
Man finder intet, hvor man ikke søger
DR’s P1 Morgen bringer i dag omtale af en bog skrevet af tre forskere fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborgs Universitet.
Der er ingen tvivl om, at problemet der tages op er notorisk. Der er en uomtvistelig mistrivsel derude. Og så langt, er der tale om vigtig viden, som bringes frem her.
Og så er der en tiltalende ærlighed i både titel og indledende præsentation af arbejdet.
Når netop titlens problemafgrænsning er sympatisk handler det om, at der ikke postuleres at arbejdet her er udtømmende på nogen måde. Titlen opfordrer tværtimod den vågne læser til at stille spørgsmål allerede før bogen er læst. Prøv at se den engang:
Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet
Det jeg kan lide er, at man så tidligt og så tydeligt slår fast, at man har et observationelt udgangspunkt, der ikke er udtømmende. Der efterlades rum til, at andre observationer kan være relevante eller måske endda have større forklarende værdi.
I præsentationen af bogen skrives der: “Statistik efter statistik beretter om stigende mistrivsel blandt unge. Unge, forældre, skoler, kommuner, psykiatri, politikere og mange andre peger utvetydigt på, at vi er nødt til at gøre noget, for at de unges trivsel kan blive bedre. Men hvad er der egentlig på færde? Hvordan kan vi med afsæt i sociologien og socialpsykologien forstå unges trivsel, mistrivsel og udsathed i dag?”
Så jeg må tilstå, at selvom min baggrund er en anden og min interesse er miljøtoksikologi, så har jeg fået lyst til at læse den her bog. Jeg tror den rummer en vigtig problembeskrivelse og at der er den nødvendige klarhed i tankegangen. Så vi ikke bliver påduttet færdige konklusioner, men tværtimod inspireres til at stille “forbudte spørgsmål”.
link:
Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet (cefu.dk)

I was excited to uncover this great site. I need to to thank you for your time for this particularly wonderful read!! I definitely enjoyed every part of it and I have you book marked to check out new stuff in your web site.
Thank you very much.