Der er tilsyneladende ved at ske en vækst i interessen for årsagerne til forskellige neuropsykiatriske tilstande. I hvert fald har The Economist kørt en annoncekampagne med fokus på netop dette emne.
Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at The Economist udfordrer, den gængse opfattelse at børns skærmforbrug hver gang er årsagen til mistrivsel.
Nu er The Economist på ingen måde specialist indenfor neuropsykiatri. Så når The Economist udtrykker interesse for sagen igennem en annoncekampagne, må man formode, at sagens omfang har mærkbare økonomiske konsekvenser på samfundsplan.
Man skal heller ikke overse, at der er store markedsinteresser forbundet med de mulige årsagsforklaringer, som bliver bragt ud til den brede offentlighed.
Naturligvis vil IT og Tech sektoren bakke op om udbredelsen af årsagsforklaringer som frikender skærmforbruget, mens kemiproducenter vil arbejde for at fremme kendskabet til årsagsforklaringer, der peger på andre forhold end netop risikokemi.
Det den almindelige borger kan tage med sig er, at trivsel og neurovidenskab er på vej opad på agendaen og at meget store økonomiske interesser knytter sig til problemerne, deres årsagsforhold og deres løsning.
Men det er ingen nyhed, hvad The Economist kommer med her. Det danske Ugeskrift for Læger har skrevet om det i 2018, og der foreligger beskrivelser allerede i 1995. Det nye er, at The Economist interesserer sig for sagen og forventer at emnet sælger billetter. Det kunne måske godt vise sig, at være en positiv nyhed.
Links: