Kommunernes Landsforening og flere lokalpolitikere i Danmark har meldt ud, at stort set alle børn skal inkluderes i folkeskolen uanset eventuelle diagnoser og andre udfordringer.
Den almene erfaring er, at roen i klasserne og undervisningen lider stærkt under denne tilgang og de udfordrede børn tvinges ud i ufrivillig skolevægring. En situation de som hovedregel fastholdes i igennem flere år.
Denne fastholdelse muliggøres igennem systematiseret kommunalt svigt i form af forhaling af sagsbehandlingen, intentionelle fejl, der igen nødvendiggør klagesager, og det hele fortaber sig i en absurd labyrint af ansvarsdiffusion og resurse tab. Et tab der berør børn, forældre, familier og sagsbehandlere, som alle rammes af burn out og almindelig stress.
Næste led i processen er sammenbrud af familien, og fjernelse af børnene, der søges bortadopterede, men i praksis overlades til langt mere kostbare plejefamilier eller bosteder.
At der her er tale om et generationssvigt uden historisk sidestykke, vil mange nok kunne give mig ret i. Men det her er kun begyndelsen eller rettere omvendt, det fundament af forudgående svigt, som det udspiller sig på er på kanten af almindelig fatteevne.
Årsagerne til at vi står med de aktuelle inklusionsproblematikker bliver nemlig i disse år gradvis dokumenteret med større og større vægt. Et kompliceret samspil mellem forurening, dårlige fødevarer og særligt sårbare gener kombineret med suboptimale opvækstvilkår i hjem og institutioner viser sig, at være en mere og mere troværdig forklaringsmodel.
Det samlede billede, der nu tegner sig og bliver givet videre til eftertiden, er et primært svigt på det miljøpolitiske område, dernæst manglende relevant regulering af fødevarerområdet og en uhensigtsmæssig politisk rammesætning for sundhedspleje, institutioner og særlig omsorg for socialt udsatte.
Det samlede billede krones, fra politisk hold, endeligt med total afvisning af problemets eksistens og en deraf følgende implicit placering af skyld, skam og ansvar hos de sagesløse børn, forældre og familier.
Det bliver et interessant eftermæle, der kommer til at rejse sig som en Fugl Føniks af asken. Historien viser, at der vil komme forfattere, filmmagere og musikere som vil tegne det sande billede. Vi har i hvert fald skabt en platform for en ny Charles Dickens.
Men for nu alligevel at slutte på en lille positiv note, så kan det tilføjes, at EU forbyder det hormonforstyrrende og neurotoksiske bisphenol A m fl fra 2026. Bedre sent end aldrig.
https://www.sciencealert.com/increased-toxicity-risk-identified-for-children-with-autism-adhd
https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-kommuner-vil-inkludere-alle-boern-i-folkeskolen