En lovlig mulighed for humanforsøg?
Kemikaliereguleringen i EU er fastlagt i REACH initiativet og overvåges af ECHA. REACH står for Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances, den bagvedliggende forordning er EF nr. 1907/2006. REACH indebær, at kemikalier der årligt producers, importeres eller anvendes i større mængder end 1 ton skal være registreret med hensyn til risiko for sundhed og miljø. I praksis bliver reguleringen dog ofte omgået, ved at man deler aktiviteterne ud på flere aktører så mængden bliver mindre end et ton. Kemikalier der falder under mængdebegrænsningen kan bevæge sig frit på markedet, hvis de ikke er på forbudslisten, der rummer stoffer, hvis skadevirkninger er dokumenteret hinsides enhver rimelig tvivl. Af ECHA’s hjemmeside fremgår det, at der er 26.340 registrerede stoffer i deres database. Det efterlader i runde tal ca. 75.000 stoffer ubeskrevne.
(Designer drugs: mechanism of action and adverse effects | SpringerLink)
Et eksempel på kemikalier der typisk produceres i mængder under et ton pr år kunne være designerdrugs. Nogle vil kende dem fra diskoteker og teknomiljøer, hvor de indgår som en del af de tilbud om oplevelser, man i øvrigt kan møde. Designerdrugs er i udgangspunktet lovlige, men er dog særligt adresseret i EUR-Lex dokument Document 31997F0396 97/396/RIA: Fælles aktion af 16. juni 1997. Ja, det tager sig lidt langhåret ud det her, men det korte af det lange er forsat, at et stof er lovligt indtil, det er forbudt.
Et typisk forløb for en designerdrug, kunne således tage sig ud som følger. En syntesekemiker fremstiller stoffet, der ofte blot er en mindre variation over et allerede kendt psykoaktivt stof. Man taler i branchen om metylbroderier. Der er dog lagt grænser ind for hvor beslægtede stofferne må være med tidligere forbudte psykoaktive drugs. Stoffet klargøres til indtagelse, det kunne eksempelvis være i tabletform. Eventuelt har man testet stoffet på nogle forsøgsdyr. Silkeaber ville være et godt testdyr, de er små og har centralnervesystemer med relativt stor lighed med menneskers. En distributør opsøger så nattelivet, hvor risikovillige kunder køber og indtager det nye designerdrug. Går det godt så godt det godt, og det er fuldt lovligt. Indtil stoffet efter en længere sagsgang måske bliver underlagt kontrolforanstaltninger. Folk med interesser indenfor psykofarmakologi og psykotrophe stoffers effekter kan indenfor disse rammer gøre nogle væsentlige iagttagelser. Man må erindre sig, at også det legale marked for effektive psykofarmaka rummer gigantiske indtjeningsmuligheder, og de terapeutiske behov derude er uudtømmeligt. Men hvis der her var tale om initial testning af et dedikeret nyudviklet lægemiddel ville sagen være en ganske anden og langt mere omkostningstung procedure.