Frederiksberg er en bydel fyldt med liv og atmosfære. En perle af et bymiljø afspejlende århundredes byggetraditioner eksempelvis udtrykt i Bakkehuset og 1800tallets Biedermeierstil og videre til modernismens indtog, glimrende eksemplificeret i den såkaldte Idiotanstalt; arkitekt Meldahls monumentale bygning, netop nabo til Bakkehuset.
Samme Meldahls tanker om byudvikling ses måske tydeligst på Frederiksberg Allé, hvis patricierejendomme i samspil med de dobbelte rækker af Lindetræer med kandelabertilskæring, skaber den intense stemning og atmosfære, som netop var Meldahls intension.
Det er meget stolte traditioner, som vi i dag er udfordret af, hver eneste gang en ny bygning skal opføres. Og bølgerne kan naturligt gå højt, når beslutninger skal træffes. Det er et hundeslagsmål, når den slags skal afgøres. Vi ved det. Det er naturligt; for en bygningskulturarv som Frederiksbergs er et alvorligt ansvar at forvalte. Det er vi alle opmærksomme på her i bydelen.
Måske det har lidt mindre opmærksomhed, at Frederiksberg også rummer en enestående litterær kulturarv, en arv der også afspejler sig i bydelens teater og forlystelsesliv. Bakkehuset rummede et kraftcenter for det tidlige 1800tal og romantikkens danske åndsliv. Kamma og Knud Lyhne Rahbek skabte her en litterær salon, hvor næsten alle tidens store forfattere og åndsmennesker mødtes.
Senere, da det Moderne gennembrud i 1870ernes begyndelse, havde ændret den danske tankegang radikalt begyndte den kraftige urbanisering for alvor at manifestere sig. Fire- og femetagers bygninger rejste sig, og forlystelseslivet boblede op i Alhambra og sangerindepavillonerne.
Holger Drachmann fik sin faste gang i kvarteret, med musen Edith boende i Kingosgade. Bourgogne, hestedrosker, Drachmann og Edith blev et vartegn for epokens Frederiksberg. La Belle Époque.
Men tiderne skiftede og Johannes V. Jensen slog sig ned på Rahbeks Allé, hvor han bedrev en del af sit forfatterskab, et mesterstykke, der i 1944 gav ham Nobelprisen.
Senere kom Dan Turèll og slog sine folder på restaurant Frederik den VI, hvor man stadig kan få sig et godt glas og en bid mad i den gamle tradition.
Sådan skifter det litterære billede på samme måde som det arkitektoniske, og man skal nok ikke forestille sig, at de litterære skift er mindre kontroversielle end de arkitektoniske. Frederiksberg rummer det hele.
Når man tænker på, hvor ophedede debatter bygnings- og byfornyelse med rette kan afstedkomme, så kan det undre, hvor lidt debat litteratur, der dog i den grad kan forme vores tankesæt, sætter i gang. Er det fordi vi ikke længere kan mærke litteraturen? Eller lever vi fint med et kulturlandskab præget af visionsløs litteratur, der ikke tør udfordre mainstream?
Hygger vi os i smug med en triviel mainstream litteratur, der er sat ud af sin funktion, som drivende kraft i åndslivet og samfundsudviklingen?
I håb om, at kunne bidrage til en fortsættelse af traditionen om en debatskabende litteratur, har jeg skrevet en samling smånoveller, der under titlen Rød Cyklus 2.0 arbejder sig fra skabelsen og videre frem mod en fremtid, som måske kunne udspille sig på Frederiksberg, måske et andet sted.
Vores traditionsrige lokale boghandler Klein Bog & idé på Gammel Kongevej har i smuk fortsættelse af Frederiksbergs rummelige litterære arv, taget bogen ind i sit sortiment.