{"id":794,"date":"2024-11-18T07:57:58","date_gmt":"2024-11-18T07:57:58","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=794"},"modified":"2025-07-09T20:27:58","modified_gmt":"2025-07-09T20:27:58","slug":"still-en-historisk-beskriver-af-neuroatypier","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2024\/11\/18\/still-en-historisk-beskriver-af-neuroatypier\/","title":{"rendered":"C. F. Still: En historisk beskriver af neuroatypier?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
C. F. Still billedet er fra<\/mark> https:\/\/www.londonremembers.com\/subjects\/sir-george-frederic-still-kcvo-md-lld-frcp-1<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

 <\/h1>\n\n\n\n

G F Still 1902: Abnormal Psychical Conditions in Children<\/h3>\n\n\n\n

Vi er i dag vidner til en voldsom stigning i antallet af diagnosticerede neuroatypier. Denne stigning rejser naturligt sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvordan det tidligere har forholdt sig med hensyn til forekomsten af neuroatypier, der er derfor en r\u00e6kke tidligere publikationer med fokus p\u00e5 lignende tilstandsbilleder, som er blevet genbes\u00f8gt og genoptrykt. Der er tale om en anden teoridannelse og terminologi, men tidligere publikationer rummer alligevel meget v\u00e6rdifulde oplysninger, som kan medvirke til at skabe et klarere billede af s\u00e6rlige neuroatypier og disses samspil mellem individ og omverden. <\/p>\n\n\n\n

Det er blevet fremf\u00f8rt, at den engelske p\u00e6diater Georg F. Stills (1868 – 1944) har fremlagt en tidlig beskrivelse af ADHD. I en forel\u00e6sningsr\u00e6kke, han afholdt ved forrige \u00e5rhundredeskifte under titlen \u201dSome Abnormal Psychical Conditions in Children\u201d, pr\u00e6senterede han nogle adf\u00e6rdsbeskrivelser som han har knyttet sine refleksioner til. De tre forel\u00e6sninger er genudgivet i Journal of Attention Disorders november 2006 p 126 -136.<\/p>\n\n\n\n

Indledningsvis kan man undre sig lidt over valget af termen \u201dpsycical\u201d i titlen. Sondringen mellem termerne \u201dpsychical\u201d og \u201dpsychological\u201d introduceredes samtidigt med at studiet af metafysiske aspekter som clairvoyance og telepati segregerede ud fra en mere videnskabelig linje med fokus p\u00e5 adf\u00e6rd og mentale processer. Navne som Wilhelm Wundt og Wilhelm James s\u00e6ttes i forbindelse med denne udvikling, der anf\u00f8res at v\u00e6re initieret i 1800tallets slutning. (tak for info til Copilot). Det er derfor bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at Still v\u00e6lger termen psychical i sin overskrift i en publikation fra 1902. F\u00f8lgere af min blog vil m\u00e5ske have fornemmet, at jeg selv er af den opfattelse, at denne opsplitning b\u00f8r genbes\u00f8ges og reevalueres l\u00f8bende. For \u00f8vrigt finder Stills forel\u00e6sninger sted p\u00e5 et generelt bagt\u00e6ppe af revolutionerende naturvidenskabelige landvindinger. Eksempelvis frems\u00e6tter Max Planck Kvanteteorien i 1900, i 1905 kommer Einsteins Specielle Relativitetsteori og Theobald Smith introducerer den varmedr\u00e6bte vaccine i disse \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

Ved den f\u00f8rste forel\u00e6sning bruger Still en del energi p\u00e5 at redeg\u00f8re for sine tanker omkring, hvad han betegner som \u201dmoral control\u201d. Evnen til \u201dmoral control\u201d er, if\u00f8lge Still, ikke en medf\u00f8dt st\u00f8rrelse, men udvikles normalt gennem opv\u00e6ksten ved interaktion mellem kognition, moralsk indsigt og vilje. Videre s\u00e6tter Still begreberne i relation til, hvad man i dag nok vil betegne som individets impulskontrol og emotionelle ligev\u00e6gt, men ogs\u00e5 tilstande pr\u00e6get af kleptomani, egentlig empatideficiens og antisociale dysfunktioner ser ud til at kunne rummes under Stills opfattelse af begreberne \u201dabnormal psychical conditions\u201d og manglende \u201dmoral control\u201d.      <\/p>\n\n\n\n

Dette uddybes med, at manglende \u201dmoral control\u201d er en egenskab, der oftest ledsager generelt reducerede kognitive f\u00e6rdigheder, dog lader Still forst\u00e5, at hans egentlige fokus er den gruppe, hvor de kognitive f\u00e6rdigheder mindst er i normalomr\u00e5det, men hvor \u201dthe moral control\u201d samtidigt er afvigende. Her taler vi om tilf\u00e6lde, hvor b\u00e5de de kognitive f\u00e6rdigheder og den moralske indsigt er til stede. Still sp\u00f8rger i den sammenh\u00e6ng om det da er viljen, der er s\u00e6de for dysfunktion. Still fastsl\u00e5r i forl\u00e6ngelse heraf, at manglende \u201dmoral control\u201d i disse tilf\u00e6lde b\u00f8r opfattes som et morbidt mentalt stadie; alts\u00e5 en form for sygdom.<\/p>\n\n\n\n

Ved at klassificere den kritiske adf\u00e6rd som en morbid manifestation, der unddrager sig individets viljebestemte kontrol, \u00e5bner Still for en fundamentalt anden tilgang til b\u00e5de individet og tilstanden. St\u00f8rrelser som ansvar og straf f\u00e5r helt andre perspektiver, hvad der ogs\u00e5 giver god mening i lyset af de erfaringer med straf, som Still referer til. Her beretter han om voldsomme fysiske revselser, mishandlinger, der i dag ville g\u00f8re ud\u00f8veren alvorligt strafskyldig, men som ikke desto mindre har vist sig fuldst\u00e6ndigt resultatl\u00f8se i forhold til m\u00e5let om at bringe den u\u00f8nskede adf\u00e6rd til oph\u00f8r.   <\/p>\n\n\n\n

Forholdene omkring effekten af fysisk afstraffelse belyses igennem klare eksempler. Et af disse omhandler en pige, der efter at have haft skarlagensfeber udviklede tab af \u201dmoral control\u201d. I dag er det velbeskrevet, at en OCD lignende tilstand kan v\u00e6re f\u00f8lgevirkning af streptococinfektioner. PANDAS er den betegnelse, der normalt bruges. Der foreligger ogs\u00e5 beskrivelser af, at ADHD tilstande har manifesteret sig efter lignende infektioner[i]<\/a>. Moren til den p\u00e5g\u00e6ldende pige beskrev, at selvom pigen kunne ses at v\u00e6re p\u00e5virket af den fysiske afstraffelse (whipping), s\u00e5 kunne hun f\u00e5 timer efter gentage sin forseelse. S\u00e5 moren udtrykte, at revselse ikke gavnede pigen p\u00e5 samme m\u00e5de, som hendes andre b\u00f8rn, der m\u00e5 formodes at have rettet ind. Man kan heraf udlede, at moren udtrykte tidens syn p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l, nemlig at fysisk afstraffelse fik b\u00f8rn til at adlyde. Heroverfor stod den nye erfaring med en s\u00e6rlig gruppe af b\u00f8rn uden \u201dmoral control\u201d, der ikke rettede ind efter selv h\u00e5rdh\u00e6ndet fysisk afstraffelse.<\/p>\n\n\n\n

Still fremh\u00e6ver, at b\u00f8rn af den beskrevne type med manglende \u201dmoral control\u201d er meget ualmindelige. Han skriver ud fra 20 registrerede tilf\u00e6lde. Still beskriver dog, at en Dr. Savage har givet ham adgang til et st\u00f8rre ikke publiceret materiale. Der er imidlertid, vurderet ud fra Still, tale om en langt lavere hyppighed end forekomsten af ADHD i dag, hvor det ikke er us\u00e6dvanligt med to eller tre tilf\u00e6lde i en skoleklasse. Alderssp\u00e6ndet i Stills materiale g\u00e5r fra 4 \u00e5r og 8 m\u00e5neder op til 13\u00bd \u00e5r. Tidligste symptomer er registret i 3 \u00e5rsalderen. K\u00f8nsfordelingen var 5 piger overfor 15 drenge. En k\u00f8nsfordeling der i nogen grad afspejler det, vi har kendt for ADHD. Der er dog i dag stigende opm\u00e6rksomhed rettet mod at ADHD \/ ADD hos piger hidtil har v\u00e6ret v\u00e6sentligt underrapporteret som f\u00f8lge af et andet mere diskret symptombillede hos piger. <\/p>\n\n\n\n

En dreng p\u00e5 11\u00bd blev henvist til unders\u00f8gelse hos Still, der beskriver ham som velfungerende gennem l\u00e6ngere perioder, for s\u00e5 pludselig at udvise en adf\u00e6rd svarende til tab af \u201dmoral control\u201d.  I denne periode ud\u00f8ver drengen voldsom terror mod andre b\u00f8rn, sl\u00e5r deres hoveder sammen og finder \u00e5ben forn\u00f8jelse i at p\u00e5f\u00f8re andre smerte. Han optr\u00e6der desuden tyvagtigt, lyver og masturberer skaml\u00f8st foran andre. Ogs\u00e5 han blev afstraffet voldsomt korporligt uden at det \u00e6ndrede hans adf\u00e6rd, selvom han gr\u00e6d og lovede bedring. Det tilf\u00f8jes at drengen som mindre efter at have haft m\u00e6slinger, havde henligget tre d\u00f8gn i koma og senere havde nogle alvorlige krampeanfald. Mon ikke man kan g\u00e6tte p\u00e5, at der har v\u00e6ret tale om en komplicerende meningitis med alvorlige senf\u00f8lger.<\/p>\n\n\n\n

Et andet eksempel beskriver en dreng p\u00e5 13, der i korte afgr\u00e6nsede perioder stjal idet han udviste stor opfindsomhed i forhold til at skjule sine tyverier.<\/p>\n\n\n\n

En anden 13\u00e5rig dreng havde siden helt lille udvist voldsomme affektudbrud hvorunder han kunne sl\u00e5 sit hoved mod v\u00e6ggen. Han kunne finde p\u00e5 at sl\u00e5 og sparke sin mor. Han blev behandlet med bromid, som anvendtes til at berolige voldsomme patienter med. Det tilf\u00f8jes, at drengens s\u00f8ster havde udvist lignende adf\u00e6rdstr\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, n\u00e5r Still p\u00e5peger, at mange af b\u00f8rnene i hans unders\u00f8gelse har problemer med at fastholde opm\u00e6rksomheden. Han uddyber med et citat; \u201deffort of attention is the essential of will\u201d (James). Det er interessante tanker i relation til ADHD. Han freml\u00e6gger nogle eksempler p\u00e5 normal begavede b\u00f8rn, der havde voldsomme problemer med at fastholde opm\u00e6rksomheden. Disse iagttagelser omkring opm\u00e6rksomheden leder Still hen til nogle refleksioner g\u00e5ende p\u00e5, om den kompromitterede opm\u00e6rksomhedsfunktion kunne v\u00e6re en bagvedliggende \u00e5rsag til det tab af \u201dmoral control\u201d, som er genstand for hans forel\u00e6sninger.  <\/p>\n\n\n\n

Ensomhed (solitariness) er et andet karakteristikon Still har h\u00e6ftet sig ved. Flere af unders\u00f8gelsens b\u00f8rn har vist sig at v\u00e6re uinteresseret i at etablere kontakter og venskaber. Som om evnen til at knytte dybere emotionelle b\u00e5nd var kompromitteret. I dag vil man antagelig tale om tilknytningsforstyrrelse.<\/p>\n\n\n\n

Endelig beskrives nogle tilf\u00e6lde, hvor b\u00f8rn har v\u00e6ret egentligt farlige for andre b\u00f8rn. Knivoverfald og angreb med stokke har forekommet, ligesom tilf\u00e6lde af seksuelt misbrug af de andre er beskrevet. Voldsom selvskade har ogs\u00e5 forekommet. Men stadig efterlades l\u00e6seren med det indtryk, at her er tale om enkelttilf\u00e6lde, der ikke er udtryk for en udbredt tendens udenfor klinikkens mure.<\/p>\n\n\n\n

Samlende kan man sige, at Still har haft b\u00f8rn imellem sine patienter, hvor man i dag ville udtrykke, at de muligvis har haft ADHD. Nogen ville m\u00e5ske pege p\u00e5 andre mere gennemgribende personlighedsforstyrrelser. Men der er hos Still intet holdepunkt for at h\u00e6vde at ADHD har v\u00e6ret en lige s\u00e5 hyppig tilstand i 1900tallets begyndelse, som den er i dag.<\/p>\n\n\n\n

Hvad man derimod kan sige er, at Still har p\u00e5peget, at der p\u00e5 hans tid er observeret en meget lille gruppe b\u00f8rn med udadreagerende adf\u00e6rd og d\u00e5rlig tilpasning, som ikke lod sig korrigere af datidens rigide rammer og voldsomme afstraffelser.<\/p>\n\n\n\n

Stills st\u00f8rste indsats p\u00e5 omr\u00e5det ligger nok i at p\u00e5pege, at her er der tale om det han kaldte \u201dmorbide manifestationer\u201d og ikke banal uartighed. Det er en m\u00e5de at betragte tingene p\u00e5, som man den dag i dag kunne h\u00e5be ville vinde st\u00f8rre udbredelse. Man m\u00e5 desv\u00e6rre konstatere, at der er enklaver helt oppe i toppen af de politiske lag, som stadig ikke har forst\u00e5et det fuldt ud. Dette forhold er dobbelt begr\u00e6deligt, fordi det fortsat s\u00e6tter sig spor i de politiske tiltag, der danner rammer for vores b\u00f8rneinstitutioner og folkeskole.    <\/p>\n\n\n\n

Stills iagttagelser af de ramte b\u00f8rns kompromitterede opm\u00e6rksomhedsfunktion er banebrydende og betragtningerne over opm\u00e6rksomhedens t\u00e6tte tilknytning til viljen, og dens mulige rolle som bagvedliggende \u00e5rsag til tabet af \u201dmoral control\u201d er uovertrufne. <\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[i]<\/a> https:\/\/pubmed.ncbi.nlm.nih.gov\/12410069\/<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n
The history of British Pediatrics: Sir George Frederick Still<\/a><\/blockquote>