Herman Bangs roman Haabløse Slægter

Herman Bang er blandt vores største forfattere. Debuterer som 22-årig i 1880 med romanen Haabløse Slægter. Han viser her, at han er helt opdateret, ikke alene med hensyn til tidens kulturelle strømninger, men også med hensyn til helt nye og banebrydende lægevidenskabelige teorier.
Værket Haabløse Slægter vakte stor opstandelse på grund af sit erotiske islet, men var på sigt langt mere rystende for samtidens samfundsorden med sin beskrivelse af teorien om de magthavende slægters iboende drift mod forfald og opløsning. Herman Bang gjorde med romanen teorien til almenviden.
Slægterne, de gamle jordbesiddende adelsslægter, degenererede simpelthen; det var tidens store “videnskabelige” slagnummer. Det var naturligvis noget der solgte billetter hos den nye klasse af opkommende industrialister.
Og unge Herman Bang havde virkelig indsigt i de dele. Hans roman rummer en tidlig beskrivelse af den bipolære tilstand og hvordan man søgte at behandle depression med champagnekure. Hans onkel var overlæge på Oringe, så han har haft mulighed for at få viden fra højeste autoritet.
Slægtsdegenerationsteorien var fake, som vi ved i dag, men effekterne var store og blivende. Blandt andet var de med til at bane vejen for det magtskifte, der fandt sted. Skiftet fra store jordbesiddende slægter til borgerskabet og industrialisterne.
Kunne man forestille sig, at noget lignende kunne gentage sig?
Jeg har beskrevet slægtsdegenerationslæren og datidens kulturelle strømninger nærmere her: https://maarloew.com/index.php/2022/12/31/psykiatri-og-kultur-og-det-moderne-gennembrud/

You should take part in a contest for one of the greatest blogs on the web. I most certainly will recommend this website!
Thanks for your compliments!