Skærpet risiko analyse for PFAS

“Cecilie Roland er en af de 180 borgere, der i en årrække har spist kød forgiftet med det sundhedsskadelige fluorstof PFOS fra en mark i Korsør – en forurening, der først blev opdaget i 2021. Cecilie Roland ammede sin datter, som som har oplevet megen sygdom. Sønnen blev omvendt ikke ammet. Han fejler intet. Arkivfoto: Brian Karmark” fra Styrelses eksperter undsiger råd til PFAS-udsatte gravide (jyllands-posten.dk)

Skelsættende amerikansk statusrapport påpeger dokumenterede risici ved fluorstofferne

Den aktuelle danske PFAS sag afspejler i vid udstrækning, hvad der kan iagttages i USA, hvor man dog er noget længere fremme i forløbet.

Senest har tre danske eksperter været fremme i offentligheden med budskab om, at der bør strammes op på Sundhedsstyrelsen vejledning omkring amning for mødre med en historie om høj eksponering med fluorstoffer som PFAS mm.

Det fremføres, at det ikke er uproblematisk at amme en normal ammeperiode ud, og det er i det hele taget ikke uden risiko, at gennemgå svangerskab for kvinder, der har været udsat for høje doser PFAS.

Eksperter går i rette med Sundhedsstyrelsen: – PFAS-udsatte kan ikke trygt blive gravid eller amme – TV 2

Den bagvedliggende årsag til den anbefalede kursstramning skal antagelig findes i en nyligt publiceret amerikansk samlende oversigtsrapport om emnet. Bag den står Centre for Disease Control og National Institutes of Environmental Health Sciences, National Institutes of Health, and U.S. Department of Health and Human Services, titlen er Guidance on PFAS Exposure, Testing, and Clinical Follow-Up (2022).

New Report Calls for Expanded PFAS Testing for People With History of Elevated Exposure, Offers Advice for Clinical Treatment | National Academies

Rapporten hviler på en systematisk gennemgang af hvad der foreligger af peer reviewed oversigtsartikler og epidemiologiske studier mm. Der er altså tale om et enormt samlende arbejde, der stort set opsummerer den aktuelt foreliggende viden.

Komiteens samlede vurdering udtrykker, at der findes sufficient evidens for association til følgende sygdomme og helbredseffekter:

  • Nedsat antistof respons
  • Dyslipidæmi
  • Nedsat fødselsvægt
  • Nyrecancer

Begrænset eller antydende evidens for association til:

  • Brystcancer
  • Leverenzymatiske forandringer
  • Forhøjet blodtryk under graviditet
  • Testiscancer
  • Skjoldbruskkirtel sygdom og dysfunktion

Desuden påpeges følgende gaps; altså punkter der savner undersøgelse:’

 andre immuneffekter end reduceret antistofrespons og colitis ulcerosa;

 kardiovaskulære udfald ud over dyslipidæmi;

 andre udviklingsmæssige resultater end små reduktioner i fødselsvægt;

 andre kræftformer end nyrer, bryster og testikler;

 andre reproduktive virkninger end hypertensive sygdomme i graviditeten;

 andre endokrine lidelser end thyreoideahormonniveauer;

 andre leverpåvirkninger end leverenzymniveauer;

 åndedrætspåvirkninger;

 hæmatologiske virkninger;

 muskuloskeletale virkninger, såsom effekter på knoglemineraltæthed;

 nyrepåvirkning, såsom nyresygdom; og

 neurologiske effekter.  

Endelig anbefales langt mere testning

Rapporten er uomgængelig for den der måtte interessere sig for sagen og for formidling af faktuel viden. Den dokumenterer også, at vi ikke længere befinder os i en provinsiel lilleput stat, hvor nationale politiske agendaer kan influere på myndighedernes analyser, råd og vejledninger. Det samme åbenbaredes ved coronaens opkomst. Det er med andre ord nye tider, hvad det angår, og tak for det.

Download: Guidance on PFAS Exposure, Testing, and Clinical Follow-Up |The National Academies Press

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *