Kronisk lavdosis eksponering med mange milj\u00f8fremmede stoffer og forureninger f\u00f8rer n\u00f8dvendigvis til en bred vifte af syndromer sp\u00e6ndende fra almen mistrivsel til veldefinerede sygdomme. Det er den korte \u201dtag med hjem\u201d besked i dette blogindl\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Lad os for overskueligheden skyld indsn\u00e6vre fokus til at betragte et forenklet eksempel p\u00e5 situationen omkring moderne lufthavne i bebyggede omr\u00e5der. I et s\u00e5dant scenarie vil man kunne forvente et billede pr\u00e6get af forh\u00f8jet forekomst af eksempelvis st\u00f8j, PM10<\/sub>, PM2,5<\/sub>, UFP, nanomateriale, ozon, NOx<\/sub>, SOx<\/sub>, PFAS, Kerosen, bly, PAHer, VOCer, Black Carbon (BC) og CO mm.<\/p>\n\n\n\n Lad os, ligeledes for overskuelighedens skyld, begr\u00e6nse os til at betragte et mindre udsnit af de tilstande, som vi vil kunne forvente at m\u00f8de med forh\u00f8jet forekomst af ovenn\u00e6vnte stoffer i det omgivende milj\u00f8. De mest velbeskrevne effekter p\u00e5 luftveje og hjerte-karsystem vil vi derfor forbig\u00e5 i denne sammenh\u00e6ng og n\u00f8jes med at betragte effekter p\u00e5 hjerne og mental trivsel.<\/p>\n\n\n\n Koblingen mellem forurening og neurodegenerative lidelser bliver mere og mere veldokumenteret[i]<\/a> [ii]<\/a> [iii]<\/a>. Men ogs\u00e5 mere diffuse tilstande og kognitive reduktioner kan kobles til luftforurening[iv]<\/a>. Unders\u00f8gelser peger p\u00e5 en sammenh\u00e6ng mellem luftforurening og autismespekter tilstande, og man er begyndt at freml\u00e6gge teorier om bagvedliggende mekanismer[v]<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Det er s\u00e6rligt under graviditeten at hjernen er s\u00e5rbar overfor luftforurening, og her kan udviklingen af autisme forekomme som en f\u00f8lge af p\u00e5virkningen[vi]<\/a>. Men ogs\u00e5 senere i opv\u00e6ksten kan autisme blive en f\u00f8lge af et luftforurenet milj\u00f8[vii]<\/a>. P\u00e5 samme m\u00e5de kan ADHD linkes til p\u00e5virkningen af luftforurening b\u00e5de i fostertilstanden og senere i opv\u00e6ksten[viii]<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Unders\u00f8gelsen: \u201dBrain development and air pollution ultrafine particles in school children<\/strong>\u201d viste at uds\u00e6ttelse for trafikal luftforurening under svangerskabet er forbundet med kognitive reduktioner og adf\u00e6rdsm\u00e6ssige problemer senere i barnets opv\u00e6kst. <\/p><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n Emnet har v\u00e6ret under granskning l\u00e6nge og advarslerne har lydt fra h\u00f8jt estimerede fora. Eksempelvis har European Research Council i 2016 <\/a>frigivet resultater fra en unders\u00f8gelse med titlen: \u201dBrain development and air pollution ultrafine particles in school children<\/strong>\u201d [ix]<\/a>. Her fremf\u00f8res det, at uds\u00e6ttelse for trafikal luftforurening under svangerskabet er forbundet med kognitive reduktioner og adf\u00e6rdsm\u00e6ssige problemer senere i opv\u00e6ksten. Unders\u00f8gelsen involverer n\u00e6sten 3000 b\u00f8rn og henter data ind fra andre kohorteunders\u00f8gelser. Der bruges psykometriske data, biologisk \/ kemiske m\u00e5linger og skanningsresultater. Det er sp\u00e6ndende l\u00e6sning, som jeg vil anbefale til den ekstra interesserede. Tankev\u00e6kkende i sit perspektiv, ikke mindst fordi den er henved ti \u00e5r gammel. For \u00f8vrigt sl\u00e5s det fast at begr\u00e6nset gaming p\u00e5 computeren er positivt og at gr\u00f8nne omr\u00e5der er vigtige.<\/p>\n\n\n\n Men der foreg\u00e5r mere p\u00e5 omr\u00e5det, Berlin-Brandenburg unders\u00f8gelserne er godt i gang[x]<\/a>. De er s\u00e6rlig interessante, fordi milj\u00f8ministeriet i Danmark angiveligt afventer resultaterne derfra for at komme videre med sin vurdering af milj\u00f8et omkring K\u00f8benhavns lufthavn. Desuden er Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse i gang med en unders\u00f8gelse omkring K\u00f8benhavns Lufthavn, som milj\u00f8minister Magnus Heunicke har taget initiativ til[1]<\/a>. Det sp\u00e6ndende bliver her, om unders\u00f8gelsen kommer til at adressere, de problemer der er ridset op her eller om European Research Council\u2019s unders\u00f8gelse fra 2016 bliver inddraget i afs\u00e6ttet for den nye danske unders\u00f8gelse.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Det skal i nuanceringens tjeneste understreges, at der naturligvis er en r\u00e6kke andre betydende kilder til luftforurening. Men luftfartens bidrag l\u00e6gger sig naturligvis oven i disse, og vi har ingen garanteret viden om, at der ikke forekomme kritiske gr\u00e6nser, som ved overskridelse har uforholdsm\u00e6ssige voldsomme konsekvenser. <\/p>\n\n\n\n Man spilder formentlig b\u00e5de tid og kostbare resurser ved kun, som man tidligere har gjort, at g\u00e5 efter at udrede enkle problemstillinger, alts\u00e5 \u201d\u00e8n \u00e5rsag \u00e8n effekt\u201d. Eksempelvis var der, som tidligere beskrevet i et andet blogindl\u00e6g, tale om lange og mange unders\u00f8gelser, f\u00f8r arbejdet mundede ud i udfasning af bly fra benzin. Man skal snarere betragte hjernen som et organ med mange overlappende udtryk for mistrivsel, udtryk pr\u00e6get af tilgr\u00e6nsninger og komorbiditet medieret af tilstande som eksempelvis neuroinflammation og oxidativt stress. <\/p>\n\n\n\n Dette synspunkt underbygges af de erfaringer fra virkeligheden som udviklings- og adf\u00e6rdsp\u00e6diater Treena Sutcliff[2]<\/a> [3]<\/a>udtrykker i et interview omkring diagnostikken af en r\u00e6kke neurodivergerende og psykiatriske tilstande. Her peger hun p\u00e5 den ringe interpersonelle reproducerbarhed der pr\u00e6ger diagnoserne p\u00e5 omr\u00e5det. Den ene specialist reproducerer alt for sj\u00e6ldent den anden specialists diagnose. <\/p>\n\n\n\n Man skal snarere betragte hjernen som et organ med mange overlappende udtryk for mistrivsel, udtryk pr\u00e6get af tilgr\u00e6nsninger og komorbiditet medieret af tilstande som eksempelvis neuroinflammation og oxidativt stress.<\/p><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n Den bedste m\u00e5de at gribe om problematikken p\u00e5, er m\u00e5ske at udarbejde en samlet prioriteret kortl\u00e6gning af trivslen og den mentale sundhedstilstand i det udvalgte omr\u00e5de, og sammenligne den med tilstanden i baggrundsbefolkningen.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Dette er et blogindl\u00e6g og som s\u00e5dan et indspark til den l\u00f8bende diskussion om hvordan folkesundheden sikres bedst. Det tilstr\u00e6bes derfor at v\u00e6re velunderbygget og tankev\u00e6kkende, men ikke egentligt videnskabelig<\/em>.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2025\/07\/image.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2025\/07\/image-1.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/maarloew.com\/wp-content\/uploads\/2025\/07\/image-2.jpg\")