Men var Lykke-Per autist?

I går genså jeg Bille Augusts filmversion af Henrik Pontoppidans roman Lykke-Per. Filmen er fra 2018, romanen er udgivet i en række hæfter, der udkom i årene mellem 1898 og 1904.

Filmversionen er en fremragende genoplivning af den gamle roman og de tilskæringer som filmens handlingsforløb naturligt har fået, forankrer den stærkt i et nutidigt verdensbillede præget af energikrise, ligesom den med et næsten visionært perspektiv ender op med at tage fat i betydningen af opvækst og undervisning.

Lykke-Per er et godt stykke ad vejen et udtryk for Henrik Pontoppidan selv. Han skriver værket mens han er i midten af fyrrene, og man må nok kunne betragte værket som en form for midtvejsstatus.

Pontoppidan er modernist og skriver i overensstemmelse hermed meget tæt op ad virkeligheden, som den kan tage sig ud. Man kan hævde, at han skriver i direkte kontrast til den tidligere H C Andersen, der jo er rundet af romantikken, og f eks i eventyret Den Grimme Ælling udtrykker sig omkring den eneståendes muligheder for social opadstigen, mens Pontoppidan i Ørneflugt udtrykker sig om umuligheden af samme. Et standpunkt han uddyber i Lykke-Per, hvor det fremragende og det geniale testes i mødet med samfundets normer og magtstrukturer.

Filmen griber fint omkring fortællingens komplekse kalejdoskopiske mønster af bevæggrunde og dybe psykologiske portrætter. Per er enestående spillet af Esben Smed, der på en gang rammer Pers manglende sociale færdigheder og hans sprudlende engagement i det, der nu engang er blevet hans geniale mission.  (Og her er han jo ikke fri for at ligne H C Andersen)

Per kommer, som Pontoppidan selv, fra en af datidens Indremissionske præsteslægter. Et strengt, næsten glædesløst livssyn præger hans opvækst, hvor ikke mindst en foragt for luksus og denne verdens fristelser er kerneværdier.

Med denne bagage og et alvorligt faderopgør på samvittigheden drager han, som H C Andersen i sin tid, til København for at søge sin lykke. Og der i hovedstaden møder han så sine muligheder i form af optagelse på en ingeniøruddannelse og inddragelse i et stenrigt jødisk miljø.

Dette møde mellem religioner, kulturer og socialklasser er et tema, som man går åbenhjertigt til i finkulturen i årene omkring forrige århundredeskifte. Epoken er præget af et kulturliv, der tør sætte tidens problemer under debat. Periodens litterære og kulturelle tone var slået således an af den stormombruste kritiker Georg Brandes. Et af de mest kendte og elskede udtryk for dette møde er måske Nathansens skuespil Indenfor Murene.

Når jeg holder af både Lykke-Per og Indenfor Murene er det ikke mindst på grund af værkernes analyse af egen baggrund og dennes rolle i mødet med det ukendte. Denne vilje til selvindsigt og ønsket om at feje lidt foran egne døre, inden man kaster alt for mange beskyldninger og fordomme ud i rummet, forekommer mig sympatisk. Måske det netop er i viljen til, og muligheden for, det kritiske blik på egen baghave, at ytringsfriheden står sin mest krævende tryktest.  

Derfor kontrasteres Lykke-Pers forrevne personlighed så fint i mødet med en så næsten fuldkommen karakter som Jacobes. Jacobe, der spilles imminent af Kathrine Greis-Rosenthal, er et intelligent og modent menneske udstyret med et fint og velfungerende følelsesliv og er dertil en ualmindelig smuk kvinde med alle muligheder for en tryg velhavertilværelse foran sig forankret i udsigten til en stor arv og en lidt kedelig, men superreel lige så rig ægtemand. Men det bliver ikke sådan.

For Jacobe fanges ind af Per og hans store samfundsomskabende vision. Og herfra tager den tidlige modernismes store fortællekunst over. Den ene plan og forvikling følger den anden, imens vi graver os dybere og dybere ind i hovedpersonernes psykologi og handlemønstre.

Mange vil måske i dag, efter mødet med Lykke-Per, ende op med at stille sig nogle meget nutidige spørgsmål. Et kunne være om Lykke-Per rummer stærke autistiske træk. De mangelfulde sociale færdigheder, den rigide antiautoritære personlighedsstruktur, den persisterende vedholdenhed overfor det udvalgte interesseområde? Er han i virkeligheden en Elon Musk type, der bare har rendt ind i den danske grønthøster mentalitet? I janteloven?

Det er i hvert fald et spændende og helt aktuelt aspekt ved beretningen om Lykke-Per, at den kaster lys over mødet mellem det exceptionelle, det fremragende, det anderledes, det fornyende på den ene side og en forstokket og stivnet samtid på den anden. Set i det lys, er det så opløftende at filmversionens Jacobe vælger at bruge sit liv på undervisning af udsatte børn. Måske en ny mønsterbryder vil få en bedre chance i en lysere fremtid? Det er da et håb, vi stadig har lov at give videre?

Lykke-Per – Official Trailer | IMDb

Henrik Pontoppidan – Wikipedia, den frie encyklopædi

https://www.dr.dk/bonanza/serie/486/drama/54456/1960erne-indenfor-murene