p>\n\n\n\n

Brevene er uden indledende hilsen til brevmodtageren, de har an\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00ad\u00adtagelig blot v\u00e6re lagt diskret ned i kuverten sammen med et an\u00addet brev af mere neutralt indhold. Vi ved alts\u00e5 ikke hvem for\u00e6l\u00addrene har v\u00e6ret.<\/p>\n\n\n\n

Billetterne er forsynet med anstaltens stempel i \u00f8verste venst\u00adre hj\u00f8rne, og dateret 19.-10.-1892 for den f\u00f8rstes vedkom\u00admende:<\/p>\n\n\n\n

“Deres Datters Tilstand er desv\u00e6rre bestandigt i Alt V\u00e6sentligt ganske uforandret. Hun er endnu meget urolig og larmende og holder derved Kr\u00e6fterne godt ved lige, saa jeg haaber vel, at hun skal kunne samle sine Evner igjen, naar Uroen engang l\u00e6gger sig.”<\/p>\n\n\n\n

              Deres forb. Fr. Lange<\/p>\n\n\n\n

Andet brev er dateret 7.-6.-1895 og ligeledes med anstaltens stempel i \u00f8verste hj\u00f8rne.<\/p>\n\n\n\n

“Deres Datters Tilstand er ganske uforandret. Hun har i den senere Tid snarest v\u00e6ret ret rolig af V\u00e6sen, men hun er lige saa fuld\u00adst\u00e6n\u00addig forvirret i Tanke og Tale som f\u00f8r. I legemlig henseende har hun det godt.<\/p>\n\n\n\n

        Deres forb. Fr Lange<\/p>\n\n\n\n

Selv d\u00f8jede Lange med et d\u00e5rligt hjerte, der efter Sven Langes udsagn var famili\u00e6rt. Finsen havde unders\u00f8gt ham, uden at kunne standse sygdommens fremadskriden. <\/p>\n\n\n\n

Lange d\u00f8de ved sit skrivebord 29 december 1907, med et f\u00e6r\u00addigt arbejde p\u00e5 vej mod trykken. Hans reservel\u00e6ge Agner Helweg skrev nekrologen til ugeskrift for L\u00e6ger, dens sluttekst l\u00f8d: “Sectionen viste som d\u00f8ds\u00e5rsag en betydelig Arteriosclerose, navnlig i Hj\u00e6rtet, der var hypertro\u00adfisk.” En banebryder for humanisme i den moderne verden var forenet med sin sl\u00e6gt.<\/p>\n\n\n\n

Konklusion<\/u><\/strong>:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Langes positive behandlingsresultater kan i lyset heraf ses som hvil\u00adende p\u00e5 praktisk klinisk erfaring og en intuitiv for\u00adnem\u00admelse for sine patienters tarv, parret med den be\u00adskrevne brug af farmaka og psykoterapeutiske redskaber i samspil med hans alment menneskelige kvali\u00adteter. Ikke mindst fordi mange af dati\u00addens biologiske teorier p\u00e5 omr\u00e5det var en kilde til mis\u00adtr\u00f8st uden tera\u00adpeutisk an\u00advendelig\u00adhed.<\/p>\n\n\n\n

Der var en engageret debat mellem kunstnere og videnskabs\u00adm\u00e6nd ved sidste \u00e5rhundredeskifte. Den var p\u00e5 et velinformeret niveau, og involverede b\u00e5de specifikke teorier samt et bagved\u00adliggende para\u00addigme.<\/p>\n\n\n\n

Den kulturelle hovedstr\u00f8m, den st\u00f8rrelse der her er blevet kaldt verdensbilledet, blev betragtet som en foranderlig parameter i europ\u00e6isk og dansk \u00e5ndsliv. En variabel, der styret af nye er\u00adkendelser, under\u00adgik alteration fra at v\u00e6re over\u00advejende dua\u00adlistisk til at v\u00e6re materialistisk, ratio\u00adnel i \u00e5rtierne efter 1870. <\/p>\n\n\n\n

Gensidighed mellem kunst og videnskab i en s\u00e5dan udvikling var v\u00e6sentlig foruds\u00e6tning, for at det kunne finde sted med gen\u00adnemslag i brede befolkningslag.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8det mellem kunst og videnskab er s\u00e5ledes hver gang, en v\u00e6s\u00adentlig be\u00ad\u00adgivenhed i den demokratiske proces, hvor det er es\u00adsenti\u00adelt at begge besidder de n\u00f8dvendige foruds\u00e6tninger for at forst\u00e5 hinanden.<\/p>\n\n\n\n

.<\/p>\n\n\n\n

Der ligger stof til lang tids eftertanke i f\u00f8lgende citat, der er nedf\u00e6ldet en generation eller to tidligere: <\/p>\n\n\n\n

“<\/em>Dersom der ingen evig Bevidsthed<\/em> var i et menneske, dersom der til Grund for Alt kun laa en vildt gj\u00e6rende Magt, der vridende sig i dunkle Lidenskaber frembragte Alt, hvad der var stort og hvad der var ubetydeligt, dersom en bundl\u00f8s Tomhed, aldrig m\u00e6ttet, skjulte sig under Alt, hvad var da Livet andet end Fortvivlelse? Dersom det forholdt sig saaledes, dersom der intet helligt var, der sammenknyttede Menneskeheden, dersom den ene Sl\u00e6gt stod op efter den anden som L\u00f8vet i Skoven, dersom den ene Sl\u00e6gt afl\u00f8ste den anden som Fuglesangen i Skoven, dersom Sl\u00e6gten gik gjennem Verden, som Skibet gaar gjennem Havet, som Veiret gjennem \u00d8rkenen, en tankel\u00f8s og ufrugtbar Gjerning, dersom en evig Glemsel altid hungrig lurede paa sit Bytte, og der var ingen Magt st\u00e6rk nok til at frarive den det – hvor var da Livet tomt og tr\u00f8stesl\u00f8st! Men derfor er det ikke saaledes, og som Gud skabte Mand og Quinde, saa dannede han Helten og Digteren eller Taleren.”<\/em> S\u00f8ren Kierkegaard  Frygt og B\u00e6ven.  1843<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

<\/a>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0[1] Herman Bang har i H\u00e5bl\u00f8se Sl\u00e6gter (1880) beskrevet en umiskendelig bifasisk stemningspsykose. Hans baggrund herfor ligger antagelig i faderens sindslidelse, der blev beskrevet som netop havende denne karakter. Herman Bangs onkel var overl\u00e6ge p\u00e5 Oringe, s\u00e5 Bang vidste pr\u00e6cist hvad han skrev om.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

P.S. Kr\u00f8yers og Holger Drachmanns sj\u00e6les\u00f8rger         . Et sl\u00f8r har hvilet s\u00e5 trist og gr\u00e5t         over min smertende pande –         som det, der vifter i d\u00f8dsvinds-Blaf         langs Lethes mumlende Vande         Hvad, Lethe?  Jeg smiler ad skyggernes flod         og s\u00f8rgeflors viftende klude:         der svulmer en Livsb\u00f8lge gennem mit Sind-… L\u00e6s mere Psykiatri, kultur og Det moderne gennembrud<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-486","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/486","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=486"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/486\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":531,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/486\/revisions\/531"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=486"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=486"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=486"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}