I anledning af det forestående valg til EU-parlamentet, tænker jeg at opslå nogle af de ballader jeg gennem årenes løb har skrevet om Danmark og EU. Det er ikke kun kærlighedsballader, men et ”shot gun wedding” er jo juridisk bindende, så må man agere indenfor de rammer og tude med de ulve man er iblandt. Bortset fra i enkelte intime fora som dette.
Den anden oktober 1972 stemte Danmark sig ind i det daværende fællesmarked. Jeg var selv inde ved Christiansborg den aften, hvor jeg oplevede en voldsom ophidset folkemængde. Mange følte, at vi var blevet intimideret ind af landets toneangivende økonomiske kræfter.
Dagen efter trådte daværende statsminister Socialdemokraten Jens Otto Krag tilbage og overlod sin post til fagforeningsformanden Anker Jørgensen. Efter det såkaldte jordskredsvalg i 1973 overtog Venstres formand cand.theol. Poul Hartling regeringen og sad på statsministerposten frem til 1975.
Det er på den baggrund, at nedenstående ballade er blevet til. Jeg sendte den til Danmarks Radios TV-afdeling på et kassettebånd, da de i forbindelse med et musikprogram inviterede til, at man sendte sin musik med henblik på eventuel opførsel på landsdækkende TV. Desværre belv den ikke antaget. Jeg tænker at nummeret kan tages som et udtryk for, hvad der bevægede sig i den danske undergrund i de år. Måske var det dengang jeg begyndte at føle mig som en karakter i Shakespeares Hamlet. I begyndelsen mest som Hamlet, nu med årene mere som hans far. 😉
Melodien var enkelt og kan spilles af enhver lejerbålsguitarist.
Dødsejlerskuden
Dødsejlerskuden det Danske Smil
Strandede den anden oktober ved Kiel
Kaptajnen gik fra borde, han var blevet senil
Og trængte til et lille hvil
Så mens masterne knak og skuden gik på grund
Og fandt en midlertidig grav på europæisk grund
Hev man ankeret op og sagde hvad er der i vejen
Nu gør vi det til vor kaptajn
Vi har et lig i lasten
Skreg en mand fra masten
Hjælp råbte svabergasten
Fra kabyssen lød det til ham
Jeg vil gi´ dig et par tips
Vi blev rygrendt af folkene midtskibs
Men da folkene på skuden fatted´
Det var en galaj
At få et anker på kommandobroen
Blev der stor ståhej
Man var helt ude af den flere satte sig og græd
Mange kunne ikke skjule de var mørkeræd
Andre bed sig selv i benet mens den sidste rest
Troed’ frelsen kom i form af skibets præst
Vi har et lig i lasten
Skreg en mand fra masten
Hjælp råbte svabergasten
Fra kabyssen lød det til ham
Jeg vil gi´ dig et par tips
Vi blev rygrendt af folkene midtskibs
Der blev sagt hør her mande
I ved hvad der skal til
Vi må ofre folk til havets guddom
Det er hvad han vil
Så gå bare i gang, smid hinanden over bord
Og tænk ikke for meget over disse ord
Husk vi ikke uden olie kan få startet og styret
Så tænd op og smid hinanden ind i oliefyret
På denne måde lover jeg vi nok skal nå havn
I fællesskabets navn
Vi har et lig i lasten
Skreg en mand fra masten
Hjælp råbte svabergasten
Fra kabyssen lød det til ham
Jeg vil gi´ dig et par tips
Vi blev rygrendt af folkene midtskibs