{"id":898,"date":"2025-05-26T18:37:15","date_gmt":"2025-05-26T18:37:15","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=898"},"modified":"2025-05-26T18:42:50","modified_gmt":"2025-05-26T18:42:50","slug":"trepanering","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2025\/05\/26\/trepanering\/","title":{"rendered":"Trepanering"},"content":{"rendered":"\n

Metoden der kunne genoplive de d\u00f8de<\/h2>\n\n\n\n

Efter et voldsomt slag mod hovedet kan der optr\u00e6de indre bl\u00f8dninger i kraniet, intrakranielle bl\u00f8dninger. <\/p>\n\n\n\n

Nogle af disse kan ligge mellem skallen og den h\u00e5rde hjernehinde. Andre kan v\u00e6re i t\u00e6ttere kontakt med hjernen. F\u00e6lles for dem er, at de kan blive s\u00e5 omfangsrige, at de skaber et pres og en stigning af trykket inde i hjernekassen. <\/p>\n\n\n\n

Hvis bl\u00f8dningen ikke standses, kan hjernens dybere dele og den forl\u00e6ngede marv, hvor respirationen og hjertets rytme reguleres, blive presset ned i det store hul, der forbinder hjernen med rygmarven. P\u00e5 dette tidspunkt fremkommer et karakteristisk symptombillede, der kan v\u00e6re pr\u00e6get af bevidsthedstab, lysstive pupiller, eventuelt kun i den ramte side, langsom kraftfuld puls og uregelm\u00e6ssig vejrtr\u00e6kning. Ved s\u00e5danne bl\u00f8dninger inde i hjernekassen, kan det v\u00e6re livredende at \u00e5bne hovedskallen og f\u00e5 blodet v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt i vores udviklingshistorie har nogen opdaget den mulighed, at man ved at \u00e5bne ned til bl\u00f8dningen og skaffe afl\u00f8b kan f\u00e5 den bevidstl\u00f8se til at komme tilbage til v\u00e5gen tilstand og m\u00e5ske endda komme sig helt. V\u00e6rsgo; den f\u00f8rste trepanation har fundet sted.<\/p>\n\n\n\n

Det har sikket givet et enormt statusl\u00f8ft til ud\u00f8veren af denne kunst, og n\u00e5r f\u00e6nomenet bare en gang har v\u00e6ret opdaget, kan man godt regne med, at hver eneste der faldt i koma efter et hovedtraume har f\u00e5et sin skal \u00e5bnet med de redskaber, der nu har v\u00e6ret for h\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Trepaneret kranie fra yngre stenalder Wiki<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste trepaneringer menes at have fundet sted for mellem 7 og 10 tusind \u00e5r siden[1]<\/a>. Metoden har v\u00e6ret udbredt[i]<\/a>. Nogle mener, at viden og erfaringer med indgrebet har bredt sig, diffunderet ud, fra to centre i henholdsvis \u00f8st og vest Europa, for at n\u00e5 ud over det meste af verden. I nogle regioner har det v\u00e6ret mere udbredt end andre. P\u00e5 en enkelt gravplads i Frankrig har man fundet at 40 ud af 120 hovedskaller var trepanerede. <\/p>\n\n\n\n

En enkelt forsker har fremsat en hypotese om, at metoden er kommet til Amerika med vikingerne, da de omkring forrige \u00e5rtusindskifte slog sig ned p\u00e5 Labradors kyst.<\/p>\n\n\n\n

Der er langt oftest tale om, at mandlige hovedskaller har v\u00e6ret genstande for trepanering, sj\u00e6ldnere kvinder og endnu sj\u00e6ldnere b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

En hyppig \u00e5rsag til de mandlige operationer, kunne v\u00e6re krigsskader. Kraftig stump vold mod hovedet kan f\u00f8re til dannelse af fordybninger i kraniet, bulen g\u00e5r indad; man taler om en depression af kraniet. <\/p>\n\n\n\n

Denne type af l\u00e6sion, ses ofte i ofrets venstre side af hovedet, svarende til at en h\u00f8jreh\u00e5ndet har ramt rent ind med et effektfuldt k\u00f8lleslag. Helt s\u00e5 karakteristiske skader ses ikke p\u00e5 de kvindelige hovedskaller.<\/p>\n\n\n\n

De b\u00f8rnekranier, der har v\u00e6ret underlagt trepanering har ikke sj\u00e6ldent synlige spor p\u00e5 kraniet af sygdom. Det kan dreje sig om hydrocephalus, vand i hovedet, eller sk\u00f8rbug, C-vitaminmangel.    <\/p>\n\n\n\n

Det er relativt ligetil at se p\u00e5 hullets rander om vedkommende har levet l\u00e6nge nok til at heling har fundet sted. S\u00e5danne fund er ikke ualmindelige. <\/p>\n\n\n\n

Man kan derfor undres over hvor godt styr man allerede meget tidligt har p\u00e5 infektionsrisikoen. Det er beskrevet i faglitteraturen, hvordan man i uber\u00f8rte kulturer har kunnet iagttage, at man har lukket trepanationshullet med kogt fedt.<\/p>\n\n\n\n

I de tilf\u00e6lde, hvor der har v\u00e6ret tale om fuldst\u00e6ndig heling af knoglev\u00e6vet omkring hullet, m\u00e5 vi antage at i hvert fald en del af ofrene har levet med forskellige neurologiske, psykologiske og adf\u00e6rdsm\u00e6ssige symptomer, der har fordret s\u00e6rlige levevilk\u00e5r og speciel behandling fra omgivelsernes side. <\/p>\n\n\n\n

Men vi kan se, at de har v\u00e6ret der. De har levet. F\u00e6llesskabet har st\u00e5et sin pr\u00f8ve. B\u00e5de hvad behandling og omsorg ang\u00e5r.   <\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Trepanning<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[i]<\/a>[i] PhD Thesis: Drilling Away the Sprits: A Worldwide Study of Trepanation by Lara Frame May, 2010<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Metoden der kunne genoplive de d\u00f8de Efter et voldsomt slag mod hovedet kan der optr\u00e6de indre bl\u00f8dninger i kraniet, intrakranielle bl\u00f8dninger. Nogle af disse kan ligge mellem skallen og den h\u00e5rde hjernehinde. Andre kan v\u00e6re i t\u00e6ttere kontakt med hjernen. F\u00e6lles for dem er, at de kan blive s\u00e5 omfangsrige, at de skaber et pres… L\u00e6s mere Trepanering<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6,9,7],"tags":[],"class_list":["post-898","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-inklussion","category-miljoe-og-sundhed","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/898","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=898"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/898\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":901,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/898\/revisions\/901"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=898"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=898"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=898"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}