{"id":709,"date":"2024-08-20T10:59:13","date_gmt":"2024-08-20T10:59:13","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=709"},"modified":"2024-08-28T22:06:23","modified_gmt":"2024-08-28T22:06:23","slug":"improvisation-om-bord","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2024\/08\/20\/improvisation-om-bord\/","title":{"rendered":"IMPROVISATION OM BORD"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Kuttere ved Skagen malet af Holger Drachmann. Drachmann var en fremragende marinemaler, der havde mulighed for en stor karriere i England, hvor der var en del flere velbesl\u00e5ede kunder til marinemalerier end i Danmark. Foto: Skagens Kunstmuseer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

“Snart er de lyse N\u00e6tters Tid forbi”. Med disse ord \u00e5bner den unge Holger Drachmann i 1870ernes begyndelse et af sine betyde\u00adligste digte. <\/p>\n\n\n\n

Det er blevet til under en sejltur med venner og afspejler refleksioner, som det stilf\u00e6rdige \u00d8resund \u00e5bnede for, n\u00e5r man gled for aftenbrisen og s\u00e5 hen over vandet, kysten og K\u00f8benhavns rygende skorstene, mens det indre blik penetrerer tidens tynde facade og sv\u00e6ver henover fortid og fremtid med fokus p\u00e5 det, der netop var br\u00e6ndpunkter for den unge mands arbejde og liv. <\/p>\n\n\n\n

Skal vi ikke forestille os, at hans unge kone, Vilhelmine, har siddet med i den drivende lille sejler, og iagttaget ham. M\u00e5ske har hun netop m\u00e6rket, de f\u00f8rste tegn p\u00e5 liv fra det barn, de ventede.  <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Vilhelmine (Belli) Drachmann f. Erichsen malet som 14 \u00e5rig af Kristian Zarthmann<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

IMPROVISATION OM BORD<\/p>\n\n\n\n

Snart er de lyse N\u00e6tters Tid forbi,
Og M\u00f8rket stiger bag de dybe Vande,
Og B\u00f8lgen spiller op den Melodi,
Som nu kun nynnes svagt ved Sundets Strande.<\/p>\n\n\n\n

Snart str\u00e6kker Fuglen Vingen over Hav
Og s\u00e6tter Kursen efter fjerne Zoner,
Snart vil Naturen s\u00f8rge paa sin Grav:
Da maa vi synge vel i andre Toner.<\/p>\n\n\n\n

Men endnu spreder Sommernattens Sk\u00e6r
Ud over S\u00f8 og Land de lyse Vinger,
Og endnu tegner h\u00f8jt bag Skovens Tr\u00e6er
Daggryets Gud sit Navn med gylden Finger.<\/p>\n\n\n\n

Og endnu driver Nattens Bris vor Baad,
En stille Vandringsmand ad stille Veje,
Og endnu har til Sang og Klang vi Raad,
Vi, som har Morgensk\u00e6rets Guld i Eje. –<\/p>\n\n\n\n

Daggryets Gud vi ofrer Vinens Gl\u00f8d,
Til dig en Hymne efter Vinen f\u00f8lger,
Og slaar vor Time, giv os da en D\u00f8d
Som Shelleys i Toscanerhavets B\u00f8lger!<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den Unge Holger Drachmann<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er en flot improvisation, der formentlig er kommet med den henkastethed, der efter sigende var s\u00e5 typisk for Drachmann. En hurtighed i tilblivelsen, som man kan h\u00f8re nogle af vor tids sangskrivere ogs\u00e5 kender. En lethed, der ikke sj\u00e6ldent efterlader ophavsmanden med en f\u00f8lelse af at v\u00e6re mere medie end skaber.<\/p>\n\n\n\n

\u00c5rets og d\u00f8gnets gang afmales p\u00e5 l\u00e6serens indre l\u00e6rred. F\u00f8lelsen af opbrud, efter\u00e5r, aften og en tidsepokes endeligt kommer frem. Der er endnu h\u00e5b, men muligheden for undergang er ikke ude af betragtning.  <\/p>\n\n\n\n

\u201dMen endnu driver Nattens dis vor Baad, \u00e9n stille Vandringsmand ad stille Veje\u201d, udbryder Drachmann. M\u00e5ske med tanker rettet mod det tilstundende opg\u00f8r med romantikken, som just var p\u00e5 den litter\u00e6re agenda. Georg Brandes holdt sine forel\u00e6sninger Hovedstr\u00f8mninger i de \u00e5r.  Den stille vandringsmand, som n\u00e6vnes, kan med det i tankerne n\u00e6ppe hentyde til andre end Rousseau, der efter sigende var en entusiastisk vandrer.   <\/p>\n\n\n\n

\n