Rejsningsproblemer?

Hormonforstyrrende stoffer og rejsningsproblemer

Hverken DR eller Sex og Samfund tør adressere elefanten i rummet

Der rapporteres om et stigende antal unge mænd, der oplever rejsningsproblemer. I dag (14. juli 2022) har P1 morgen taget fat i historien. I den forbindelse blev der bragt et interview med sexolog og projektleder Jeppe Hald fra Sex og Samfund.

Jeppe Hald kunne fortælle om henvendelser fra unge mænd, der søger råd og støtte i forbindelse med oplevelser med rejsningsproblemer (erectil dysfunktion).

Der er rigtig god fornuft i Jeppe Halds tilgang, når han i denne forbindelse peger på, at vi lever i et præstationssamfund, hvor præstationskravet også i andre sammenhænge er blevet problemskabende i sig selv.

Man kunne også pege på, at den lette adgang til porno, også kunne være problemskabende. Det kom så ikke direkte frem, men det blev dog nævnt, at der ikke helt så ofte er tale om rejsningsproblemer i forbindelse med onani.

Så langt kan, man godt forstå, at det er sådan det kan gå under det stress, der kan opstå i forbindelse med erotiske præstationer.  Men der er nogle yderligere aspekter af relevans for den erectile funktion, som her står tilbage uden at være adresserede af Jeppe Hald fra Sex og Samfund.

Det er velkendt, at hormonforstyrrende stoffer fylder vores miljø. Aktuelt er det PFAS og PFOS man hører dukker op overalt. Senest opfordrer miljøministeriet til at der testes for stofferne ved vores badestrande. Men listen over lignende stoffer er lang, den omfatter phtalater, bisphenoler, dioxiner og mange mange flere, og stofferne er over alt.

Vi har også længe vidst, at hormonforstyrrende stoffer kan forårsage misdannede kønsorganer hos drengebørn, testikelcancer og infertilitet for blot at nævne nogle af de tilstande, der følger med stofferne.

Drenge og mænd bør imidlertid fremover være opmærksomme på, at rejsningsproblemer også er en mulig følge af hormonforstyrrende stoffer.

Men man skal her være opmærksom på, at en årsag ikke udelukker en anden. For vi lever i et pornofiseret præstationssamfund, hvor vores gensidige tillidsforhold er dybt kompromitterede, og vi er følgelig så meget mere sårbare individuelt i de intime stunder, hvor vi prøver at nærme os hinanden og for alvor opdage, hvem den anden er. Og det er netop i de øjeblikke, at vores biologiske udstyr yder maksimalt, og hvor suboptimale biologiske betingelser fører til at tingene ikke rigtig vil fungere.

Derfor er det ikke i orden, når Jeppe Hald fra Sex og Samfund individualiserer og psykologiserer problemet uden at nævne, at hormon forstyrrende stoffer, måske kan være en væsentlig medvirkende årsag til at flere unge mænd udsættes for disse oplevelser. Det er netop organisationer som DR og Sex og Samfund, der skal belyse de samfundsmæssige aspekter og miljøproblematikken i det her, for det bliver ikke de kemiske og farmaceutiske producenter, der gør det. De vil tvært om henvise til at man bare kan tage potensfremmende midler.  

Vi gamle må dog opfordre de kommende generationer til at sige nej til enhver form for dope, og i stedet give hinanden mere ro og vise meget mere gensidig omsorg, så skal det nok fungere alligevel.

.

Se eventuelt også nedstående grundige review artikel fra 2021, der bla slår følgende fast i sin konklusion:

ED = Eretile Dysfunction EDC = Endocrine Disrupting Chemicals

“ED is extremely prevalent globally and presents major lifestyle and health problems for affected individuals and their partners. The rapid increase in prevalence cannot be accounted for by genetics and age alone; environmental factors must also play a role. Thus, it is critical to understand this condition and the underlying biology of erectile function. This review summarised the complex interplay between neural, vascular, molecular, and hormonal mechanisms which govern erectile function; disruptions to any of these factors are considered risk factors for ED. However, the role of EDCs as risk factors for ED is starkly under-researched. This is despite established knowledge that androgens and potentially endogenous estrogens are both critical for erectile function in both developmental and adult physiological contexts, EDCs are pervasive in our environment, and multiple animal studies strongly suggest EDCs are among the risk factors for human ED. Thus, this area needs far greater attention in order to reduce ED prevalence and avert the plethora of health hazards presented by EDCs.”

link: Erectile Dysfunction in Men on the Rise: Is There a Link with Endocrine Disrupting Chemicals? – FullText – Sexual Development 2021, Vol. 15, No. 1-3 – Karger Publishers

Erectile Dysfunction in Men on the Rise: Is There a Link with Endocrine Disrupting Chemicals? – FullText – Sexual Development 2021, Vol. 15, No. 1-3 – Karger Publishers

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *