Printvenlig version nederst
I Danmark er det ikke bare en ret at holde hund eller kat i eget hjem. I mange andre europæiske lande står man uforstående overfor dette indgreb i borgernes privatliv.
Danmark har omkring 600.000 almene boliger[1] hvoraf cirka 200.000 har en husdyrorden. Omkring 67%[2] af boligerne med husdyrorden tillader at beboerne holder en hund eller en kat. Det betyder, at cirka 134000 (22%) af de almene boliger tillader dyrehold.
Otteoghalvfjerds procent af den almene boligmasse tillader altså ikke at familien holder hund eller kat. Da den almene boligmasse i udstrakt grad bebos af dem med de lave indtægter, må man er kende, at der her er tale om et forhold med stærk social slagside.
Alt i alt er der i Danmark omkring 550.000 hunde og 650.000 katte fordelt på 370.000 familier. Hertil kommer i øvrigt 78.000 mere velstillede familier, der tilsammen råder over 175.000 heste. Det sidste tal kan overraske.
Men det er velkendt, at samværet med og omkring dyr, det være sig hunde, katte eller heste kan være et stort bidrag til livskvalitet for mennesker. Dette løft i livskvaliteten kan ofte være særlig udtalt for børn og voksne i mistrivsel, ensomhed eller med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.
Mistrivsel er en problematik i hastig vækst, men rigtig mange kan som nævnt ovenfor finde støtte i at have f eks en kat eller en hund, der er egnet til at løse en støtteopgave[i].
Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. (2018) giver i Kap23 §130 beboere med funktionsnedsættelse ret til at holde servicedyr. Stk 2 specificerer hvad et servicedyr er[ii].
Et socialt støttedyr er et dyr, der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af en funktionsnedsættelse eller lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendig for at udøve et erhverv eller gennemføre en uddannelse.
Nu er der imidlertid sket en udvikling og en differentiering af de dyr, hovedsageligt hunde, som opfattes som ”støttedyr” i relation til forskellige funktionsnedsættelser.
Fokus her er primært de støttedyr, der kan afhjælpe angst, isolation og ensomhed for en gruppe børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser. Disse dyr har et mindre omfattende krav om optræning, men er bestemt ikke mindre essentielle for dem, de er støtter for. De kaldes derfor sociale støttedyr[iii]. Bekendtgørelsen administreres pt. sådan, at disse dyr netop fordi de ikke betegnes servicedyr, ikke omfattes af reglen. Der er således ikke adgang til at holde støttedyr på samme måde som servicedyr.
Man kan spørge om man ikke bør foretage en sproglig opdatering af bekendtgørelsen, og ændre rammerne for fortolkningen af ordet servicedyr eller blot sidestille støttedyr? På den måde kunne man åbne for at give støttedyr samme adgang til den almene boligmasse? Det er måske ikke nødvendigt at yde samme økonomiske støtte i forbindelse med støttedyr som til servicehunde, da der ikke stille de samme krav til forudgående kostbare oplæring af et støttedyr.
Følgende definition af et socialt støttedyr, kan måske anvendes: Et socialt støttedyr er et dyr, der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af en funktionsnedsættelse eller lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendig for at udøve et erhverv eller gennemføre en uddannelse.
[1] https://bl.dk/viden-kartotek/boliger/
[2] https://www.landsbyggefonden.dk/nyhedssamling/lbf-orienterer/lbf-orienterer-998-hund-og-kat-i-de-almene-boliger-2024
[i] https://www.dr.dk/drtv/se/min-superhund_-et-firbenet-haab-_1_3__240899?fbclid=IwAR0voDF-aBenMwrb1cIyPA19tWKLLDYbUDoK1SAQHiy7TBJ5gFQfRkeBu7I
[ii] https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/70
[iii] https://dansketerapihunde.dk/forskel-paa-servicehund…/