{"id":888,"date":"2025-05-11T16:46:34","date_gmt":"2025-05-11T16:46:34","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=888"},"modified":"2025-05-11T18:12:03","modified_gmt":"2025-05-11T18:12:03","slug":"sammenhold-og-funktionsnedsaettelse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2025\/05\/11\/sammenhold-og-funktionsnedsaettelse\/","title":{"rendered":"Sammenhold og funktionsneds\u00e6ttelse"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Human left femur, Tell Fara, Palestine, 100 BCE-200 CE. Science Museum, London. Attribution 4.0 International (CC BY 4.0)
https:\/\/www.linkedin.com\/pulse\/did-civilization-start-orthopedics-short-story-broken-la-palombara\/<\/a> <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Den br\u00e6kkede l\u00e5rbensknogle og civilisationens f\u00f8rste spor<\/h2>\n\n\n\n

Det er en meget udbredt historie, at den kendte antropolog Margaret Mead[1]<\/a> [2]<\/a>p\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om den menneskelige civilisations tidligste udtryk, svarede med en henvisning til et ark\u00e6ologisk fund af en br\u00e6kket og helet menneskelig l\u00e5rbensknogle.<\/p>\n\n\n\n

Pointet er at de tidlige mennesker, hvis de skulle v\u00e6re s\u00e5 uheldige at br\u00e6kke et l\u00e5rben, ikke ville kunne overleve s\u00e5 l\u00e6nge, som det tager at hele det br\u00e6kkede ben, uden hj\u00e6lp fra andre. Deres n\u00e6rmeste har v\u00e6ret n\u00f8dt til at s\u00f8rge for sikkerhed, mad, drikke og pleje. Det har s\u00e5 endda ikke v\u00e6ret gjort med at tage vare p\u00e5 den kv\u00e6stede imens knoglebruddet helede op. Nej, der har v\u00e6ret behov for bistand resten af den tilskadekomnes liv, ligesom en r\u00e6kke opgaver ikke har kunnet varetages af vedkommende. <\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00e5 formode, at den tilskadekomne har m\u00e5ttet tage sig af opgaver, der var udvalgt, s\u00e5 de kunne passes netop af denne. Det er det mest sandsynlige, at det har fundet sted p\u00e5 den m\u00e5de, en betragtning der underst\u00f8ttes af fundet af ophelede menneskeknogler fra vores tidligste udviklingshistorie. Og det er en indlysende og smuk tanke, at lade netop et s\u00e5dant knoglefund markere den menneskelige civilisations begyndelse.<\/p>\n\n\n\n

Nu er det ikke helt sikkert, at Margaret Mead er historiens sande ophavsmand, men det fratager den dog ikke sin skarpe pointe. Nemlig, at vi mennesker siden tidernes morgen har v\u00e6ret underlagt vilk\u00e5r, der fra den ene dag til den anden kan \u00e6ndre p\u00e5 vores mulighed for at udf\u00f8re handlinger og l\u00f8se opgaver p\u00e5 samme m\u00e5de som de andre.  I s\u00e5danne sammenh\u00e6nge er vi dybt afh\u00e6ngige af omverdens accept og forst\u00e5else for vores behov, ligesom omverdens vilje til at bist\u00e5 os er en n\u00f8dvendighed.<\/p>\n\n\n\n

Det er et udviklende tankeeksperiment at forestille sig menneskets f\u00f8rste m\u00f8de med et knoglebrud. At se det f\u00f8rste menneskes fors\u00f8g p\u00e5 at begribe, hvad det bet\u00f8d for dets fremtidige muligheder. M\u00e5ske har de omkring\u00adst\u00e5ende pr\u00f8vet at f\u00e5 den kv\u00e6stede op at st\u00e5, og presse vedkommende til at g\u00e5. Hvordan har st\u00f8rrelser som empati og umiddelbar forst\u00e5else for skadens karakter influeret p\u00e5 de andres ageren? Som vi kan se af knoglefundene, har resultatet i hvert fald nogle gange betydet fortsat overlevelse, m\u00e5ske endda et fortsat liv pr\u00e6get af positive relationer og meningsfulde g\u00f8rem\u00e5l. <\/p>\n\n\n\n

Man har med andre ord ladet empati, forst\u00e5else for problemet og sammenholdet v\u00e6re afg\u00f8rende for m\u00e5den at m\u00f8de den uheldige p\u00e5. \u00a0Selvom man n\u00e6ppe har f\u00f8lt sig fuldst\u00e6ndig oplyste om, hvorfor den uheldige ikke bare gjorde som alle andre, nemlig rejste sig og tog sine ting og gik. Selvom man sandsynligvis ikke har forst\u00e5et, hvad der l\u00e5 bag de \u00e6ndrede vilk\u00e5r for den uheldige, har man fundet en modus vivendi, en m\u00e5de at leve med det p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 har vi jo lov at formode, at vedkommende har gjort sit bedste for at yde sit til det store f\u00e6llesskab. Hvem ved, m\u00e5ske har vedkommende tilbudt at passe ilden, der helst ikke skulle g\u00e5 ud? <\/p>\n\n\n\n

Og hvem ved m\u00e5ske har den uheldige udviklet sig til at blive historiefort\u00e6ller og p\u00e5 den m\u00e5de blive en samlende kraft i f\u00e6llesskabet? \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Margaret Mead (f\u00f8dt 16. december 1901, d\u00f8d 15. november 1978)<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> https:\/\/www.sapiens.org\/culture\/margaret-mead-femur\/<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den br\u00e6kkede l\u00e5rbensknogle og civilisationens f\u00f8rste spor Det er en meget udbredt historie, at den kendte antropolog Margaret Mead[1] [2]p\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om den menneskelige civilisations tidligste udtryk, svarede med en henvisning til et ark\u00e6ologisk fund af en br\u00e6kket og helet menneskelig l\u00e5rbensknogle. Pointet er at de tidlige mennesker, hvis de skulle v\u00e6re s\u00e5 uheldige… L\u00e6s mere Sammenhold og funktionsneds\u00e6ttelse<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6,9,7],"tags":[],"class_list":["post-888","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-inklussion","category-miljoe-og-sundhed","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/888","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=888"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/888\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":892,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/888\/revisions\/892"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=888"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=888"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=888"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}