En forståelse af hvad tidsånden er for en størrelse er helt central for, overordnet set, at kunne agere hensigtsmæssigt i den politiske kontekst, man befinder sig i.
Spørgsmålet om, hvad der skaber en tidsånd og hvilke konsekvenser en given tidsånd bærer med sig ude i realiteternes verden er helt fundamentalt for forståelsen af en epoke og for at analysere den magthavende elites aktuelle ideologiske legitimitet.
Men måske et eksempel er den bedste vej til at for hul på tingene.
Tag Nordahl Grieg, sangskriveren der gav os Kringsat af Fjender. Han er rundet af en epoke præget af en ekstremt konfliktfyldt tidsånd. Tiden hvor Nazismen og Fascismen blomstrer op i Central- og Sydeuropa og hvor man helt op i Norge mærker splittelsen i værdigrundlaget og en alvorlig konflikt under optrapning.
Unge Nordahl Grieg udtrykker det i digtet Til Ungdommen fra 1936, på et tidspunkt hvor den Spanske Borgerkrig præger den europæiske dagsorden.
Han skriver, og man er nok nødt til at læse med hele vejen, for at forstå skæbnens underfundige samspil mellem tidsånd og realiteter.
Kringsatt av fiender,
gå inn i din tid!
Under en blodig storm –
vi dig til strid!
Kanske du spør i angst,
udekket, åpen:
hvad skal jeg kjempe med,
hvad er mitt våpen?
Her er dit vern mot vold,
her er dit sverd:
troen på livet vårt,
menneskets verd.
For all vår fremtids skyld,
søk det og dyrk det,
dø om du må – men:
øk det og styrk det!
Stilt går granatenes
glidende bånd.
Stans deres drift mot død,
stans dem med ånd!
Krig er forakt for liv.
Fred er å skape.
Kast dine krefter inn:
døden skal tape!
Elsk og berik med drøm
alt stort, som var,
Gå mot det ukjente,
fravrist det svar.
Ubygde kraftverker,
ukjente stjerner –
skap dem, med skånet livs
dristige hjerner.
Edelt er mennesket,
jorden er rik!
Finnes her nød og sult,
skyldes det svik.
Knus det! I livets navn
skal urett falle.
Solskinn og brød og ånd
eies av alle.
Da synker våpnene
maktesløst ned.
Skaper vi menneskeverd
skaper vi fred.
Den, som med høire arm
bærer en byrde,
dyr og umistelig,
kan ikke myrde.
Dette er løftet vårt
fra bror til bror:
vi vil bli gode mot
menskenes jord.
Vi vil ta vare på
skjønnheten, varmen –
som om vi bar et barn
varsomt på armen!
Sange som denne er på engang en skabende, drivende og spejlende kraft for dens tidsånd. Denne sang har imidlertid foretaget det kvantespring, at den har hævet sig over sin tidsånd og er blevet evig.
Sangskriverens ståsted, hans tid og hans liv bliver derfor vigtige at have med sig, når man skal føre sangens budskab med ind i sin egen samtid.
Så lad mig da fortælle dig, at Nordahl Grieg valgte at tage til England under anden verdenskrig. Han sluttede sig til luftvåbnet derovre, og deltog i de meget omdiskuterede luftbombardementer af de tyske storbyer og deres civilbefolkning.
Nordahl Grieg forsvandt i luftrummet over Berlin 2. december 1943. Sådan gav han sit liv for den frihed, vi i dag kan forvalte, som vi nu har evner til.
Det hører med til den mere bitre side af historieskrivningen, at de tyske storbyer i høj grad havde været befolket med socialistiske og kommunistiske arbejdere, mens nazismens tilhængere i højere grad var i landområderne. Men historien er fyldt med tragisk ironi når man ser efter.
Det jeg godt vil have frem med dette indlæg er, at tidsånden kan være en svigefuld, ja livsfarlig størrelse, at blive revet med af.
Der er imidlertid en klassisk kulturarv, der kan være en basis og en modvægt for os.
Vi bærer en arv af ikke mindst gamle og yngre bøger og sange med os, som kan hjælpe med at se kritisk på den tid vi er i.
Sange som Kringsat af Fjender eller som Grieg vist selv kaldte den Til Ungdommen.
Så ja, der er en tidsånd, der er en klassisk arv, der er en generation som skal forene de størrelser. Og It All Comes With A Price, som det hedder på nudansk. 