Vi er blevet gode til at tage diskussionen om den voksende mistrivsel blandt unge. Vi har også stillet rigtig skarpt på de dele af det sociale miljø (i bredeste forstand), som kan skabe mistrivsel.
De etablerede medier er fint fokuserede på de risici for mistrivsel, som opkomsten af SOME og hele den digitale skærmverden repræsenterer. Og der er ikke noget overraskende i, at hele den her intense konkurrence om vores opmærksomhed ikke kun er et gode. I det hele taget er konkurrence som noget positivt måske stærkt overvurderet, men det er en anden sag.
Op til 12% af P pille brugere oplever forstemning eller direkte depression. Jo yngre, jo større risiko.
Der er dog, trods den eksplosion i bioteknologisk viden som vi er vidner til i dag, fortsat en tendens til at det er vanskeligt, at få sat offentligt lys på de biologiske forklaringsmodeller, til trods for deres uomtvistelige store forklarende perspektiver.
Eksempelvis synes det, at have unddraget sig fokus i trivselsdebatten, at op til 12% af P pille brugere oplever forstemning eller direkte depression. Jo yngre, jo større risiko.
Mistrivsel har mange samvirkende årsager og vi må ikke overse, at tværfaglighed er nødvendig for at få problemet gennemlyst og løst.
Her en maskinoversættelse fra en del af en videnskabelig artikel og problemet, se mere ved at følge linket:
“En nylig undersøgelse offentliggjort i Epidemiology and Psychiatric Sciences viste, at kvinder, der bruger p-piller, kan have så meget som 130% øget risiko for depression, især i de første to år med brug af p-piller.”