{"id":584,"date":"2023-10-22T10:10:40","date_gmt":"2023-10-22T10:10:40","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=584"},"modified":"2023-10-22T10:46:03","modified_gmt":"2023-10-22T10:46:03","slug":"men-var-lykke-per-autist","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2023\/10\/22\/men-var-lykke-per-autist\/","title":{"rendered":"Men var Lykke-Per autist?"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"686\" height=\"257\" src=\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/Lykke-Per.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-585\" style=\"aspect-ratio:2.669260700389105;width:610px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/Lykke-Per.jpg 686w, https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/Lykke-Per-300x112.jpg 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 686px) 100vw, 686px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Jacobe og Lykke-Per &#8211; et m\u00f8de mellem en helst\u00f8bt karakter og en himmelstormer med et mere forrevent temperament <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p>I g\u00e5r gens\u00e5 jeg Bille Augusts filmversion af Henrik Pontoppidans roman Lykke-Per. Filmen er fra 2018, romanen er udgivet i en r\u00e6kke h\u00e6fter, der udkom i \u00e5rene mellem 1898 og 1904.<\/p>\n\n\n\n<p>Filmversionen er en fremragende genoplivning af den gamle roman og de tilsk\u00e6ringer som filmens handlingsforl\u00f8b naturligt har f\u00e5et, forankrer den st\u00e6rkt i et nutidigt verdensbillede pr\u00e6get af energikrise, ligesom den med et n\u00e6sten vision\u00e6rt perspektiv ender op med at tage fat i betydningen af opv\u00e6kst og undervisning.<\/p>\n\n\n\n<p>Lykke-Per er et godt stykke ad vejen et udtryk for Henrik Pontoppidan selv. Han skriver v\u00e6rket mens han er i midten af fyrrene, og man m\u00e5 nok kunne betragte v\u00e6rket som en form for midtvejsstatus.<\/p>\n\n\n\n<p>Pontoppidan er modernist og skriver i overensstemmelse hermed meget t\u00e6t op ad virkeligheden, som den kan tage sig ud. Man kan h\u00e6vde, at han skriver i direkte kontrast til den tidligere H C Andersen, der jo er rundet af romantikken, og f eks i eventyret Den Grimme \u00c6lling udtrykker sig omkring den enest\u00e5endes muligheder for social opadstigen, mens Pontoppidan i \u00d8rneflugt udtrykker sig om umuligheden af samme. Et standpunkt han uddyber i Lykke-Per, hvor det fremragende og det geniale testes i m\u00f8det med samfundets normer og magtstrukturer.<\/p>\n\n\n\n<p>Filmen griber fint omkring fort\u00e6llingens komplekse kalejdoskopiske m\u00f8nster af bev\u00e6ggrunde og dybe psykologiske portr\u00e6tter. Per er enest\u00e5ende spillet af Esben Smed, der p\u00e5 en gang rammer Pers manglende sociale f\u00e6rdigheder og hans sprudlende engagement i det, der nu engang er blevet hans geniale mission. &nbsp;(Og her er han jo ikke fri for at ligne H C Andersen)<\/p>\n\n\n\n<p>Per kommer, som Pontoppidan selv, fra en af datidens Indremissionske pr\u00e6stesl\u00e6gter. Et strengt, n\u00e6sten gl\u00e6desl\u00f8st livssyn pr\u00e6ger hans opv\u00e6kst, hvor ikke mindst en foragt for luksus og denne verdens fristelser er kernev\u00e6rdier.<\/p>\n\n\n\n<p>Med denne bagage og et alvorligt faderopg\u00f8r p\u00e5 samvittigheden drager han, som H C Andersen i sin tid, til K\u00f8benhavn for at s\u00f8ge sin lykke. Og der i hovedstaden m\u00f8der han s\u00e5 sine muligheder i form af optagelse p\u00e5 en ingeni\u00f8ruddannelse og inddragelse i et stenrigt j\u00f8disk milj\u00f8.<\/p>\n\n\n\n<p>Dette m\u00f8de mellem religioner, kulturer og socialklasser er et tema, som man g\u00e5r \u00e5benhjertigt til i finkulturen i \u00e5rene omkring forrige \u00e5rhundredeskifte. Epoken er pr\u00e6get af et kulturliv, der t\u00f8r s\u00e6tte tidens problemer under debat. Periodens litter\u00e6re og kulturelle tone var sl\u00e5et s\u00e5ledes an af den stormombruste kritiker Georg Brandes. Et af de mest kendte og elskede udtryk for dette m\u00f8de er m\u00e5ske Nathansens skuespil Indenfor Murene.<\/p>\n\n\n\n<p>N\u00e5r jeg holder af b\u00e5de Lykke-Per og Indenfor Murene er det ikke mindst p\u00e5 grund af v\u00e6rkernes analyse af egen baggrund og dennes rolle i m\u00f8det med det ukendte. Denne vilje til selvindsigt og \u00f8nsket om at feje lidt foran egne d\u00f8re, inden man kaster alt for mange beskyldninger og fordomme ud i rummet, forekommer mig sympatisk. M\u00e5ske det netop er i viljen til, og muligheden for, det kritiske blik p\u00e5 egen baghave, at ytringsfriheden st\u00e5r sin mest kr\u00e6vende tryktest. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Derfor kontrasteres Lykke-Pers forrevne personlighed s\u00e5 fint i m\u00f8det med en s\u00e5 n\u00e6sten fuldkommen karakter som Jacobes. Jacobe, der spilles imminent af Kathrine Greis-Rosenthal, er et intelligent og modent menneske udstyret med et fint og velfungerende f\u00f8lelsesliv og er dertil en ualmindelig smuk kvinde med alle muligheder for en tryg velhavertilv\u00e6relse foran sig forankret i udsigten til en stor arv og en lidt kedelig, men superreel lige s\u00e5 rig \u00e6gtemand. Men det bliver ikke s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n<p>For Jacobe fanges ind af Per og hans store samfundsomskabende vision. Og herfra tager den tidlige modernismes store fort\u00e6llekunst over. Den ene plan og forvikling f\u00f8lger den anden, imens vi graver os dybere og dybere ind i hovedpersonernes psykologi og handlem\u00f8nstre.<\/p>\n\n\n\n<p>Mange vil m\u00e5ske i dag, efter m\u00f8det med Lykke-Per, ende op med at stille sig nogle meget nutidige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Et kunne v\u00e6re om Lykke-Per rummer st\u00e6rke autistiske tr\u00e6k. De mangelfulde sociale f\u00e6rdigheder, den rigide antiautorit\u00e6re personlighedsstruktur, den persisterende vedholdenhed overfor det udvalgte interesseomr\u00e5de? Er han i virkeligheden en Elon Musk type, der bare har rendt ind i den danske gr\u00f8nth\u00f8ster mentalitet? I janteloven?<\/p>\n\n\n\n<p>Det er i hvert fald et sp\u00e6ndende og helt aktuelt aspekt ved beretningen om Lykke-Per, at den kaster lys over m\u00f8det mellem det exceptionelle, det fremragende, det anderledes, det fornyende p\u00e5 den ene side og en forstokket og stivnet samtid p\u00e5 den anden. Set i det lys, er det s\u00e5 opl\u00f8ftende at filmversionens Jacobe v\u00e6lger at bruge sit liv p\u00e5 undervisning af udsatte b\u00f8rn. M\u00e5ske en ny m\u00f8nsterbryder vil f\u00e5 en bedre chance i en lysere fremtid? Det er da et h\u00e5b, vi stadig har lov at give videre?<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"https:\/\/www.imdb.com\/video\/vi2441919513\/?playlistId=tt8436026&amp;ref_=tt_ov_vi\">Lykke-Per &#8211; Official Trailer | IMDb<\/a><\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Henrik_Pontoppidan\">Henrik Pontoppidan &#8211; Wikipedia, den frie encyklop\u00e6di<\/a><\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"https:\/\/www.dr.dk\/bonanza\/serie\/486\/drama\/54456\/1960erne-indenfor-murene\">https:\/\/www.dr.dk\/bonanza\/serie\/486\/drama\/54456\/1960erne-indenfor-murene<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I g\u00e5r gens\u00e5 jeg Bille Augusts filmversion af Henrik Pontoppidans roman Lykke-Per. Filmen er fra 2018, romanen er udgivet i en r\u00e6kke h\u00e6fter, der udkom i \u00e5rene mellem 1898 og 1904. Filmversionen er en fremragende genoplivning af den gamle roman og de tilsk\u00e6ringer som filmens handlingsforl\u00f8b naturligt har f\u00e5et, forankrer den st\u00e6rkt i et nutidigt&hellip; <a class=\"more-link\" href=\"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2023\/10\/22\/men-var-lykke-per-autist\/\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Men var Lykke-Per autist?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-584","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/584","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=584"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/584\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":589,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/584\/revisions\/589"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=584"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=584"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=584"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}