Manglende fokus på miljøårsager

Rapporter og undersøgelser omhandlende miljøfremmet kemi som årsagsforklaringer på mistrivsel og forringede præstationer får ikke den berettigede opmærksomhed.

Vi er alle fyldt med bly og hormonforstyrrende stoffer. Det koster på vores IQ. De nye generationer burde præstere bedre nu, da bly er udfaset, men vi ser fortsat ringere præstationer og dårligere trivsel. Særligt drenge klarer sig uddannelsesmæssigt dårligere og er i mistrivsel, hvad der henleder opmærksomheden på de hormonforstyrrende stoffer, og her er de hormonforstyrrende phtalater særligt bekymrende. Billedet er fra Rapport: Ufødte og små børn udsat for store mængder bly og hormonforstyrrende stoffer | Ingeniøren

Politikens forside var fornyeligt viet endnu en undersøgelse, der viste at mandlige studerende præsterer ringere sammenlignet med de kvindelige. I den forbindelse kan man henlede opmærksomheden på forskningsresultater fra et svensk projekt (SELMA) og et amerikansk (TIDES). Begges konklusioner peger på at udsættelse for de hormonforstyrrende stoffer phtalater i fosterstadiet kan give en forsinket sproglig udvikling hos drenge, imens piger ikke påvirkes i samme grad. Det skal tilføjes, at sproglig udvikling er en fin markør for den senere intellektuelle udvikling. 

Nu er de kønsspecifikke fund dog omdiskuterede, idet senere undersøgelser ikke har kunnet reproducere tallene, men det frikender imidlertid ikke phtalaterne, som har en lang liste af uønskede virkninger på mennesker og dyr.

Listen omfatter robust evidens for en sammenhæng med lavere sædkvalitet, forstyrret neuroudvikling og risiko for astma hos børn og moderat til robust evidens for indvirkning på anogenital afstand hos drenge (et måleudtryk for den hormonforstyrrende effekt). Man identificerede moderat evidens for en sammenhæng mellem phthalater/metabolitter og lav fødselsvægt, endometriose, nedsat testosteron, ADHD, type 2-diabetes og bryst-/livmoderkræft. Der er beviser for andre uønskede effekter, herunder føtale kønshormoner, for tidlig fødsel, lavere antral follikeltal, reduceret østrodiol, autisme, fedme, skjoldbruskkirtelfunktion og høreforstyrrelser.

Regulerende myndigheders opmærksomhed henledes på, at grænseværdierne bør sænkes yderligere og det forhold at cocktail effekter kan resultere i overraskende forstærkede helbredspåvirkninger.

Det rigtig triste er, at phtalaterne forekommer næsten overalt i et moderne samfund, så selv om de nu er underlagt regulering er problemet ikke løst af den grund. Problemet er identificeret for sent og man har været for længe om at skride til handling.

Måske vil denne noget nedslående viden kunne lede frem til afdækning af en medvirkende årsag til at unge mænd glider bagud i uddannelseskapløbet.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *