Troværdighedskrise i sundheds- og miljøsager


Klap i mekanismerne er mange og virksomme i både det offentlige og private. Også medierne rammes.

Den aktuelle sag omkring hyppigheden af ALS i Grindsted, er udtryk for hvor dyb en troværdighedskrise vi befinder os i relation til miljø og sundhed.

I Grindsted har en husmors private overslag over hyppigheden af ALS ført til, at en videnskabelig rapport er blevet taget op til revurdering. I den sammenhæng er det kommet frem, at to videnskabelige eksperter i sin tid har nedlagt dissens mod rapportens konklusion.

Det er simpelthen for ringe, at fagfolk kan levere sådan noget, og at beslutningstagere kan hoppe på den, og at vores højt tiljublede frie presse ikke har fanget sådan en sag. Og den er ikke enestående.

PFOS sagen er nu efter en årrække endelig sprunget op fra sakrofagen. Og det er kun de lokale eller nationale problemstillinger.

Nu er det så i det internationale perspektiv kommet frem af den petrokemiske industri i årtier har fortiet viden om de klimaeffekter, som deres produkter ville forårsage. Igen er væsentlige handlemuligheder blevet forspildt, fordi nogen skulle gardere deres egen ryg. Og her i storskala.

Vi kender handlemønstret fra tobaksindustrien, hvor man ligeledes i årtier tilbageholdt materiale, der dokumenterer den vanedannende effekt og de andre sundhedsskadevirkninger, der var en følge af deres produkter.

Mange fra min tid husker Thalidomid sagen, hvor et stort antal børn blev født med manglende eller misdannede lemmer. Undersøgelser viste, at man længe havde holdt indberetninger om de katastrofale effekter på gravide skjult. Tværtom tillod man sig, at anbefale produktet særligt til gravide. (For øvrigt var thalidomid opfundet af gamle nazistiske læger)

Mange vil huske, hvor længe man kæmpede for at få anerkendt at organiske opløsningsmidler giver hjerneskader. Og hvem husker ikke hvilket hundeslagsmål, det var at få udfaset asbest?

Det korte af det lange her er, at viden alt for ofte bliver ”tvunget” bort fra offentligheden med mange forskellige virkemidler, men altid med samme formål, nogen vil gardere sig mod tab af indtægter.

En mulighed for at imødegå denne måde at knægte den videnskabelige udvikling på er et krav om, at alle virksomheder skal give myndighederne adgang til al deres viden. (naturligvis mod sikkerhed for diskretion)

Wistleblowers skal have sikkerhed. Fortielse af enhver art kan belægges med alvorlig straf og virksomhedslukning, midlertidig eller total, ved uregelmæssigheder. Det ligner den vej som FDA valgte at gå i forhold til lægemiddelindustrien efter Thalidomidsagen. Det er en bumlet og besværlig vej, men den er farbar. Den vil samtidigt bremse op for udvikling og produktion af alt for mange overflødige produkter.

Sådan kunne man måske komme en alvorlig systemfejl til livs.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *