
Kemisk industri satte sine tydelige spor i både den politiske og lægevidenskabelige udvikling gennem årene op til og under anden verdenskrig
Det er almen viden, at den kemiske industri i dag udgør en verdensomspændende økonomi, som ingen politiker ville drømme om, at udfordre uden den største forsigtighed. Det er måske mindre kendt, at det allerede i begyndelsen af forrige århundrede forholdt sig sådan.
Tyskland er, og har længe været, kendt for sine store virksomheder indenfor kemi og lægemidler, og ønsker man at studere kemi, så er det et af de få gebeter, hvor man måske med fordel kan lære tysk frem for engelsk.
Selv i mellemkrigsårene under Weimarrepublikken og under de kriseramte tredivere skabte kemiindustrien store pengemængder. Særligt I G Farben var eksponent for branchen. Det var en sammenslutning af virksomheder stiftet i 1925 omfattende kemiproducenterne BASF og AGFA samt lægemiddelproducenterne Bayer og Hoechst med flere. Sammenslutningen var den fjerde største spiller på det globale marked, kun overgået af General Motors, U.S. Steel og Standard Oil.
I G Farben indledte i 1939 samarbejde med Rockefeller og dannede en ”drug trust”, der kom til at råde over enorme formuer, hvad der igen, gennem forskellige fonde og sponsorskaber, satte dem i stand til at gribe endnu stærkere styrende ind i den medicinske og lægevidenskabelige udvikling og påvirke det værdimæssige basis, som faget kom til at arbejde ud fra i årene, der kom frem til Nazitysklands sammenbrud i 1945.
Kejser Vilhelm Institutterne er et eksempel på forskningscentre, hvor fondsmidler fremmede racistiske og eugeniske værdier og studier. Man var helt i tråd med de Nazistiske doktriner og det kan tage sig vanskeligt ud, at se hvem der var drivende i udviklingen; partiet eller den farmako-kemiske industri.
Den tætte forbindelse mellem Nazipartiet og I G Farben gav sig et tankevækkende udtryk, da partiet modtog 400.000 Reichmark fra I G Farben den 27. januar 1933; altså på et tidspunkt hvor flammerne fra Rigsdagsbranden endnu ikke var blevet til gløder i asken.
Den drug trust som var opstået umiddelbart op til krigens udbrud, så store muligheder i det ekspanderende marked som krigen åbnede i de besatte lande. Aftalen med nazisterne var, at de lokale medicin- og kemivirksomheder skulle overtages og lægges ind under tyske virksomheders ejerskab.
De kemiske og farmaceutiske selskaber var således dybt involveret i krigens økonomi, et forhold der yderligere understreges af den udbredte anvendelse af tvangsarbejdere i deres produktion. Men deres produkter blev også i en dybere forstand en tragisk del af forløbet. Insektgiften Zyklon B var et produkt fra I G Farben, hvis anvendelse i nazismens udryddelseslejre aldrig vil blive glemt.
Den civile tyske befolkning blev også konfronteret med farmakologiens misfostre. Stoffet methamfetamin blev markedsført som et mirakelmiddel under navnet Pervitin. Det kunne købes af alle f eks i chokolade, så børnene kunne få en bid med.
Den kynisme der prægede kemi- og lægebranchen i de år blev gennem fondsstøtte af de ønskede videnskabelige projekter væsentlig for udviklingen af den totale dehumanisering, der kom til at udspille sig kolliminerende i de ubegribeligt afstumpede humanforsøg, som dele af den tyske lægestand gjorde sig skyldig i under krigen.
Det kom til et retsligt opgør med selskabernes ledelser under krigens afslutning. Nürnberg var også ramme for disse processer. Det kan undre, at dommene, der faldt, var så milde som tilfældet var.
Kilder:
Det ærgrer mig, at jeg kun kan fremlægge så relativ spinkel dokumentation. Håber dog, at det vil inspirere til yderligere granskning og måske endda en eller anden vil finde inspiration til en opdateret afhandling om emnet og den risiko, der ligger i at gøre forskningen helt afhængig af fonde uden at stille skarpt på motiver og værdigrundlag.
https://da.wikipedia.org/wiki/I.G._Farben
https://en.wikipedia.org/wiki/Kaiser_Wilhelm_Institute_of_Anthropology,_Human_Heredity,_and_Eugenics
https://en.wikipedia.org/wiki/Kaiser_Wilhelm_Institute_of_Anthropology,_Human_Heredity,_and_Eugenics
https://ugeskriftet.dk/nyhed/da-tysklands-laeger-blev-nazister
https://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagsbranden

Du skal ikke grave ret meget, før du finder frem til samarbejdet mellem DuPont og I.G.Farben. Herunder er nogle links til at begynde med.
Du kan også skrive “I.G.Farben” i bibliotek.dk – her finder du f.eks. Stephan H. Lindner: Inside IG Farben. Hoechst during the Third Reich.
*
https://www.auschwitz.org/en/history/auschwitz-iii/ig-farben/
*
https://www.haaretz.com/us-news/2019-05-02/ty-article/.premium/researcher-dupont-helped-nazi-germany-out-of-ideology/0000017f-f4c5-d044-adff-f7fd87d30000
*
Flere bøger findes, hvor man kan finde beskrivelse af samarbejdet og udveksling af kemiske sammensætninger m.v.
Tak for dit input. Jeg ser på det.
VH
Gert