Forfatter, sangskriver, debattør og laboratorietekniker Mail: Gert@rockadhoc.com
Balladen om Maastricht-afstemningen 1992
Maastricht-traktaten, der lå til grund for etableringen af Den Europæiske Union, blev indgået i 1991 og underskrevet 7. februar 1992. I Danmark skulle der afholdes afstemning om traktaten den 2. juni 1992.
Junibevægelsen, Folkebevægelsen mod EU, Socialistisk Folkeparti og Fremskridtspartiet var modstandere af traktaten. Som jeg husker det, havde koncernen A P Møller også meldt ud, at de var mod traktaten, men længere henne i optakten til afstemningen skiftede man synspunkt.
Kampagnerne var intense og følelserne var stærke. Nogle vil huske den samtidige valutakrise, hvor private investorer spekulerede mod flere store europæiske landes valutaer. Kronen på dette værk var måske den såkaldte Black Wednesday, den 16 september 1992, der sendte Englands valutapolitik til tælling.
Jeg selv gjorde mine lyrikoplæsninger i Københavns Lyrikcafé til mit lille personlige indlæg i de store lærde diskussioner. Medierne var overvejende positive overfor traktaten, men luften var tæt af allusioner. Hentydninger og antydninger. Præcis som det havde været det i Sovjet før Murens fald og sammenbruddet. Det sidste havde jeg i øvrigt forudset og skrevet om i en revyvise med titlen Den Sidste Kommunist i Europa. Visen havde jeg sendt til revyskuespilleren Ulf Pilgaard, der roste den, men afslog at tage den med i programmet, da de allerede havde besluttet andet.
Men kampagnen rasede og tilhængerne spåede Danmark evig fattigdom og undergang, hvis der ikke blev stemt ja. Man besvor, at vi skulle tage med nu; stå på toget før det kørte.
Ikke desto mindre tillod befolkningen sig, at stemme nej. Noget der allerede på afstemningsaftenen afstedkom paniklignende udmeldinger fra nogle politikere. Men Danmark eksisterede fortsat. Vores valuta beholdt kursen selvom langt større valutaer måtte devaluere.
Ikke desto mindre satte to ledende politikere, Uffe Ellemann og Niels Helweg Petersen, sig til EU-forhandlingsbordet igen meget hurtigt efter deres nederlag.
Dansk Blindesamfund, der var organisation for blinde og svagtseende, kørte i de dage en kampagne for synlighed under sloganet: ”Vi Sees”. På den baggrund skrev jeg efter befolkningens NEJ følgende korte vers, som jeg læste op i LyrikCafeen under stilfærdig moro:
Vi ses sagde de blinde De døve svared’ hørt To grå mænd tog til Maastricht Med toget der var kørt.
Danmark vandt EM i fodbold 1992
Sommeren 1992 blev også det år, hvor danske fodboldspillere vandt EM. Alt i alt var humøret ret højt i den mere folkelige del af Danmark det år. Men som man måske vil fornemme var der grupperinger i det vi kalder Over-Danmark, som oplevede at sidde med en vis legemsdel på kogepladen.
Branden på Windsor Castle 1992
Året 1992 var udover Valutakrisen præget af en række brande, der hærgede den europæiske kulturarv. I Danmark brændte de smukke gamle bygningsværker Proviantgården og Oddfellowpalæet. Senere brændte Slotskirken. I Wien brændte Hofburg og i London blev Windsor blev ramt af brand. Endelig brændte Åsanekirke i Norge den 24. december. Desuden gik det store danske forsikringsskab Hafnia konkurs.
Proviantgården i København brænder 1992
Udover mine oplæsninger skrev jeg det år en kampagneballade op til afstemningen. Allerede året før var der udkommet en bog med titlen Mærk Verden. Den blev på en sjov måde inspiration til titlen. Sangen kan synges på melodien til Bobby McGee, men kan også synges til andre.
Burghof i Wien brænder 1992
……………………………………………………………………………………………….
………………………………………………………………………………………………..
Balladen om Maarstrichtafstemningen
AI genereret med CoPilot
Mærk verdnerne omkring dig en af dem er materiel Der ta’r vi rumpen på hinanden eller os selv Hvem kører rundt med hvem, hvem har stukket sin klør fem Dybt ned i dine lommer og dit hjem Til dem som har skal gives, fra dem som intet har skal ta’s Til noget lærer os en anden melodi, Har du talenter til den, min ven, hvad si’r du gamle jass Vi har stemmeret endnu, hvad vil du sige? Unionen her er ikke himmerige
Frihed er et godt ord for at kunne tænke selv Og tilkendegi´ sin mening uden angst For at blive udstødt eller få en fyreseddel Mange andre sku’ gå planken ud med dig Men nu vender vi os om og siger nej
Fortrykte her på jorden, udstødtes slavehær Forenes i en anden union Med tusind steders særpræg og tryghed for enhver Er vi sammen dele af en stor vision I retten til forskellighed og solidaritet Og ansvar for hinanden går en vej Som en ring om hele verden i et lys, når den er set Ved vi verden er et sted for dig og mig, det er internationalt at sige nej
Til supermagter, der foragter små små mennesker Enkeltskæbner ligesom dig og mig Der er ikke brug for mange fagter eller store ord Det er i solidaritet i morgen bor Og frihed bor hvor retten til at være original Møder retten til et job og selvrespekt Og viljen til at sige til og fra når den er gal Man bliver ikke fri ved kun at bøje af Til man har glemt at sige nej en skønne dag
2. juni Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten var en dansk folkeafstemning om Danmarks ratifikation af Maastricht-traktaten, der blev afholdt 2. juni 1992. Afgørelsen var tæt; 50,7 % stemte nej, mens 49,3 % stemte ja.
