{"id":546,"date":"2023-06-14T19:13:29","date_gmt":"2023-06-14T19:13:29","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=546"},"modified":"2023-06-14T19:22:12","modified_gmt":"2023-06-14T19:22:12","slug":"er-vi-dummere-end-paa-shakespeares-tid","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2023\/06\/14\/er-vi-dummere-end-paa-shakespeares-tid\/","title":{"rendered":"Er vi dummere end p\u00e5 Shakespeares tid?\u00a0"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Shakespeares v\u00e6rker har et sprog, der er rigt p\u00e5 billeder og ord. Det er komplekst og udfordrende i en grad, der g\u00f8r, at mange i dag v\u00e6lger oplevelsen fra til fordel for mere let forst\u00e5elig underholdning. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er om vi i al almindelighed har samme niveau af sproglighed, som man har haft tidligere. Link til illustration: Shakespeare\u2019s Hamlet: The Ghost | Harvard University<\/a> <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Sproget i alle dets udtryk er en fin mark\u00f8r for omfanget af vores hjernekapacitet. Et kort blik op gennem historien kan derfor rumme antydning af hvilken retning udviklingen af denne kapacitet g\u00e5r i. Tidlige tekster som Homers Iliade og Odysseen vidner om, at store tilh\u00f8rerskarer af antikke mennesker havde evnen til at fatte og f\u00e6ngsles over lange tidsrum af ordrige, komplekse tekster fulde af underfundigheder og metaforik. Og som et udtryk for den sproglige kapacitet hos ekseptionelle begavelser, kan man fremh\u00e6ve de omrejsende fort\u00e6llere, der reciterede de store v\u00e6rker. Her kan man notere sig, at fort\u00e6lleren ikke bare kunne sin Iliade eller Odysse udenad; krydsallusioner mellem v\u00e6rkerne lader nemlig ane, at man var rejsende i begge.<\/p>\n\n\n\n

Bev\u00e6ger vi os halvandet \u00e5rtusind frem i tiden fort\u00e6ller Islandske sagaer om lovsigemanden, der p\u00e5 det \u00e5rlige Ting opremsede samtlige love. Det tog angiveligt nogle dage. Den tidlige norr\u00f8ne middelalder, vikingetiden, var stort set en talekultur frem til latintalende munke introducerede skrevne tekster. Men deres gengivelser af tidligere mundtligt overleverede v\u00e6rker som for eksempel V\u00f8lvens sp\u00e5dom vidner, ligesom talrige andre kilder, om stor sproglig kompleksitet og metaforik, samt om krav om paratviden hos tilh\u00f8rerne. Man har, ser det ud til, diverteret sig p\u00e5 h\u00f8jt kulturelt niveau de lange vinteraftner ved langilden under taglyren.  <\/p>\n\n\n\n

Efter yderligere et halvt \u00e5rtusind n\u00e5r vi frem til Shakespeares skuespil. De fleste kender i dag et eller et par af dem fra film. Men de f\u00e6rreste har oplevet stykkerne i deres helhed p\u00e5 teateret, i overs\u00e6ttelse eller p\u00e5 originalt shakespeareengelsk. Vi er simpelthen ikke l\u00e6ngere gearet til s\u00e5 mange tekstm\u00e6ttede og komplekse budskaber afleveret s\u00e5 hurtigt. Derfor vil det nok overraske mange, at datidens skuespillere afleverede stykkerne p\u00e5 to tredjedele af den tid, vi i dag afs\u00e6tter til en opf\u00f8rsel. Hertil kommer, at Shakespeare ikke opfattedes som finkultur for eliten, men tiltrak almindelige folk i fri konkurrence med hundekampe og bj\u00f8rnetr\u00e6kkere. Vi havde med andre ord j\u00e6vne folk med deres medbragte mad og drikke p\u00e5 de billige r\u00e6kker i The Globe, som Shakespeares teater hed.  Og det var friske folk, der ikke fandt sig i kedsomhed, for s\u00e5 var der kort vej ned til \u00e6g og tomater i madkurvene. Vi skal samtidigt v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, at komedierne ofte var forvekslingskomedier, hvor f eks kvindekarakterer udgav sig for at v\u00e6re m\u00e6nd og vice versa. Kringlet? Ja, ikke mindst fordi samtlige skuespillere var m\u00e6nd. Og midt i forvirringen m\u00e5 vi holde fast p\u00e5, at det var langt overvejende et sprogligt skuespil, hvordan skulle man ellers kommunikere slaget ved Agincourt ud til de billige r\u00e6kker, n\u00e5r dramaet Richard V var p\u00e5 scenen. Et slag hvor ti tusind engelske tropper, hovedsageligt bueskytter, alts\u00e5 b\u00f8nder, udraderede toppen af fransk ridderadel. Et k\u00e6rt minde for efterkommerne p\u00e5 de bagerste r\u00e6kker i The Globe. Men udover det ekstremt intense sproglige fyrv\u00e6rkeri, som den enkelte skuespiller stod for at levere, med risiko for at blive ramt af h\u00e5n og tomater, s\u00e5 var datidens akt\u00f8rer stillet overfor et krav, som ingen nutidig skuespiller ville stille op imod. Det var nemlig n\u00f8dvendigt for hovedpersonen, at kunne stille op og spille hovedrollen i et andet stykke dagen efter. Man skulle med andre ord kunne spille flere hovedroller hen over ugen, for det samme stykke kunne ikke tiltr\u00e6kke nok publikummer dag efter dag.<\/p>\n\n\n\n

Og hvor st\u00e5r vi s\u00e5 i dag i forholdet til sprog og tekstbehandling. Jo, de seneste PIRLS-l\u00e6setests viser at 25% af danske b\u00f8rn, hverken kan fortolke, l\u00e6se mellem linjerne eller l\u00e6se kildekritisk. Naturligvis er l\u00e6sningen i sig selv yderligere en barriere i forhold til det tekstuelle og forst\u00e5elsen, men man m\u00e5 h\u00e6fte sig ved, at de mere komplekse funktioner knyttet til bearbejdelsen af det sproglige, ogs\u00e5 er alarmerende ringe.<\/p>\n\n\n\n

Hvis man breder sine betragtninger ud til andre felter end sprogbearbejdningen, kan det n\u00e6vnes at h\u00f8jere l\u00e6reanstalter ogs\u00e5 har udtrykt bekymring omkring de unges regnef\u00e6rdigheder. Og her igen, t\u00e6nk p\u00e5 hvordan man p\u00e5 Shakespeares tid har haft alle mulige syge m\u00f8ntf\u00f8dder, l\u00e6ngdem\u00e5l og v\u00e6gtenheder. <\/p>\n\n\n\n

Man har klaret sig overfor de opgaver hverdagslivet har kr\u00e6vet l\u00f8st, og man har ladet sig underholde p\u00e5 s\u00e6rdeles h\u00f8jt niveau. Kan vi rose os af det samme i dag? Eller kan vi g\u00f8re det bedre?<\/p>\n\n\n\n

Et lille sprogligt tiltag kunne v\u00e6re at indoptage ordet \u201dHjernehelbred\u201d eller \u201dBrain Health\u201d i den daglige tale.  Man kan m\u00e5ske starte med at Google dem? WHO har for et lille \u00e5rs tid siden introduceret sit f\u00f8rste dokument om optimering af hjernehelbredet igennem hele livet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sproget i alle dets udtryk er en fin mark\u00f8r for omfanget af vores hjernekapacitet. Et kort blik op gennem historien kan derfor rumme antydning af hvilken retning udviklingen af denne kapacitet g\u00e5r i. Tidlige tekster som Homers Iliade og Odysseen vidner om, at store tilh\u00f8rerskarer af antikke mennesker havde evnen til at fatte og f\u00e6ngsles… L\u00e6s mere Er vi dummere end p\u00e5 Shakespeares tid?\u00a0<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-546","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/546","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=546"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/546\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":549,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/546\/revisions\/549"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=546"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=546"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=546"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}