Forsøg på mennesker I

Grundlæggelsen af den europæiske medicinske tradition tilskrives den græske læge Hippokrates ( ca 460 – 370), der arbejdede på lægegudens tempel Asklepion  på øen Kos. Allerede det gamle Ægypten rummede imidlertid en stolt lægelig tradition, hvad der blandt andet har sat sig spor i en mangfoldighed af papyrusruller. Men Hippokrates adskiller sig fra sine forgængere ved at tilføje traditionen en empirisk dimension og flyttede derved fokus delvis fra et guddommeligt forklaringsbillede til en mere virkelighedsforankret sygdomsforståelse.   

Det naturlige objekt for en empirisk sygdomsforståelse bliver jo i højere grad den patient man står overfor, og i en verden der, som det klassiske Hellas, råder over en hel samfundsklasses, slavernes, liv og velfærd var det åbenbart nærliggende, at undersøge, hvordan disse slaver var indrettet. Man arbejdede med andre ord, tilsyneladende uden anfægtelser, med menneskeforsøg.

Humanvivisektioner, levende opskæring af mennesker, blev således en del af den lægevidenskabelige metode i den klassiske verden. Der foreligger da også beskrivelser af, hvordan man eksempelvis, med eller uden direkte terapeutisk sigte, har fjernet brystbenet på en slave og iagttaget det bankende hjerte derinde.

Beskrivelserne, dokumentationen, for mange af den slags ”undersøgelser” har antageligt ligget i kopier rundt omkring, og måske særligt mange har ligget på biblioteket i Alexandria, der var den klassiske verdens centrale vidensbank. Størstedelen af de mellem 400.000 og 700.000 papyrusruller som biblioteket menes at have rummet, er imidlertid gået tabt under den voldsomme brand, som Cæsar i følge Plutarch har ansvaret for opstod i forbindelse med nogle krigshandlinger i årene omkring 47 f kr.  Et ufatteligt tab af viden; også dyre købt empirisk viden. 

Beretning om slavens blottede bankende hjerte er essentiel, fordi den viser, at man i den klassiske verden havde indsigt i hjertes funktion og væsen, en indsigt der, ligesom datidens erkendelse af, at jorden er rund, blev mørkelagt i middelalderens verdensbillede.

Denne mørkelægning af hjertets fysiologiske rolle varer frem til 1628, hvor William Harvey i sit værk ”Exercitatio Anatomica de Motu Cordis et Sanguinis in Animalibus” vover den påstand, at kredsløbet tjener til at føre blodet rundt i legemet, og hjertet er pumpen. Det skal her til Harveys forsvar understreges, at han udelukkende arbejde med dyreforsøg. Bestialske forsøg, vil vi mene i dag, men dog ikke humanforsøg.

Denne forskel i den antikke og den post middelalderlige tilgang til forsøgsetikken, vil jeg mene ikke er kommet af sig selv. Mange forledes til at spørge, hvad dog alle disse mellemliggende århundreder i empirisk videnskabeligt mørke skulle tjene til? Jeg har et bud på et svar til dette spørgsmål. Mit bud er, at denne tid er gået til en etisk modning.

Talrige klerikale filosoffer har igennem det omhandlede årtusinde udviklet og formuleret en etik, der har modereret den ekstreme kynisme som tidligere har været ”det naturlige”. Jeg er bevidst om, at mange vil rejse rimelige indvendinger og henvise til hekseprocesserne og den retslige grusomhed som tiden efter middelalderen også har været præget af. Mit point er dog, at kimen til humanisme var lagt, og at dens fremspiring netop kan aflæses af denne sædernes mildnen, som overgangen fra humanforsøg til dyreforsøg udgjorde.  

Men selvom tiderne mildnes, så forekommer der dybt ulykkelige og forkastelige tilbageslag. Midten af det tyvende århundrede var en grum påmindelse om, hvor tyndt et lag fernis den erhvervede humanisme udgjorde, og hvor uendelig hensynsløst vi mennesker kan optræde, når skæbnen bringer os ud i ekstremer. Jeg skal vende tilbage til nogle modbydelige eksempler på humanforsøg fra denne periode. Forsøg om hvilke man med bitterhed må konstatere, at de ikke alene var infame i deres udgangspunkt; deres videnskabelige kvalitet var også sørgeligt ringe.

Naturligvis er vi endnu i dag afhængige af data fra humanforsøg. Men vi hylder det synspunkt, at den enkelte kan ofre sig for de mange og stille fuldt informeret op for at medvirke i forsøg under nøje fastlagte forsøgsbetingelser. Vi ofrer ikke den enkelte for de mange.

Vidste du i øvrigt, at der i slutningen af denne måned er afsluttende projektkonference for et forsøg, hvor et udsnit af EU’s befolkning undersøges for en række kemiske stoffer? Forsøget hedder HBM4EU (Human Biomonitorering 4 EU).

Fortsættes…..