{"id":929,"date":"2025-06-27T08:54:33","date_gmt":"2025-06-27T08:54:33","guid":{"rendered":"https:\/\/maarloew.com\/?p=929"},"modified":"2025-06-27T08:54:33","modified_gmt":"2025-06-27T08:54:33","slug":"professor-lous-artikelsamling","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/maarloew.com\/index.php\/2025\/06\/27\/professor-lous-artikelsamling\/","title":{"rendered":"Professor Lous\u2019 artikelsamling"},"content":{"rendered":"\n

Printvenlig PDF version og biografiske data nederst<\/em><\/sub><\/p>\n\n\n\n

Professor Lous havde; da jeg m\u00f8dte ham p\u00e5 Medicinsk Historisk Museum, som det hed dengang i 1992, allerede v\u00e6ret tilknyttet museet i flere \u00e5r.  Det var det \u00e5r, hvor vi vandt EM i fodbold og stemte nej til Maastricht traktaten. Det var brand\u00e5ret, hvor Odd Fellow Pal\u00e6et, Slotskirken og Proviantg\u00e5rden gik op i flammer[1]<\/a>. Uvurderlige gamle bygninger, der l\u00e5 mindre end et stenkast fra det lige s\u00e5 gamle museum.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Medicinsk Museion i K\u00f8benhavn foto: fra https:\/\/www.museion.ku.dk\/<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Museet selv havde til huse i en statelig bygning fra 1700tallet. En del af den s\u00e5kaldte Frederiksstad. Gammelt hospital med undervisning og tilh\u00f8rende auditorium, hvor man i stedets ungdom afholdt offentlige dissektioner. Mod mindre betaling kunne man komme ind og se, hvordan kommende l\u00e6ger unders\u00f8gte de d\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n

Det var i de \u00e5r, hvor l\u00e6ger og kirurger fusionerede fagene. Tidligere havde alle skarpe indgreb h\u00f8rt til under barberfaget. De havde jo de skarpe redskaber i forvejen. Nu f\u00f8rte man s\u00e5 de to grene sammen og forenede den erfaring og viden, som begge brancher havde akkumuleret gennem \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n\n\n

Helt s\u00e5 langt rakte den dengang \u00e6ldre professor Lous\u2019 personlige erfaring dog ikke tilbage, men alligevel lykkedes det ham ved det her korte m\u00f8de, at l\u00e6gge et historisk lys over nogle af fagets rigtig alvorlige udfordringer. Det er m\u00e5ske ikke for meget at tale om nogle d\u00e6moner, der til stadighed r\u00e5der over dele af hans fag. Det sidste f\u00e5r dog st\u00e5 for min egen regning.<\/p>\n\n\n\n

Det m\u00f8de, jeg fort\u00e6ller om her, fandt sted i en lille dunkel korridor, der leder ind til museets gamle auditorie, det anatomiske teater, hvor m\u00f8rke tr\u00e6b\u00e6nke trapper sig opad som i et klassisk amfiteater. Her falder lyset stadig ind ad de store vinduer i auditoriets modsatte side. Et lysindfald der har gjort det let at f\u00f8lge med i hvad der foregik p\u00e5 dissektionsbordet i halvcirklens center.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Forel\u00e6sningssalen eller “Det anatomiske teater”. Der har v\u00e6ret godt lysindfald og fint overblik fra tilskuerr\u00e6kkerne n\u00e5r de offentlige dissektioner fandt sted. Foto fra https:\/\/www.museion.ku.dk\/<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Man har set muskler, knogler, organer og scenestr\u00f8g. Set afl\u00f8bet hvor kropsv\u00e6skerne drev ned og samledes i en spand. Lugten fra de bakterielle nedbrydningsprodukter, har v\u00e6ret tung p\u00e5 sommerdage, n\u00e5r publikum har betragtet h\u00e6nderne p\u00e5 le dissecteur<\/em>, mens han f\u00f8rte skalpellen gennem en inflammeret lever, eller \u00e5bnede et kranie med sav og mejsel for at skabe adgang til en tumor eller absces.   <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5, men den aldrende professor Lous stod alts\u00e5 der i korridoren med en stabel artikler, den dag da jeg i 1992 l\u00f8b p\u00e5 ham.  <\/p>\n\n\n\n

Som jeg erindrer ham, pr\u00e6senterede han sig som ekspert i giftstoffer. Siden har jeg dog erfaret, at hans ekspertise har v\u00e6ret langt mere omfattende. \u00a0<\/p>\n\n\n\n

Jeg var p\u00e5 det tidspunkt endelig vendt tilbage til det her milj\u00f8 af medicinsk og videnskabelige kompetencer, som jeg har beundret s\u00e5 meget siden min helt gr\u00f8nne ungdom, og som jeg havde m\u00e5tte sige farvel til i henved et ti\u00e5r, hvor jeg havde tjent mine penge som ufagl\u00e6rt. Alt sammen som f\u00f8lge af en ikke diagnosticeret lidelse, som jeg biksede med. N\u00e5 men jeg fortaber mig. Det var professor Lous\u2019 artikelsamling vi kom fra.<\/p>\n\n\n\n

Det var artikler, der sp\u00e6ndte over en lang \u00e5rr\u00e6kke. M\u00e5ske de f\u00f8rste var fra 1920erne og de seneste var n\u00e6sten dagsaktuelle. Artikler der brik for brik lagde et puslespil og opbyggede en argumentr\u00e6kke, der til sidst tvang globale multinationale koncerner til at \u00e6ndre deres produkter. Artikler der dokumenterede, at man i henved et \u00e5rhundrede har spredt et giftstof s\u00e5 effektivt og systematisk, at dets tilstedev\u00e6relse kan p\u00e5vises udover hele planeten, i en grad s\u00e5 stoffet i dag betragtes som en af de mest betydende enkeltkilder til milj\u00f8sygdomme[2]<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Stoffet professor Lous\u2019 artikelsamling handlede om var bly. Metallet der har v\u00e6ret kendt og efterstr\u00e6bt siden oldtiden. Det gamle Roms slaver har arbejdet og er blevet forgiftede i de spanske blyminer[3]<\/a>, s\u00e5 man har kendt til blys giftighed siden oldtiden. <\/p>\n\n\n\n

Bly har ikke desto mindre spillet en central rolle op gennem historien, hvor det har v\u00e6ret brugt til s\u00e5 forskelligartede form\u00e5l som tils\u00e6tning til vin, ansigtspudder og vandr\u00f8r. Den sidste anvendelsesform har fundet sted langt op i 1900tallets slutning, og der er den dag i dag formentlig mange kilometer blyr\u00f8rf\u00f8ring rundtom i verden, som stadig venter p\u00e5 at blive skiftet ud.<\/p>\n\n\n\n

Jeg husker ikke de enkelte artikler i professor Lous\u2019 samling, men en af dem kan meget vel have omhandlet den oprindelige introduktion af id\u00e9en om at tils\u00e6tte bly til benzin, fordi det reducerede det problem man oplevede med motorbanken i bilerne. I den oprindelige artikel omtales bly og id\u00e9en om at tils\u00e6tte det til bilernes br\u00e6ndstof angiveligt som \u201d A gift of God\u201d. Det skulle vise sig, at der nok mere var tale om en af Lucifers hadegaver til mennesket.<\/p>\n\n\n\n

En senere artikel fra samlingen kunne have v\u00e6ret The Public Health Controversy over Leaded Gasoline During<\/em> during the 1920s<\/em> af David Rosner & Gerald Markowitz Journal fra 1985  der sl\u00e5r fast, at man allerede i 1920erne var bekymrede p\u00e5 grund af blys giftvirkninger[4]<\/a>. En professor A. M. Stimson skrev s\u00e5ledes allerede i 1922, at tils\u00e6tningen af bly til benzin ville udg\u00f8re en alvorlig trussel mod folkesundheden. Det kan i \u00f8vrigt tilf\u00f8jes, at samme effekt p\u00e5 motorerne kunne have v\u00e6ret opn\u00e5et ved tils\u00e6tning af metanol, men muligheden blev valgt fra formentlig baseret p\u00e5 produktionsm\u00e6ssige, patentm\u00e6ssige eller \u00f8konomiske argumenter.<\/p>\n\n\n\n

Der stod jeg s\u00e5 i 1992 og modtog professor Lous\u2019 artikelsamling p\u00e5 Medicinsk Historisk Museum, som det hed. Det var dengang, hvor jeg ogs\u00e5 stiftede n\u00e6rmere bekendtskab med den ungarske l\u00e6ge Ignaz \u00a0Semmelweis[5]<\/a>, der i 1847 p\u00e5viste at barselsfeber kunne forebygges ved at l\u00e6gerne vaskede h\u00e6nder efter de havde fortaget dissektioner og f\u00f8r de foretog unders\u00f8gelser p\u00e5 f\u00f8dende kvinder p\u00e5 hospitalets barselsgang. <\/p>\n\n\n\n

Den Semmelweis der, p\u00e5 trods af hans epokeg\u00f8rende opdagelse eller m\u00e5ske netop p\u00e5 grund af denne, d\u00f8de ukendt p\u00e5 en af samtidens galeanstalter. Foragtet og udst\u00f8dt af sine fagf\u00e6ller fordi han havde afd\u00e6kket en malpraksis med d\u00f8delige konsekvenser for talrige patienter. \u00a0Hvorfor har man reageret s\u00e5dan?<\/p>\n\n\n\n

Men tilbage til 1992, hvor der netop et par \u00e5r tidligere var publiceret resultater fra to danske unders\u00f8gelser af sammenh\u00e6ngen mellem skoleb\u00f8rns pr\u00e6stationer i skolen og indholdet af bly i pr\u00f8ver fra dem.  Det blev skels\u00e6ttende resultater, der blev v\u00e6sentlige for, at bly blev endeligt udfaset fra benzinen i Danmark i 1994[6]<\/a>. Nogle af unders\u00f8gelserne foregik p\u00e5 Amager hvor bly fra flytrafikken fra den n\u00e6rliggende Kastrup Lufthavn f\u00f8jede sig til blyet fra den \u00f8vrige bytrafik i lokalmilj\u00f8et.<\/p>\n\n\n\n

Det kan derfor med stor sandsynlighed have v\u00e6ret to danske epokeg\u00f8rende artikler, der har v\u00e6ret mellem de senest publicerede i professor Lous\u2019 artikelsamling nemlig: Lead Exposure and Cognitive Function in Danish School Children\u00ab \u2013 Forfattere: P. Grandjean, P. Schwartz og O. Weihe \u2013 Udgivelses\u00e5r: 1988 i Acta Paediatrica Scandinavica<\/em> og Environmental Lead Burden in Danish Schoolchildren: Relation to Neuropsychological Performance\u00ab \u2013 Forfattere: J. Bjerregaard, A. S\u00f8rensen, I. Frandsen mv. \u2013 Udgivelses\u00e5r: 1990 i Scandinavian Journal of Work, Environment & Health<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Der var imidlertid en lang r\u00e6kke artikler i de \u00e5r, som netop havde fokus p\u00e5 de skadevirkninger som bly har p\u00e5 b\u00f8rns kognitive f\u00e6rdigheder og adf\u00e6rd. Alt sammen noget der fortsat har min h\u00f8jeste opm\u00e6rksomhed al den stund jeg kender flere, der dengang voksede op i et af de unders\u00f8gte milj\u00f8er og lever med tilstande, som f\u00e5r en til at t\u00e6nke p\u00e5 disse unders\u00f8gelser.<\/p>\n\n\n\n

Noget af det der undrede og fortsat forundrer mig ved de beskrevne sager omkring af f\u00f8lgerne bly og manglende h\u00e5ndvask er den kollegiale reaktion. Jeg har noteret mig dette reaktionsm\u00f8nster i forbindelse med andre lignede sager f.eks. afd\u00e6kning af sammenh\u00e6ngen mellem hjerneskader og brug af organiske opl\u00f8sningsmidler, misdannelser som f\u00f8lge af Thalidomid og de helbredsskadelige effekter der er knyttet til PFOS og PFOA. <\/p>\n\n\n\n

Det er som om, at der skal k\u00e6mpes til sidste argument og endnu l\u00e6ngere. Ofte bliver det til en personlige hetz mod ophavsm\u00e6ndene. Denne tr\u00e6ghed er en begr\u00e6delig del af den l\u00e6gevidenskabelige udvikling. Et f\u00e6nomen der kan iagttages igen og igen. Et f\u00e6nomen, som jeg har valgt at kalde Semmelweis effekten, efter l\u00e6gen der p\u00e5pegede, at det g\u00f8r en forskel at vaske h\u00e6nder efter dissektion. Et f\u00e6nomen som hver gang jeg m\u00f8der det, f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5 professor Lous\u2019 artikelsamling. \u00a0<\/p>\n\n\n\n

Printvenlig pdf version: <\/p>\n\n\n\n