Efter PFAS er afviklet, hvad så?

Fra Nanotoxicology (journal) – Wikipedia

Nano og det beskidte dusin

P1 Morgen har i øjeblikket stillet skarpt på PFAS problematikken. Senest har eksperter som Ann Lyngberg arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus og Henrik Beha Petersen fra Plastic Change udtalt sig om sagen.

Fælles for de to er, at begge breder problematikken ud idet de fastslår, at PFAS er én problematisk stofgruppe mellem mange, hvad der jo er fuldstændig sandt. Der efterlyses derfor en form for refleksion og læring af de overordnede processer omkring frigivelse og kontrol med kemiske stoffer.

Karin Klitgaard underdirektør i Dansk Industri har også været fremme og gjort rede for, at man herfra også er interesseret i at få problemet løst, idet man gerne så PFAS stofgruppen udfaset fra forbrugerprodukter. Der er dog essentielle anvendelser f eks indenfor medikoteknologi, hvor stofferne ikke kan erstattes for nuværende.

Men vi ved godt, at PFAS-problematikken er et udtryk for en overordnet systemfejl, som vi skal have rettet, og helst inden tingene ryger endnu mere af sporet.

Det er måske derfor kommet dertil, at vi skal kaste et blik på nogle andre af de presserende problematikker på kemikalieområdet, og her er tungmetaller, dioxiner og brommerede flamme hæmmere blevet fremhævet de seneste dage.

Man taler også i fagkredse om The Dirty Dozen, et dusin dybt problematiske stoffer. Prøv at Google dem, hvis du er interesseret.

Men måske den virkelig joker i det her spil vil vise sig at være nano teknologien og nanobearbejdning af stoffer. Her taler vi stadig om et dybt sort hul af lovløs uvidenhed. Sagen er nemlig at stoffer der præsenteres på nano-form opfører sig fuldstændig anderledes, når det møder biologiske organismer.

Nanopartikler penetrerer huden og kroppens øvrige barrierer på helt anden vis end det vi hidtil har kendt, og det fordeler sig fuldstændig anderledes i organismen. Det åbner store muligheder, blandt andet indenfor sygdomsbekæmpelse, men det åbner også for meget store negative overraskelser.

Vi skal derfor være virkelig opmærksomme på at få sikret at nano området bliver genstand for relevant forskning og regulering inden markedet tager kontrollen fra os, som det er tilfældet med PFAS og en lang lang række andre stoffer.

Markedet er, ligesom ilden, en god tjener men en dårlig herre.  

2 kommentarer

  1. May I simply say what a comfort to discover somebody who genuinely knows what they are talking about over the internet. You actually understand how to bring a problem to light and make it important. More people ought to check this out and understand this side of the story. I cant believe you arent more popular because you surely possess the gift.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *