Hver tredje dansker har en hjernesygdom[1]
Lundbeck fonden har primo 2025 offentliggjort information om hjernehelbredet i Danmark, der peger på, at hver tredje dansker, vurderet ud fra enten en diagnose eller ordineret medicin, har en hjernesygdom. Hyppigst er depression, hovedpine og søvnforstyrrelser, mens angst, stress og ADHD tegner sig for de største stigninger.
Informationerne baseres på to undersøgelser publiceret henholdsvis 2020[2] og 2025[3]. Den fra 2020 peger på at incidensen af demens er steget med 15% i perioden 2010 til 2020. Samtidigt er Parkinsonisme og epilepsi steget med henholdsvis 10% og 8%.
De anslåede direkte udgifter knyttet til sygdommene beløber sig til 56 milliarder årligt både i år 2015 og 2021. I den samme periode anslås de indirekte udgifter at være steget fra 132 til 173.
Det blev anslået at pleje og behandling på det tidspunkt kostede 25 milliarder årligt.
Udgivelsen fra 2024 fremhæver at den tidlige diagnostik af demens er øget med 20%, hvilket har ledt til bedre behandling og besparelser på 5%. Begge udgivelser er funderet i artikler i BMJ[i] og Lancet[ii]. (dette afsnit er udarbejdet med støtte af AI)
Trivsel upåvirket af skærmtid
En undersøgelse publiceret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen februar 2025 med titlen Young Consumers and Social Medias[4] belyser en række problematiske aspekter, der knytter sig til de unges medieforbrug. Særligt afhængighedsproblematikkerne er bemærkelsesværdige. Her er det i højere grad pigerne, der viser sig at være sårbare. Overrskende nok bliver det konkluderet, at der ikke kan påvises en direkte sammenhæng mellem den tid, de unge bruger foran en skærm og den trivsel, der rapporteres målt med den psykometriske metode KIDSCREEN-10. Tidsrummene for målingen spænder fra 0 til 6 timer.
Mørketal, gråzone og realiteter
Tager vi udgang i ovenstående, så kan den aktuelle trivselskrise i Danmark kun i ringere grad end hidtil antaget relateres til de unges skræmforbrug.
Vi må se i øjnene, at mindst en tredjedel af befolkningen har en hjernesygdom, med de voldsomme menneskelige og økonomiske omkostninger det fører med sig.
Derudover vil det næppe kunne overraske, hvis der skjuler sig et større mørketal i form af ikke diagnosticerede eller ubehandlede tilstand. Dette tal bliver næppe mindre af de mekanismer, der tilskynder til at egentlige patienter undgår at lade sig diagnosticere. Hertil kommer de økonomiske incitamenter som tilskynder myndighederne, at forsinke eller helt afvise udredning og diagnosticering.
Det forekommer at være en stor udfordring, vi er stillet overfor her. En udfordring, hvis alvorlige karakter understreges af den voksende ustabilitet og de krigsperspektiver, der præger det politiske billede.
Hvor skal pengene, til at imødegå den voksende udfordring som vores hjernesundhed repræsenterer? Og hvorfra, om jeg må spørge, skal fremtidens robuste civile og militære beredskab rekrutteres, hvis ikke folkesundheden er en prioritet?
[1] https://medicinsktidsskrift.dk/behandlinger/psykiatri/5460-dansk-forskning-hjernesygdomme-rammer-hver-tredje-dansker-og-omkostningerne-stiger.html
[2] https://lundbeckfonden.com/files/media/document/Hjernesygdomme_i_Danmark_2020.pdf
[3] https://lundbeckfonden.com/files/media/document/Hjernesygdomme_folder_2024.pdf
[4] https://www.em.dk/Media/638744252848589136/KFST%20analyse%20-%20Young-consumers-and-social-media.pdf
[i] https://lundbeckfonden.com/files/media/document/e037564.full_.pdf
[ii] https://lundbeckfonden.com/files/media/document/PIIS2666776224003582.pdf